Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Boohoo.com: Yay or nay?

Jeg er en ynkelig, ynkelig tryghedsnarkoman. Selv på områder så ligegyldige som shopping. Asos er den ultimative favorit, fordi de har alt, og det er nemt. Zalando er begyndt at snige sig ind på sidelinjen alene af den årsag, at de har gratisreturnering, og jeg er træt af at skulle betale en formue i porto til England, når en Asos-ordre ikke er succesfuld. Det er ikke, fordi jeg aldrig shopper andre steder end de to, det er bare lidt en knee-jerk reaction at gå derhen først.

For nogle måneder siden fik jeg så en mail. Om jeg havde hørt om Boohoo.com, og om jeg monstro kunne være interesseret i at modtage PR-mails derfra? Og det kunne jeg da bestemt, for den slags har en tendens til at indeholde rabatkoder, og vi ved allesammen, hvor rart jeg har det med sådan nogle. Jeg tog i samme forbindelse et kig ind på siden, men var helt ærligt ikke voldsomt imponeret. Den forekom mig at have nogle ret intense Nelly-vibes med lidt for mange lidt for korte og lidt for stramme kjoler til min smag. Plus, de atypisk lave priser gjorde mig mistænksom omkring kvaliteten. Så jeg holdt mig pænt væk.

Efter yderligere noget tid fik jeg imidlertid en ny mail. Om jeg ikke kunne tænke mig at smutte ind på Boohoo og vælge et par kjoler. Til mig selv. Ganske gratis. Og så er det jo en anden snak! Udvalget virkede pludselig noget mere lovende, og jeg havde faktisk lidt problemer med at vælge. Jeg endte med de to ovenstående. En wrap fra deres plus size kollektion og en maxi fra den almindelige.

Jeg skal helt ærligt indrømme, at jeg havde forventet noget lort. En maxikjole til 138 kroner kan jo umuligt være kvalitetsmæssigt i orden… Men det var den. Sgu. Snildt på lige fod med alt muligt andet high street og sågar lavet i viskose og ikke en horribel akrylblanding. Well, color me impressed! Det havde jeg virkelig ikke forventet. Og så var det sågar det samme med den sorte, som er en ret fantastisk basic kjole, umådeligt klædelig til os med kronisk juleflæsk, og som jeg faktisk har brugt virkelig meget siden, fordi den kan styles i alle retninger og er virkelig rar at have på.

Det eneste lille aber dabei, jeg fandt ved Boohoo, var faktisk deres størrelser. Der virker de unægteligt lidt forvirrede. Jeg havde fx bestilt den sorte kjole i en str 16, men da den kom, viste det sig at være en str. 18, fordi mærket i nakken og papskiltet ikke stemte overens. Lige i dette tilfælde gjorde det ikke noget, fordi kjolens pasform gør størrelsen meget fleksibel, men havde det været en formsyet sag, var den sikkert ikke gået. Værre står det imidlertid til inde på deres hjemmeside, hvor de britiske størrelser er fuldstændig forrykt oversat. Fx svarer en UK16 angiveligt til en dansk størrelse 40, selvom det alle andre steder inklusiv i realiteten er en 44. Det undrer mig meget, de endnu ikke er blevet gjort opmærksom på den brøler, men altså, sørger man blot for at gå efter sin UK-størrelse, er der ingen ko på isen.

Kan man se ud over det lille problem, (og det faktum, at Boohoo er et virkelig åndssvagt navn,) så er der nogle temmelig fantastiske kups at gøre sig derinde. Udvalget er stort, og selvom deres designteam ind imellem forekommer mig at være lidt for begejstret for Jersey Shore-stilen, så er der også rigtig mange fornuftige designs til meget favorable priser. All in all er jeg meget positivt overrasket, og på trods af at jeg elsker at ende en anmeldelse med et flabet “Hold jer væk!”, så kan jeg altså ikke gøre det med god samvittighed denne gang. Det er slet ikke så dumt, det der Boohoo…

Kommentarer (14)

  • Jeg fandt dem også for nylig og gav helt op på grund af størrelserne. En UK8 er angivet til at være EU36 men samtidig XS (??) og en “skandinavisk 32” (?????). Haha, vi siger da bare at jeg er en XS/32 hvis jeg kan passe den så! 😀

    Men jeg er vildt glad for at høre at det er god kvali! Læks! Hvordan er det med retur dertil?

    I øvrigt, så tjek http://www.boozt.com. Der er også gratis retur og siden minder meget om zalando 🙂

  • Jeg har en nederdel derfra. Den er super flot, og har fået mange komplimenter. Størrelserne har dog også voldt mig lidt problemer, så godt at jeg holdt mig til noget med lidt stræk i. Jeg vil dog lige komme med en indskydelse om, at den nederdel jeg så ejer desværre ikke har holdt så fandens flot. Men til prisen er det også ok – så kan man jo prøve nogle ting af :).

  • Spændende…
    Jeg ender (næsten) altid ved Esprit. De har både gratis fragt og retur – faktisk til døren, så jeg ikke skal hente i en GLS Pakkeshop. Og endnu bedre – jeg kan handle på regning, så jeg betaler først, når jeg har fået ordren og returneret det, der ikke duer. Det er dæleme god service!!!

    Mvh Marie fra http://www.krøllerier.dk

  • Jeg har købt verdens pæneste og blødeste vinterjakke derinde – og er godt tilfreds! Er dog enig med størrelser… blev nødt til at finde et målebånd frem, så jeg var helt sikker på, det jeg købte, rent faktisk passede. 🙂

  • Returnering står for egen regning. Men jeg synes egentlig, den er tjent ind med de lave priser, så det gør mig ikke så meget. Jeg er ikke så meget til Boozt. De har ikke et udvalg, der appellerer til min smag…

  • Ja, det kan ofte være lidt hit or miss med kvaliteten af high street ting… Jeg er begyndt at holde mig til bestemte stoftyper, jeg ved funker i længden.

  • Altså, nu fik jeg jo kjolerne gratis, så jeg betalte ikke fragt. 😉 Men normalt er den gratis over 400 kroner og ellers koster den 80 kroner. Liiidt pricey.

  • Vores størrelser har altid været de samme som resten af Europas (undtagen Frankrig). Jeg aner ikke, hvad de har gang i derinde… Men ja, undgå de skandinaviske størrelser!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.