Frank (i en kasse!), fordi I sikkert har savnet ham. Han er ellers røvsur i øjeblikket, hvis instagram-følgere har undret sig over de manglende billeder af ham…
Konkurrencen i blogland er hårdere end nogensinde. Det er pærenemt at oprette en blog, men det er bragende svært at blive opdaget af de ellers virkelig mange bloglæsere ude i landet.
Apropos smukke mennesker… (Jeg burde måske lave en FAQ til bloggen, hvor jeg bl.a. forklarer, hvad Jensen Ackles’ fjæs laver i så mange indlæg, så nye læsere ikke bliver forvirrede.)
Sig mig, er det mig, der har ændret radikalt smag, siden jeg startede som bloglæser, eller er der gået fuldstændig candyfloss i modeblogland? Jeg er helt med på, at der er et kæmpestort marked
Blogland er på mange måder et sært sted. Vi stjæler fra hinanden med arme og ben og kalder det “inspiration”, og der er en usagt aftale om, at det er helt okay. It’s fashion, darling. Alle gør det. Og jeg synes faktisk også, at folk er ret seje til lige at give deres inspirationskilde credit: “Jeg købte den her, fordi jeg så den ovre hos tilfældig-medblogger”
Nogle af jer har nok hørt det her, men til de, der ikke render med sladder i blogland, er her lidt info: Femina afholder blogawards! Og så kan man jo godt krympe sig lidt med tanke på, hvad der skete sidste gang, nogle forsøgte at holde hurra-for-os-fest i blogland. Yikes.
De gode nyheder er i imidlertid at kategorierne er som følger:
Kategori #1 : Blogindlægget,
Jensen er allerede i gang igen. I ved, hvad det betyder…
Det her indlæg kommer til at give massivt backlash. Og det er jeg okay med. Eller, det vil sige, jeg vil naturligvis helst være fri og modtage udelukkende likes og stående bifald, men sådan fungerer verden ikke, og budskabet bag er vigtigt nok til, at jeg vil udgive det, selvom det fra et PR-mæssigt synspunkt nok ikke er klogt.
Det er ved at blive en tradition at bruge et billede af Jensen Ackles på de der indlæg, jeg ikke kan finde tilfredsstillende billeder til. Det er en tradition, jeg allerede er stor fan af!
Disclaimer: Det er ikke meningen, at det her skal være et af de der indlæg, der får folk op ad stolene i vild debatentusiasme, så jeg gør mit ypperste for at træde let med mine formuleringer for
I takt med at bloggen stiger i popularitet (happy happy, joy joy!), får jeg flere og flere henvendelser fra nye eller potentielt nye bloggere, som vil vide, hvordan man starter en succesfuld blog. Nu er det ikke, fordi jeg anser mig selv som værende ekspert på området, men jeg har trods alt været i gennem en blogopstart og er desuden erfaren bloglandbeboer,
Såeh, Kate formerly known as Middleton ligger angiveligt i skrivende stund på et hospital i London og er ved at skubbe Englands kommende tronfølger ud af sin tissekone. Og verden er blevet sindssyg. Det er åbenbart vores allesammens baby, og jeg er altså overhovedet ikke klar til at blive forælder. Og da slet ikke til et barn, som allerede før
Pæn indpakning und alles.
Det hele startede med, at jeg fik en mail fra et PR-bureau. Sådan et helt ægte et. De ville gerne bede om min adresse, fordi de ville sende mig et pressekit. Og selvom det er lidt pinligt at indrømme, så spassede jeg helt ud. Fuldstændig. “This is it!” Hvinede jeg begejstret inde i mit hoved. “Du er blevet opdaget!
