Det er temmelig pinligt at skulle vise min kuffert frem, men pinlighed har alle dage været en af bloggens hovedtemaer, så jeg bider det pænt i mig for jeres underholdnings skyld. 😉 Kufferten bærer tydeligt præg af, at den til daglig agerer seng for Frank. Jeg var for langsom til at få den sat væk engang, jeg havde været i Jylland, og så
Der er lutter lækre mænd på bloggen i dag!
Som blogger er det ikke rigtig badass at indrømme, at man holder øje med sit antal af followers på Bloglovin. På trods af at der er rigtig mange andre måder at følge blogs på og rigtig mange læsere, der benytter sig af disse, så er Bloglovin så populært et redskab, at man alligevel godt lidt kan måle sin fremgang derigennem. Men det er ikke
Meget repræsentativt for min sindstilstand. Skal også gerne bede om kjolen, tak.
Jeg hører til den gruppe mennesker, der bliver absurd påvirket af vejret. Jeg glemmer det altid om sommeren, men idet kalenderen skriver september, og der kan gå uger mellem solens besøg, så begynder det at gå ned ad bakke.
Jeg har haft nogle rådne dage med PMS og dårlige nyheder, og jeg kan mærke, jeg ligesom
Min krop opfører sig sært. Jeg har afsindigt ondt i den der sektion, man ikke helt kan finde ud af, om er det nederste af maven eller det øverste af underlivet. Det sådan stikker, nærmest. Så jeg ligger en hel del stille. Normalt ville jeg spørge Google om hjælp, men man skal ikke google sygdomssymptomer, med mindre man savner at gå og
Just hjemvendt fra det dejlige, men meget langtvækliggende Hillerød Hospital, hvor jeg igen-igen-igen har været til samtale om behandlingsforløb. Nu er der dog endelig sat en startdato, og jeg glæder mig lidt til at komme i gang, selvom det sikkert bliver røvubehageligt.
Jeg kom naturligvis også ti minutter for sent ud af døren, fordi jeg drømte,
Jeg skynder mig lige at lave en update på situationen, fordi jeg ved af erfaring, at der sidder flere med-kattedamer derude og er oprigtigt bekymrede for Franks velbefindende. Besøget hos dyrlægen var ikke en behagelig omgang. Frank lagde ud med at gemme sig allerede,
Nå. Drømmen om et nyt luksuskøb blevet kortlivet. I går tilbragte jeg aftenen hos min søde veninde, Janni, og da jeg hen imod midnat kom hjem, spurgte jeg naturligvis straks min mor: “Hvor er min Frank henne?”, for det gør jeg altid. Ordret. Også i
I dag fik vi besøg af nogle amerikanere. Eller, teknisk set er den ene dansker og den anden afrikaner, men de blev gift og bor nu i USA. Mine forældre var med til brylluppet i Afrika, og det var ret sejt. Eftersom konen er en rigtig stammekvinde måtte manden, (som er en af de hvideste mænd, jeg nogensinde har mødt,) betale en ged eller sådan noget for at
Pæn indpakning und alles.
Det hele startede med, at jeg fik en mail fra et PR-bureau. Sådan et helt ægte et. De ville gerne bede om min adresse, fordi de ville sende mig et pressekit. Og selvom det er lidt pinligt at indrømme, så spassede jeg helt ud. Fuldstændig. “This is it!” Hvinede jeg begejstret inde i mit hoved. “Du er blevet opdaget!
Efter en helt horribelt lang togtur med forsinkelser, skræppende teenagere, solen konstant bagende ind igennem vinduet og en storsnorkende genbo, er Frank og jeg omsider ankommet til Randers. Efter lidt tiltrængt føde, (og endnu fem mislykkede forsøg på at komme igennem forpulede niveau 79 i Candy Crush!) tog jeg Frank med på tur i haven,