Jeg ville helt vildt gerne skrive noget sjovt og kløgtigt, men min hjerne er smeltet, og jeg er ved at drukne i mit eget sved… Det var vildt klamt skrevet. Undskyld. Det forekommer mig på en eller anden måde at være i hvert fald tre gange så varmt herovre, som det var i København, og hverken katten eller jeg tackler det særlig godt.
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=LVJhjV3EOY4&w=800&h=550]
Der var engang, jeg skrev et indlæg, hvor jeg kom til at afsløre, hvor serienørdet jeg egentlig er. Fordi en af mine yndlingsserier of all time, Veronica Mars, havde en chance for at blive
Pæn indpakning und alles.
Det hele startede med, at jeg fik en mail fra et PR-bureau. Sådan et helt ægte et. De ville gerne bede om min adresse, fordi de ville sende mig et pressekit. Og selvom det er lidt pinligt at indrømme, så spassede jeg helt ud. Fuldstændig. “This is it!” Hvinede jeg begejstret inde i mit hoved. “Du er blevet opdaget!
Efter en helt horribelt lang togtur med forsinkelser, skræppende teenagere, solen konstant bagende ind igennem vinduet og en storsnorkende genbo, er Frank og jeg omsider ankommet til Randers. Efter lidt tiltrængt føde, (og endnu fem mislykkede forsøg på at komme igennem forpulede niveau 79 i Candy Crush!) tog jeg Frank med på tur i haven,
Kære Jensen Ackles. Kom og red mig fra den realitet, der er danske mænd.
Såeh, jeg var jo ved at være der, hvor jeg begyndte at overveje, om jeg skulle begynde at se mig om efter en mand. Altså ikke en ægtemand, bare en kærestemand. Efter et par år med skræmmende meget uheld på den front var jeg endelig så småt ved at begynde at lade mig selv tro på, at der måske endda kunne være
Som skrevet gik jeg lidt amok. Fire ringe, fem armbånd, syv halskæder. 16 smykker til omkring 60 kroner. Det er altså ikke dårligt. (Jeg er naturligvis især begejstret for halskæden med Den Lille Prins. Den smukkeste bog i verden. Jeg gør mit ypperste for at kopiere hans livssyn; det er ikke en hat, det er en elefant inde i en slange!)
Siden,
[vimeo 70275147 w=800 h=550]
The title says it all. Nu vil jeg sove lidt mere.
Jeg er (som sædvanlig) på vej ud af døren, så det bliver ikke noget super langt indlæg, men jeg tænkte, jeg lige ville viderebringe de gode nyheder, at mit postbud altså ikke stjæler alle mine pakker. I dag kom han nemlig (kl. 8.40 – hallo, det er lørdag!) med en pakke fyldt med det her.
Ja, jeg gik lidt amok. Fordi det var røvbilligt.
Nej nej, dette er ikke et sponsoreret indlæg, jeg er bare hoppe-op-og-ned-begejstret for de her designs. Altså på den ironiske måde. Ish. Jeg mener, på en skala fra et til ti, hvor episk ville det så ikke være at have en sweatshirt med en stortudende Kim Kardashian? Mange af designsne (hedder det virkelig det?? Designsne?!) er præget af internet-humor,
Såeh, det her skete i kommentarfeltet til det seneste Fie-indlæg, og det satte nogle tanker i gang. Jeg skal ærligt erkende, at jeg ud fra den første kommentar (for hurtigt) konkluderede, at der var tale om en Fie-supporter, og derfor svarede en anelse mere aggressivt end nødvendigt. Men samtidig mener jeg 100% det, jeg skriver. Jeg synes, det er en forfærdeligt