My lovely ladies,
I ved, hvor meget jeg elsker at skrible små ting sammen til jer. Men I kan måske huske, hvordan jeg ind imellem har brokket mig over, at mange blogge bliver røvsyge og mister deres sjæl, når de bliver store? Jarh, det giver mening for mig nu. For det er meget lettere at lade sin blog køre på autopilot, end det er at skulle stå ansigt til ansigt med flere tusinde kritikere,
Arh, kommentarer. Noget af det bedste ved at blogge. Jeg har sammensat en lille Wall of Fame til jer – nogle af dem, der er stukket lidt udenfor af blandede årsager. Enjoy!
Kommentar til: På en helt almindelig torsdag. Kommentaren, der gav mig inspirationen til
Engang imellem bliver jeg spurgt, hvad jeg gerne vil med bloggen. Hvorfor jeg startede den. Hvad jeg gerne vil opnå. Den slags.
Jeg var ivrig bloglæser omkring et år, før jeg selv blev blogger. Dengang var jeg lykkelig beboer i candyflossland og kom aldrig rigtig væk fra BloggersDelight. Jeg væltede mig i outfitbilleder og sponsorerede indlæg og
Jeg har i dag været min Bloglovin igennem med en tættekam og smidt i hvert fald en ti-tyve blogs på porten. Jeg var simpelthen så træt af, at mængden af blogindlæg, der ikke interesserede mig, var større end dem, der gjorde.
Jeg slettede ikke nogen ud fra en pludselig indskydelse. Kun dem, jeg ikke har besøgt i noget, der nærmer
Nu hvor der er kommet to kommentarer lige i rap på indlægget om de unge rygere i lejligheden over for min, der advarer mig om mængden af mine negative indlæg, føler jeg lige behov for at sætte noget på plads:
Jeg har ikke behov for en åbenbaring
Jaja, jeg skal have en ny header. Jeg ved det godt.
Jeg føler mig lidt som en af de store aviser, der er nødt til at bide i det sure æble og indrømme, at de fuckede op. Ikke fordi de selv synes, de fuckede op, men fordi der er nogle andre, der synes det. Og det er ikke så godt, når man er en avis. Eller mig, da jeg jo er en anelse perfektionistisk.
Here’s the
Da jeg for noget tid siden gik totalt i usikkerhedspanik, fordi der var momentan læserflugt, og bad om hjælp til at finde ud af hvorfor, var der en læser, der skrev følgende til mig: “(…)det er jo bare et psykologisk faktum at folk søger mod glade, positive mennesker
Som altid var I knaldgode til komme med jeres holdninger, da jeg i går løb tør for tudekiks og i stedet sprøjtede alle mine usikkerheder ud over jer. TAK for det. Selvom noget af det kan være lidt blandede reaktioner (nogle ville have mere Frank, andre var enormt trætte
Der er lutter lækre mænd på bloggen i dag!
Som blogger er det ikke rigtig badass at indrømme, at man holder øje med sit antal af followers på Bloglovin. På trods af at der er rigtig mange andre måder at følge blogs på og rigtig mange læsere, der benytter sig af disse, så er Bloglovin så populært et redskab, at man alligevel godt lidt kan måle sin fremgang derigennem. Men det er ikke
Frank (i en kasse!), fordi I sikkert har savnet ham. Han er ellers røvsur i øjeblikket, hvis instagram-følgere har undret sig over de manglende billeder af ham…
Konkurrencen i blogland er hårdere end nogensinde. Det er pærenemt at oprette en blog, men det er bragende svært at blive opdaget af de ellers virkelig mange bloglæsere ude i landet.