Høhø. Der er gået den vildeste morfar tabt i mig.
Jeg startede dagen klokken åndssvagt tidligt, fordi jeg skulle til lægen og have taget blodprøve til bl.a. tjek af mit D-vitaminniveau (det er det mest absurd udseende sammensatte navneord, jeg nogensinde har set!). Men trofast som min læge alle dage har været, ringede hun en halv time før
Grumpy Cat og jeg er totalt i øjenhøjde i dag.
Jeg ved godt, det er søndag, og jeg ved godt, I heller ikke fik Bridget i sidste uge, men sweet Jesus, jeg er så kvæstet! Jeg kom alt for sent hjem og vågnede først rigtig omkring kl. 18(!), og jeg har så absolut ingen planer om at forlade sengen igen før i morgen. Til gengæld ville
[vimeo 60568092 w=800 h=550]
Ugh, jeg forstår ikke, hvorfor det altid skal være så svært at video-blogge. Så er lyden forsinket, så mangler billedet, så stopper den halvvejs inde… Nu skulle den være der. Lillebitte indblik i mine meget kedelige sygedage, som skulle være postet for et par dage siden, men altså først
Chill, folkens, jeg er her stadig. 😉 Det forekommer mig, at I begynder at undre jer lidt over min manglende aktivitet, og det er forståeligt nok. Jeg er jo ikke sædvanligvis hende, der bare sådan holder kæft. Forklaringen er dog enkel: I klassisk Miriam-stil har jeg såmænd bare samlet en gang et-eller-andet op, der viser sig i form af svimmelhed. Masser og masser af svimmelhed. Doktormanden
Jeg er det smadreste menneske i verden. Nej nej, dén superlative form findes ikke, men den passer på situationen. I dag tog jeg mig endelig sammen til at tage min cykel til cykelmanden. Til læsere med Alzheimers Light/manglende hjernekapacitet til at rumme tilfældige ligegyldigheder fra mit liv, kan jeg oplyse, at nøglen for en måneds tid siden knækkede af i låsen, og jeg derfor har været
Det er det mærkeligste i verden. Der er kommet blomster til mig. Sådan rigtige Valentinsdag-blomster. Ifølge kortet er de fra Frank, men et eller andet siger mig, at han 1) ikke er typen, der går op i Valentinsdag og 2) ikke er helt teknologisk eller bare generelt begavet nok til at kommunikere med blomsterhandleren. (I skrivende stund er han fx ved at kaste op
Først og fremmest vil jeg sige tak for den dejligt sobre tone i den debat, der har udviklet sig i farvandet på gårsdagens indlæg om Bitterfissen Bethany. Jeg er glad for, at vi trods enkelte uenigheder ikke behøver nedlade os til folkeskole-tilsvininger.
Mange af jer har bemærket, at jeg ikke forekommer at være voldsomt aktiv, når det kommer til mit studie. Andre har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg ikke har et arbejde ved siden af studiet, når nu jeg ynder at påpege, hvor fattig jeg er. Så nu er det tid til en opklaring. I modsætning til hvad man ellers kunne forestille sig, min sengeelskende,