#CoolRunningstilNetflixNU
Prøvåhør, jeg brokker mig normalt væsentligt mere over, når jeg synes, det er for varmt, end når jeg synes, det er for koldt. Jeg er det omvendte af kuldskær. Jeg er varmskær. Jeg har det altid for varmt. Bizart meget sågar. Mit mantra er, at når det er koldt, kan man altid tage mere tøj på, men når det er varmt, kommer der unægteligt et tidspunkt,
Kjolen er en gave og kan fx fås (på udsalg!) hos Zalando. (reklamelink)
Jeg har været i et virkelig elendigt humør hele ugen, og trods ihærdig indsats har jeg haft svært ved at ryste det af mig. Det er vejret, der gør det. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set solen, og det er lidt et problem, når man lider af kronisk mangel på D-vitamin, for selvom jeg popper piller som Pacman,
Hold kæft, jeg har det ringe, og hold kæft, hvor er jeg sur over det. Ikke bare fordi overskriften tilsyneladende er den korrekte stavemåde ifølge Xander, selvom der helt tydeligt mangler en apostrof efter ‘”ikk”, men fordi det er afsindigt dårlig timing på alle måder. Jeg var allerede lidt halvsløj, da jeg i lørdags tog
Ham: “Hej smukke, har du lyst til skrive sammen 😀 ?”
Mig: “Nej tak, jeg søger ikke pt. 🙂 ”
Ham: “Hvorfor ikke da?”
Mig: “Fordi jeg har gang i nok samtaler.”
Ham: “Tag da mig med”
Mig: “Vær sød at acceptere et nej.”
Ham: Arh come on”
Mig: “Jeg er ikke interesseret.”
Ham: “Hvorfor ikke frække? Jeg har
Brunsvigerbillede fra Oh Happy Dane
Jeg bemærkede det første gang ved det, jeg på ganske uoriginal vis kalder “brunsvigergate”, selvom der ikke rigtigt er andre end mig, der ved, det fandt sted. Det var dengang, Netto netop havde introduceret brunsviger i deres bakeoff-sortiment, og jeg havde tilfældigvis været i en butik efter klokken 20 og derfor anskaffet mig en brunsviger
Jeg holder mig altid langt væk fra Facebook-debatter. Folk er idioter, og der er aldrig skyggen af konstruktivisme eller almen respekt at komme efter. Så jeg følger ingen aviser. Ikke Politiken eller Berlingske og da slet ikke BT og Ekstra Bladet. Alligevel dukker der ind imellem en debat op i mit feed, fordi nogle af mine venner stadig ikke har opgivet ævred. Og så kan jeg ikke lade være
Reklame – smækfuld af affiliatelinks
Arh, sommerferie. “Har du planer for ferien, Miriam?” Det evige spørgsmål. Og jeg kigger gnavent op fra min bog og mumler noget uforståeligt. Jeg har ingen planer. Faktisk kunne jeg ellers nok godt finde penge til en uge et eller andet sted, men problemet opstår mere i at skulle finde en rejsepartner. Folk har rigtige voksenjobs med begrænsede
Man kan selvfølgelig ikke skrive et indlæg om, at der også er enkelte aspekter af det at være blogger, der kan være lidt sucky uden at få at vide, at man tuder og skal tage sige sammen og “det må man forvente, når man skriver offentligt.” Nuvel, jeg havde netop forventet et par af den slags reaktioner,
Jeg er træt af, at jeg ikke blev chokeret over, hvad nogle har udsat Lortemor for. Fordi jeg ved, at enkelte mennesker, når de ser sig sure på en blogger, i stedet for bare at unfollowe, bliver ved med at følge med, så de kan nyde at blive forargede og samle ammunition til et angreb.
Jeg er træt af, at der stadig er folk, der ikke forstår, at sociale medier, inklusiv blogging, er en
Kender I det, når man går og bakser med nogle ting, som man godt ved, man nok ikke burde bruge energi på, men man kan bare ikke rigtigt lade være? Ens tanker kredser omkring det samme emne, og man ved, man burde slippe det, men det er, som om det bare graver sig længere og længere ind i ens bevidsthed? Og man betror sig til en person, mest for at få ryddet hovedet og komme af med sin