Turen til Hillerød var overraskende produktiv. De var ret hurtigt ude og sige, at de godt kunne se, der skulle noget andet og mere til, og så fik jeg løfter om nye samtaler med nye læger, og så tog jeg pænt hjem igen. Det tog tyve minutter. Om jeg begriber, hvorfor de synes, jeg skal hele vejen til Hillerød for den type samtale. Det må være
Tidlig torsdag. I dag skal jeg til forløbsafsluttende samtale på Hillerød, hvilket er sygehussnak for: “Det, vi troede, ville virke, virkede så ikke skidegodt alligevel, så nu ved vi ikke præcis, hvad vi skal stille op… Men du skal lige udfylde papirer til værdi af et halvt træ, og så får du nok et brev med posten
Legolas. Ikke Orlando Bloom, men Legolas. Når parykken ryger, forsvinder magien.
Jeff Buckley. Jeg er normalt ikke i nærheden af at være tiltrukket af splejsede, pivende musikere, men Jeff Buckley siger alt, der er i mit hjerte! Der er så selvfølgelig det lille aber dabei, at han har været død i 16 år.
Thomas Madvig. Jeg kan ikke gøre
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=W6DmHGYy_xk]
Apropos Miley Cyrus-parodier… Her er et godt grin på en kedelig tirsdag. Det er selvfølgelig samme dude, der lavede den episke Call Me Maybe-video i sin tid. Hvis I ikke skulle have set den eller trænger til en genudsendelse, så får I lige den også. Velbekomme!
Det er lang tid siden, der har været sådan et random facts-indlæg, men fordi det faktisk er virkelig svært at finde på sære oplysninger om sig selv, (og jeg kun lige blogger for at få tiden til at gå, mens broccolitærten bager,) så har jeg bare nakket et af de der klassiske spørgeskemaer.
Hvad forlader du aldrig dit hjem uden?
Arh, kommentarer. Noget af det bedste ved at blogge. Jeg har sammensat en lille Wall of Fame til jer – nogle af dem, der er stukket lidt udenfor af blandede årsager. Enjoy!
Kommentar til: På en helt almindelig torsdag. Kommentaren, der gav mig inspirationen til
1. Jeg lavede en joke på instagram om min temmelig kontroversielle valgholdning. Den blev ikke modtaget med totalt åbne arme. Too soon?
2. Lånte mine forældres nye bil i fredags for at køre i Føtex. Brugte efterfølgende godt et kvarter på at lokalisere den på verdens største parkeringsplads, fordi jeg ikke kunne huske, hvordan
1. Kære blog. Jeg har løjet for jer. Og det har været mærkeligt og overraskende svært ikke at dele hver eneste af mine bevægelser med jer. Sådan, virkelig svært. Pinligt svært. Som om der manglede noget i min hverdag. Siden torsdag har jeg nemlig været i Randers hos mine forældre for at forberede min søde veninde Jannis
Jeg er personligt virkelig glad for tiltaget “små blogs” herinde (nummer 1 her og nummer 2 her), fordi blogland kan være et urimeligt svært sted at råbe op, og der derfor er en masse knaldgode blogs, der ikke får bare halvdelen af den opmærksomhed, de har fortjent.
Nu er der så bare sket det lidt uheldige, som jeg nok egentlig burde have
Engang imellem bliver jeg spurgt, hvad jeg gerne vil med bloggen. Hvorfor jeg startede den. Hvad jeg gerne vil opnå. Den slags.
Jeg var ivrig bloglæser omkring et år, før jeg selv blev blogger. Dengang var jeg lykkelig beboer i candyflossland og kom aldrig rigtig væk fra BloggersDelight. Jeg væltede mig i outfitbilleder og sponsorerede indlæg og