…Mens det for alle andre tilsyneladende er starten på nye tider og inspiration til utallige blogindlæg, der syder af positivitet, er solen for mig indtil videre bare en reminder om, hvor helt utroligt meget, jeg trænger til at få vasket vinduer…
[vimeo 60568092 w=800 h=550]
Ugh, jeg forstår ikke, hvorfor det altid skal være så svært at video-blogge. Så er lyden forsinket, så mangler billedet, så stopper den halvvejs inde… Nu skulle den være der. Lillebitte indblik i mine meget kedelige sygedage, som skulle være postet for et par dage siden, men altså først
…Jeg skal bruge jeres hjælp! Senere på ugen går jeg i gang med at arbejde på mit helt eget domæne. Og i den anledning skal der ske nogle ting med bloggen. Her er det, jeg meget gerne vil have jeres input!
Først og fremmest vil jeg gerne ændre bloggens navn. For det første har det nuværende navn siden dag 1 været utroligt kikset,
Flere lister til folket! Denne gang om de helt klassiske problemer ved at være pige. Vi har det hårdt. Sgu!
1. Når du endelig efter uendelig lang tids søgen finder den ultimative mascara/læbestift/hårfarve/whatever, vil den udgå inden for det næste halve år.
2. Hvis du tager høje hæle på i byen, vil der være brosten overalt.
3. Når du finder det perfekte stykke tøj, du har drømt om
Jeg tog ikke på uni. I stedet tog jeg mine allermest fornuftige (og utroligt hæslige) sko på og gik en lang tur ned til Langelinie i snevejret. Der var søde mænd med søde hunde og familier med overgearede børn. Jeg røg en cigaret og trak vejret dybt og mærkede, hvordan mine overspændte muskler så småt begyndte at slappe af. Helt sikkert den rigtige beslutning.
I aften tager jeg min computer
Først og fremmest vil jeg sige tak for den dejligt sobre tone i den debat, der har udviklet sig i farvandet på gårsdagens indlæg om Bitterfissen Bethany. Jeg er glad for, at vi trods enkelte uenigheder ikke behøver nedlade os til folkeskole-tilsvininger.
Jeg glemte vist at lave et opsummeringsindlæg sidste måned. Sådan er det, når man går og glemmer, at man har en halvgammel blog efterhånden. Oh well.
I januar 2012…
…flashede jeg nytårsmakeup i grå og lyserøde toner.
Får I også mærkelige beskeder på Facebook fra folk, I ikke kender, der bor rundt om i verden? Som regel et eller andet hankønsvæsen, der gerne vil score en fra… Abu Dhabi? Jeg tager dem altid (beskederne, altså) mere som en kompliment end som et irritationsmoment, men jeg har aldrig svaret dem. Før nu. Nu er jeg begyndt, hvis jeg en dag
Et af de absolut sværeste tidspunkter, hvorpå at bilde hele verden inklusiv mig selv ind, at jeg er et nogenlunde fornuftigt og velfungerende individ med en IQ over gennemsnittet, er, når jeg er nødt til at indrømme, at jeg ser Paradise Hotel. For det gør jeg. Slavisk.
De siger, det er fordummende, men jeg føler mig aldrig så klog, som jeg gør efter tre kvarter med folk, der tror, at Thailand
