Det allermest sucky ved at bo i Købehavn? Priserne. Alle priserne. Da jeg boede i Århus (rigtige århusianere staver det med Å, nå!), følte jeg mig altid fattig, men sammenlignet med nu, var jeg det egentlig aldrig. Det var sjældent, kontoen gik i minus i slutningen af måneden, og jeg var aldrig nødt til at springe en bytur over. Og bedst af alt kunne det med jævne mellemrum lykkedes mig at spare op til noget designersnask. Lidt Prada her, lidt Balenciaga der. Efter jeg er flyttet til København, har jeg været nødt til at lægge en gevaldig dæmper på luksuskøbene. Som regel sker de kun i kraft af noget fødselsdag, eller fordi mor har været på banen. Det er en sørgelig situation. Det er især en sørgelig situation, når man tilbringer en hel nat med at drømme, at man har en imponerende samling Christian Louboutins i et ikke-eksisterende skab i et ikke-eksisterende palæ. Sjældent har jeg da været mere trist over at vågne. (Måske med undtagelse af kendis-kæreste-drømmene. Er stadig ikke kommet mig over, at Adam Levine er sammen med en supermodel, når han kunne have fået mig!) Den utroligt nedslående drøm fik mig lokket ind på Net-a-Porter, som jeg ellers har set det nødsaget at holde mig fra, fordi kombinationen af de mange fristelser og den tomme konto gør ondt på min sjæl. Men nu gjorde jeg det. Og jeg så den nyeste Louboutin-kollektion. Og det var dumt.  Såeh, det, jeg i virkeligheden prøver at sige, er: Er der nogen, der kunne tænke sig at sponsorere et par?  …Please? Læs mere