Sidste måned var jeg tilsyneladende for opslugt af bryllup og mavesmerter til at huske vores månedlige flashback, så derfor bliver dette et pænt langt indlæg. Brace yourselves!
I juli og august sidste år skete følgende…
Jeg forklarede, hvorfor det er virkelig absurd at bruge ord som “starstruck” i nærheden af mig.
Jeg
1. Den røde t-shirt er forsvundet! Men først i går aftes. Var det alligevel naboens? I’m so confused.
2. Grunden til, at Bridget lige kommer en dag senere, er, at jeg var til brunch i går og decideret spiste mig ind i en slags madkoma. Jeg bevægede mig knap nok ud af stedet, fra jeg kom hjem, til jeg gik i seng. Er det sådan, amerikanerne har det efter
Frank chiller på et gulvtæppe.
Frank chiller på en hovedpude.
Frank chiller i en havestol.
Frank chiller (måske let irriteret over min tilstedeværelse) i en gæsteseng.
Frank chiller på hovedet.
Det er over et år siden, Frank sidst har chillet på bloggen. Et år! Måske er det derfor, han faktisk er tøet
1. Det er svært at sige, om Frank hader det nye kamera mest eller mig for konstant at jagte ham rundt med det. Men se nu lige, hvor sød han er, selv når han nægter at se ind i linsen! Åh, det er hårdt at være populær…
2. Jeg har langt om længe opgivet drømmen om at blive den næste store designer. Jeg har vist hverken tålmodigheden
1. Det er muligt, at jeg er begejstret for ny computer med tilhørende webcam, men Frank har det ikke umiddelbart heeeelt på samme måde.
2. Turen hjem til København var noget mere fornøjelig end sædvanligt, fordi vi fik et lift det meste af vejen med min far. Frank tilbragte størstedelen af turen i mit skød med forpoterne oppe i (det lukkede!)
1. Har tilbragt det meste af dagen med forelsket at tage billeder af Frank, der har været overordentligt nuttet i en lænestol. 315 billeder senere føler jeg måske, jeg har overdrevet en smule.
2. Jeg er ellers lidt mopset på ham i disse dage, fordi hans yndlingsseng er en havestol ude på førstesalens altan, hvilket betyder, at jeg hver morgen klokken
1. Jeg er bange for, at min Bridget-hed er smittet af på Frank. Jeg synes i hvert fald, han er overordentligt uheldig. I går sad han i døråbningen til bryggerset, fordi han jo i kraft af at være kat ikke kan bestemme sig for, om han vil være inde eller ude og derfor har besluttet, at dørtrinnet er et fint kompromis. Uheldigvis var døren til
I maj sidste år gjorde jeg mig altså faktisk ikke i ret meget andet end hemmeligheder og Paradise Hotel, men de par indlæg, der havde andre emner, får I her:
Jeg råbte og skreg om trælse ting, bloggere gjorde. Og det var kun nogle af dem, der udsprang af rendyrket misundelse! 😉
https://player.vimeo.com/video/122769750
https://player.vimeo.com/video/122769751
På denne dag for 14 år siden blev der et sted i Nordsjælland født en lille pelsklump af racen British Shorthair. Han fik navnet Flemming. Et mærkeligt navn. Det syntes nye hans familie også, da de fik ham hjem, så de ændrede det til Storemis. Det var ikke meget bedre.
Jeg overvejer at holde op med at tage Frank til dyrlægen. Det ender tilsyneladende aldrig godt, og vi plejer at gå derfra med matchende sure miner. Hans over mit forrædderi og min over den ofte ret voldsomme sum penge, der netop er gået op i røg.
Det startede ellers godt i dag. Vi skulle til tjek med hans ører (igen-igen), og jeg var ret sikker på,