Jeg er syg på tredje (fjerde?) dag. Ja, igen. Og det er sågar præcis det samme virusagtige fnidder, jeg havde for tre uger siden. Jeg er virkelig dårlig til at være syg. Jeg bliver altid ramt af en heftig omgang selvmedlidenhed, og alle voksenregler bliver midlertidigt suspenderet i et forsøg på at trøste mig selv. Min hud er allerede begyndt
Det er vist efterhånden ingen hemmelighed, at jeg er blevet ret begejstret for Snapchat. (Brugernavn: miriam.poulsen) Men når det kommer til det der med at have en åben eller en lukket profil, vakler jeg stadig lidt frem og tilbage. Det gode ved at have en åben profil er selvfølgelig, at der pludselig er tale om tovejskommunikation. Folk kan reagere på mine
Jeg tror kun, jeg konfronterede ham rigtigt med det én gang. Det var flere år efter, vi slog op, og vi havde på det tidspunkt et vidunderligt usundt forhold, der primært bestod af voldsomme skænderier og efterfølgende inderlige forsoningssamtaler, hvor vi blev enige om, at vi hellere ville have hinanden i vores liv end være fri. Efter at være
Da jeg var yngre (sådan, teenage-yngre), havde jeg det altid bedst, hvis jeg gik og crushede lidt på en fyr. Det var ikke nødvendigvis en, jeg kendte godt. Faktisk skulle det helst være en, jeg nærmest intet vidste om og helst heller aldrig talte med, så jeg kunne projicere alle mine drømmemandsegenskaber over på ham, uden han ødelagde
AUs julefrokoster kan absolut anbefales. Her er det billeder fra engang, vi syntes, det var meget nødvendigt at tage fan-billeder med vores yndlingslærere. 😀 (Og ja, jeg var helt vildt tynd… Post-breakup-vægt!)
Studenterne springer i disse dage ud, og universiteternes frist for kvote 1-ansøgninger nærmer sig, hvilket betyder et stigende antal mails i min
Intro: På dette tidspunkt i mit liv er vi flyttet fra Århus til Randers, men jeg bor faktisk i Mariager, hvor jeg er på efterskole.
Tirsdag d. 30/1 2001 (Miriam, 15 år, 9. klasse)
Ja, nu er vi inde i år 2001. JEG ER FORELSKET! Han hedder K og går på [anden efterskole ved siden af min]. I starten af året var jeg fuldstændig
Som så mange andre ting i mit liv kan jeg godt lide at pege lidt fingre af min singlehed, men sandheden er – på trods af utallige datingskriverier – at jeg de fleste dage faktisk er virkelig godt tilfreds med min civilstatus. Jeg elsker at være single. Friheden til at være egoistisk og aldrig skulle tjekke med et andet menneske, før man lægger
“Hej Miriam! Jeg ved godt, du lige er stået op og sådan, men jeg tænkte, jeg ville minde dig om det her virkelig kiksede øjeblik i dit liv.”
Fuck dig, Facebook.
PS: Der var også et billede, hvor jeg danser med min ekskæreste, men eftersom han ikke ligefrem er blevet omtalt i rosende termer herinde, tænker jeg, det er
Det har faktisk været rigtig rart at holde datingpause i forbindelse med specialet. Mange mennesker forbinder dating med sjov og spas, men selvom det bestemt kan være underholdende at swipe sig igennem Tinder og fortælle anekdoter om første dates fra helvede, så kan det også være temmelig følelsesmæssigt udmattende. Det er det der med
Altså, indtil videre, ikke?
