Jeg synes tilnærmelsesvis, at hele blogland har fødselsdag i disse dage, og jeg er ingen undtagelse. Omkring klokken halv ni i morges kom øjeblikket, hvor jeg kunne begynde at kalde mig selv en 27-årig. Som en af mine venner så venligt skrev til mig: Nu er der kun tre år, til min markedsværdi begynder at falde. Well =&0=&. Pigerne var her i går til leg. Vi lagde ud med tapas på miramsk, hvilket essentielt betyder, at jeg i stedet for at lave en masse små retter lavede en masse store retter. Vi kunne snildt have været en 10-12 stykker mere… Så slog vi os på boblerne (fem flasker til fem piger, og hver en dråbe forsvandt!) og et dejfad fyldt med punch (fordi jeg ikke ejer en punch-bowle), og som det gerne sker i pigeselskaber fulgte der derefter snak om drenge og masser af pinlige historier, og før vi vidste af det, var det mere tid til at gå i seng end at gå i byen… Så vi bestilte natmad. Ved 14-tiden sneglede jeg mig ud af sengen lige i tide til at modtage min mor, der kom forbi med kagedame, gaver og fødselsdagssang. Så gik vi en tur i det smukke vejr (som jeg ikke vil tage æren for, jeg har sgu lidt været en kælling i år!), tømte Netto for mad, så jeg kan overleve resten af måneden og måbede over antallet af Justin Bieber-fans på vej mod Parken. Jeg fandt det utroligt ironisk, at jeg på en eller anden måde er blevet indehaver af oplysninger om både, hvor han bor, og hvor han spiser i aften, og jeg kunne ikke være mere bedøvende ligeglad. Måske skulle jeg have forsøgt at sælge min dyrebare info til en belieber… Læs mere