Nærmest mindblowing kreativitet!^^
Klokken er 7.10, og jeg har ikke sovet endnu, men jeg har til gengæld fået hævn over genboerne, der altid ser mig nøgen. Muahaha! Bare fordi lyset er slukket, er det ikke ensbetydende med, at ens naboer ikke er hjemme til at se en gå nøgen rundt, venner!
Nu var det jo thanksgiving for nylig, og selvom vi ikke kan fejre at have taget røven på nogle stakkels,
Turen til Hillerød var overraskende produktiv. De var ret hurtigt ude og sige, at de godt kunne se, der skulle noget andet og mere til, og så fik jeg løfter om nye samtaler med nye læger, og så tog jeg pænt hjem igen. Det tog tyve minutter. Om jeg begriber, hvorfor de synes, jeg skal hele vejen til Hillerød for den type samtale. Det må være
Legolas. Ikke Orlando Bloom, men Legolas. Når parykken ryger, forsvinder magien.
Jeff Buckley. Jeg er normalt ikke i nærheden af at være tiltrukket af splejsede, pivende musikere, men Jeff Buckley siger alt, der er i mit hjerte! Der er så selvfølgelig det lille aber dabei, at han har været død i 16 år.
Thomas Madvig. Jeg kan ikke gøre
Det er lang tid siden, der har været sådan et random facts-indlæg, men fordi det faktisk er virkelig svært at finde på sære oplysninger om sig selv, (og jeg kun lige blogger for at få tiden til at gå, mens broccolitærten bager,) så har jeg bare nakket et af de der klassiske spørgeskemaer.
Hvad forlader du aldrig dit hjem uden?
Det er sidste aften i Randers, og det kan mærkes i hele huset. I køkkenet har min mor har gang i den helt store julemiddag, inklusiv flæskesteg og risalamande, fordi vi tilsyneladende er telepatisk forbundet, og hun derfor ved, at jeg har cravet sådan en omgang, siden jeg så den første chokoladejulemand i Aldi i starten af oktober. Min dejlige
På trods af at have ligget længe i min seng i går aftes og haft imaginære diskussioner med gårsdagens kommentarfelt, så vedholder jeg min beslutning om at lægge politikken på hylden. Som altid når jeg kaster mig ud i de mere kontroversielle emner, røg der en god sjat læsere og kom en del nye til. Så farvel til de
Det her er et af de indlæg, jeg har været nødt til at debattere enormt meget med mig selv om skulle være et indlæg, fordi det 1) er helt vildt useriøst at poste en række tilfældige tweets (og jeg prøver stadig at bilde mig
Klokken er ikke engang 12, og jeg er allerede mægtig stor fan af i dag!
– Min Veronica Mars t-shirt er kommet! Plus klistermærker, der beviser, at jeg er en af de røvseje marshmallows, der var med til at financiere filmen.
– Min Netto er endelig hoppet med på friskbagt brød-vognen. Hallelujah!
– Min nye tandlægeklinik er et usædvanligt
Én dag forsinket. Dammit! Jeg var ellers lige blevet så sej til det… Nå, men i Oktober 2012:
…Skrev jeg et af bloggens mest læste indlæg nogensinde om grimme, grimme trends.
…Tudede jeg over en mand, der ikke ville have mig. (I dag vil jeg heldigvis heller ikke have ham!)
Der findes to slags talende togmennesker. Dem, man godt gider tale med, og dem, man ikke gider tale med. Jeg rendte ind i begge dele i dag på verdens længste lokalrejse takket være orkanstormen. Jeg har ellers ikke haft beef med mandagens glade blæsevejr før nu. Min cykel væltede, og ded var ded. Indtil min normalt stille og rolige torsdagstur til Hillerød forvandlede sig til et