Shhh… #228

Glædelig torsdag og tak for alle de indsendte hemmeligheder i denne uge! Der har været usædvanligt mange, og det gør mig glad! Fortsæt endelig indsendelserne – det er ganske anonymt og foregår lige her. 😀 Er man interesseret i en ugentlig bonushemmelighed, så lægger jeg hver uge en tidligere uudgivet hemmelighed fra arkiverne ud på Instagram.

Læs mere

Klæd dig efter din barm (or don’t – det er også fedt!)

Jeg er stor tilhænger af, at man skal gå i lige præcis det tøj, man har lyst til. Når man taler om, at noget er “klædeligt”, så betyder det som regel, at man ud fra et traditionelt skønhedsideal ser nydelig ud. Det vil sige, at det fx slanker, giver én længere ben eller får en til at se højere ud, end man egentlig er. Forleden viste jeg en bunke tøj frem på instastories,

Læs mere

Favoritter for tiden

Kæft, hvor er jeg dårlig til at få de her indlæg bakset sammen. Og det er for ringe! For når man finder noget godt, skal man dele med klassen. 😀 Så hermed mine favoritter i øjeblikket:

Sour Patch Kids. Når en pakke af de her koster $1, så er det svært ikke at fylde kurven. Herhjemme er de lidt dyrere, men man kan få en pose af en ganske solid størrelse

Læs mere

Jeg er jo Bridget Jones #337

1. Jeg elsker sommer. Jeg elsker i særdeleshed alt det fantastiske frugt, der er i sæson. Jeg elsker mindre, at jeg for tiden vågner tre gange hver nat og skal tisse, fordi jeg har spist en kvart vandmelon som aftensnack.

2. Og så skete det uundgåelige i øvrigt, at Frank lå og sov i dørkarmen, og jeg kom til at træde på ham. Det tog et kvarters undskyldninger og godbidder, før han

Læs mere

“You either die a hero…”

“…Or you live long enough to see yourself become the villain.”

Det appellerer til mig på mange områder, men jeg tror, det værste af dem alle er, i hvor høj grad jeg er gået hen og er blevet københavnercyklist. Det var ellers et af de største kulturchok, jeg oplevede, da jeg i sin tid rykkede fra Århus til København. Ser I, det er ikke, fordi århusianere ikke kører

Læs mere

Gensyn med en gammel “ven”

I forgårs fik jeg et angstanfald. Det burde i sig selv ikke være overraskende i og med, at jeg har en angstdiagnose, men det var det. For min angst har altid været mere lurende end angribende, og i takt med at jeg er kommet i bedring, har der været langt mellem de anfald, der har været. Nu kommer de altid kun, når de bliver direkte provokeret. Som fx hvis jeg befinder mig i et proppet

Læs mere