Gensyn med en gammel “ven”

I forgårs fik jeg et angstanfald. Det burde i sig selv ikke være overraskende i og med, at jeg har en angstdiagnose, men det var det. For min angst har altid været mere lurende end angribende, og i takt med at jeg er kommet i bedring, har der været langt mellem de anfald, der har været. Nu kommer de altid kun, når de bliver direkte provokeret. Som fx hvis jeg befinder mig i et proppet

Læs mere

Nattetanker

Klokken er lidt i to. Østerbro er stille som graven, og om et par timer kommer der en taxa og henter mig.

Jeg brokkede mig tidligere i dag. Oprindeligt skulle jeg nemlig først flyve ved middagstid, men de strejker i Frankrig, så mine fly blev aflyst, og i stedet skal jeg nu flyve fælt tidligt om morgenen. Det brokkede jeg mig over. At nogen kvit og frit havde købt mig en flyrejse til USA,

Læs mere

Jeg var 22 år gammel, da min daværende bedste veninder og jeg slog op. Vi havde været veninder i 10 år, gennem tykt og tyndt og flytninger og uddannelser og alt muligt andet. Vi var meget forskellige, men det havde aldrig rigtigt været et stort problem. Indtil det var. Jeg ved ikke, om vi bare var begyndt at vokse fra hinanden, men pludselig var der enormt mange konflikter. Hun kunne ikke

Læs mere

#fleremaverpåinstagram

collage

Jeg blev så træt af det. Det evige behov for kassere eller klippe billeder til, så de viste en acceptabel side af mig selv. Så mange billeder, hvor jeg smilede oprigtigt, eller mine omgivelser var fantastiske, hvor enten veninder eller dygtige fotografer havde gjort deres allerbedste, og jeg alligevel kylede resultatet i skraldespanden, fordi det ikke kunne bruges. Maven var i vejen. Maven

Læs mere

Størst af alt er håbløsheden

Det er noget med, at håbet er det sidste, der dør. Og jeg har altid bag sarkasmen og kynismen vedholdt at være en håbløs romantiker. Men jeg er bange for, at jeg langsomt er ved at nå et punkt, hvor jeg ikke længere er romantiker, men bare håb-løs.

Ser I, det værste ved dating er ikke cringey Tinder-beskeder, uopfordrede dick pics og akavede dates. Det er det, der er sjovest at skrive

Læs mere

Det er ikke mit problem

img_4917

Jeg joker ofte lidt med, at nogle af de der kommentarer, man bliver modtager af som blogger, er karma for mine første år i blogland. Der var jeg nemlig lidt af et røvhul. Nok ikke mere end så mange andre mennesker er – jeg svinede ikke folk til eller noget – men jeg havde endnu ikke lært, at min mening om noget ikke var det vigtigste i verden, og det derfor ikke var nødvendigt

Læs mere

Du kan selv være sidste udkald

p3171384

Når jeg er i humør til ligegyldig, eskapistisk underholdning, men gerne vil slappe af i ørene, tusser jeg altid over i bogreolen og finder en chick lit-roman frem. Sætter mig i verdens grimmeste (men mest behagelige) lænestol og slår hjernen fra. I dag faldt faldt valget på Marian Keyes’ “Sidste udkald”. En gammel favorit, som jeg ikke har haft fremme i årevis. Og

Læs mere