Jeg googlede lige hans navn for at være sikker på, at det var stavet rigtigt, og så fortalte Wikipedia mig, at han i virkeligheden hed Thyge? Altså, jeg vidste jo godt, han var dansker og har altid syntes, han havde et lidt mærkeligt navn, men hvorfor kalder vi ham så Tycho? Er det, fordi Thyge er for svært at udtale for resten af verden, eller er det et kælenavn? For det lyder jo
Sneglcilles fredagsbar løb af stablen igen i går, og jeg mødte atter trofast op, fordi jeg jo er i den heldige situation, at jeg ikke har børn, og min Tinder-mand er for travl til at ses, så derfor var det nærliggende at smutte på Blume og drikke sig en kæp i øret.
Det gik godt. Jeg tyllede Facet Mules som en motherfucker og nåede allerede kl. 19.30 punktet, hvor jeg begyndte at fortælle
Overskriften er egentlig godt dækkende. Jeg fortsætter min suverænt mest bloggeragtige uge nogensinde med en oktoberfest hjemme hos Karmamilli. Vi bliver i alt ni damer, heriblandt den gruppe, der kalder sig selv for ‘dillerbanden’, og så var temaet jo egentlig glimrende sat for mig, der er ansvarlig for pynt. 😉
Derudover er kostumer påkrævet, og jeg modtog i tirsdags verdens
Der er enkelte personer i min omgangskreds, som jokende er begyndt at referere til mig som en “kendis”. Og helt ærligt, ikke, når man sådan bliver inviteret til gallapremiere på Captain Fantastic, hvor det svømmer med kendte folk, og man sågar har fået sæder midt
Jeg kom i går hjem til et brev fra Københavns Universitet, og så vidste jeg jo godt, hvad klokken havde slået. Mit speciale er blevet vejet og heldigvis ikke fundet for let, så nu kan jeg officielt kalde mig cand.mag.! Wuhu! Det er faktisk lidt med blandede følelser. Først blev jeg helt vildt glad, og så blev jeg nærmest lidt skrækslagen.
Det sidste døgn har været rendyrket kaos. Jeg regner med at gemme detaljerne til søndagens Bridget-indlæg, men jeg er træt helt ind i knoglerne og formår mest at bekæmpe trangen til en god tudetur, fordi jeg har halvdelen af Tysklands lager af Kinder-chokolade med hjem i kufferten. Altså, der er intet alvorligt i vejen, det er mere den der følelse
Snapchat er lidt sært indrettet. Min er sat til privat, så jeg kun kan modtage snaps og beskeder fra tilføjede venner. Alligevel kan man åbenbart sende mig både snaps og chatbeskeder, og det er jeg faktisk lidt mopset over, for det betyder, at folk tror, jeg ignorerer dem, når de spørger mig, hvor den der is/læbestift/kjole er fra. Det gør
Da jeg i dag (meget modvilligt og med en langt større trang til at tage en morfar) satte mig til computeren for at skrive på mit speciale, var det væk. Sådan, pist. Jeg kunne straks begynde mit hjerte begynde at banke lidt hurtigere, men var dog fornuftig nok til at vente lidt med at gå i panik. Jeg åbnede Word og klikkede på specialedokumentet under
Jeg har sikkert sagt det før, for jeg er en slags mester i TMI, men jeg får ikke PMS en gang om måneden. Næh, min PMS sparer langsomt op og kvitterer med helt uden varsel engang imellem at give mig en dosis super-PMS. Sådan en har jeg lige nu, og jeg er så hormonel, at jeg stort set kan huske, hvordan det var at være teenager. Når man så
Han ser sød ud, ikke? “Med knurhår af silke og øjne som rav.” Og helt hamsteragtige æblekinder. Han er også sød. Nogle gange. Andre gange er han bare virkelig besværlig. Som fx når man har vildt travlt og knap nok har tid til at trække vejret, men man er nødt til at købe ind. Til sin kat. Jeg havde ellers