Det passer vist lige med, at I kan få en ordentlig røvfuld hemmeligheder juleaften(sdag), hvor vi også kan fejre indlæg nummer 100! Så send mig alt hvad I ejer og har, så skal jeg forsøge at give den lidt ekstra både i antal og juicyhed. Man indsender – ganske anonymt, selvfølgelig – lige her.
Hvis
Indlægget er sponsoreret i den forstand, at spillet er modtaget gratis, men jeg har ikke fået penge for at skrive om det.
Endnu et ønske på årets ønskeseddel opfyldt, før det overhovedet er d. 24. Jeg føler mig temmelig heldig, at I sidder derude og tænker på mig. Især når man ellers er ramt lidt af tristhed, varmer
Da vi endelig holdt op med at skændes om, hvor meget vi skændtes, og jeg havde tygget lidt på den dårlige oplevelse, blev jeg enig med Serienørden om, at vores første date trods alt fortjente en opfølger. Det
I dag skvattede jeg på As cykel. Jeg skulle hente Dr. Alban CD’en derhjemme sammen med F, fordi vi skulle øve vores dans til “Sing Hallelujah.” Jeg lånte As cykel, for min var flad. Jeg tror, jeg kørte ind i en sten. Jeg faldt og fik cyklen over mig. F gik i panik og løb hen og hentede K. (…) Til sidst kom Svend Erik (lærer på min skole, red.), og de fandt en ca. tre cm lang rift i mit hoved. Far kom og hentede mig, mens Svend Erik blev ved med at ævle om, at far var den første, han mødte, da han flyttede til Århus, og at han var stor og god. Jeg har fået en bule foruden riften. Badevandet blev helt rødt, da jeg satte mig i badekarret. Jeg glæder mig ikke til i morgen. Alle bliver bare helt: “Ej, hvad er der sket?” …Men måske får jeg også lidt opmærksomhed fra R.
13-årige Miriam vidste tydeligvis, hvad der talte i livet. Hjernerystelser er det hele værd, hvis de resulterer i opmærksomhed fra de rette mennesker! Bør nok også tilføje, at det måske nok var 90’erne, men at jeg altså alligevel normalt cyklede med cykelhjelm. Min cykel var som sagt flad, og derfor havde jeg taget bussen i skole, men
Er second date-forbandelsen slut? Man ved det ikke, men jeg har i hvert fald aftale nummer to med Serienørden i morgen. I mellemtiden, nu hvor jeg ellers tager datingfri, vil jeg gerne lige opsummere og reflektere over mine erfaringer med datinglivet so far. I ved, fordi jeg er så mindful og shit. 😀
Here goes:
– Folk er røvhuller. (Jævnfør fx de to pragteksemplarer
Bloggen taget i betragtning skulle man virkelig ikke tro det, men jeg er overordentligt dårlig til at sige fra. Selv de mindste konfrontationer undgår jeg normalt for enhver pris. Når tjeneren kommer og spørger, hvordan maden er, og jeg sidder med en bøf så sej som sålelæder, reagerer jeg konsekvent ved at smile og sige, at alting er fantastisk.
Blev lige photobombed.
Jeg skylder næste indlæg i rækken af datingside-anmeldelser og har vist gjort det noget tid, så det er på tide at krybe til korset: Jeg fik aldrig oprettet en profil på hverken single.dk eller sugardaters.dk. Der
1. Det er over en uge siden, jeg sidst vaskede tøj, og tøjet hænger stadig rent og fint på tørrestativet. Der er ikke en chance i helvede for, at det bliver lagt på plads, med mindre jeg får gæster.
2. Jeg er to dage bagud med mit kalenderlys. Jeg har svigtet min indre juleluder. Undskyld.
3. For tre dage siden vækkede Frank mig klokken
Så er der underholdning til jeres julefrokost! (Eller jeres nattøj i sofaen, hvis I er i samme, behagelige sko som mine i aften.)
Egne hemmeligheder kan som altid indsendes her. Det er nemt, anonymt og sundt for sjælen!
Du skal ikke bande af mig, du skal bande af Blogger og deres forpulede lortesystem! Jeg hader det mindst lige så
Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne gratis, men ikke fået penge for at skrive om dem.
Jeg havde jo den her ønskeseddel, hvor jeg ønskede mig bath bombs. Sådan, meget. Fordi min indre prinsesse ikke lader sig