Svar på spørgerunde – Del 5

Hvad er det hårdeste, du har været igennem, og hvornår har du været mest ked af det?

Det hårdeste, jeg har været igennem, er uden tvivl forholdet til min ekskæreste og efterdønningerne af det. Der var en del manipulation og psysisk misbrug involveret, som jeg først blev klar over i samarbejde med en psykolog efterfølgende, og det er noget, der har givet mig grimme, grimme ar på sjælen. Jeg var allermest ked af det, da jeg i mine tidlige teenageår fik rykket mit liv op med rod, fordi mine forældre ville flytte til en ny by. Jeg elskede mit liv på det tidspunkt, og den beslutning gjorde naller.

Hvor mange læsere har du?

I skrivende stund har jeg 458 registrerede læsere. (Woop!) Det egentlige antal læsere er svært at finde præcist, fordi de fleste læser med mere eller mindre anonymt, men sidste måned havde jeg 32.377 sidevisninger, og det er et tal, der stiger støt måned for måned, så jeg er godt tilfreds. 🙂

Hvilken en neglelak er din aller-yndlings?

I min egen samling er det Chanels Rouge Fatal. Det er den perfekte mørkerøde. Den dækker i første lag, passer til alt og i alle sammenhænge. Når jeg er i tvivl, ender jeg altid der.

Og hvilke sko?

Jeg er stadig ikke kommet mig over mit Jimmy Choo-kup, så lige nu må de være favoritten. Ikke at jeg har indviet dem endnu, men jeg tager dem nogle gange ud af æsken og bare sidder og beundrer dem! 😀

Også gerne drømme skoENE og drømmeLAKKEN. 🙂

De ultimative sko dækkede jeg sidste gang. Den ultimative lak må være Chanels Malice, som jeg var for langsom til at få fat i. (Ret ironisk svar, eftersom Michelle, der har stillet spørgsmålet, endda var så sød at skrive en email til mig om, at de stadig havde flere tilbage i hendes Matas.) Anyway, hvis der er nogen derude, der hapsede den, men ikke rigtigt får den brugt, så hit me up! 😉

Hvordan foregår et typisk (hvis der er sådan et) flirte-forløb for dig?

Der er på ingen måde et typisk forløb. Det kommer helt an på, hvor interesseret jeg/han er, og hvad “målet” med flirteriet er. Fx har jeg flirtet med den samme fyr på Facebook i flere år nu, men det er bare hyggeflirt, og jeg regner ikke med, det nogensinde bliver mere.  Post røvhulsekskæreste er forløbet dog nok mest, at der bliver flirtet, indtil jeg føler, han kommer for tæt på, og så lukker jeg ned og løber min vej storskrigende! 😉

Finder du oftest søde fyre i byen/på

Læs mere

En dag på Bispebjerg

En lillebitte lilla bule med en rød prik i midten, hvor nålen stak. Det er ikke meget, man får som bevis på en hel formiddag tilbragt på kardiologisk ambulatorium. Eddermame noget mere kedeligt end på Seattle Grace Hospital. Ingen code blue, ingen folk med økser stikkende ud af hovedet, intet drama overhovedet. Gab.

Jeg skulle ind for at have taget

Læs mere

Opdateringer i massevis!

Okay, lidt akavet billede. Det var den bedste kysmund, jeg kunne klare.

Såeh, de sidste par indlæg har lavet lidt ravage i blogland. Dejligt! Tænk, hvis vi allesammen var enige om alting, hvor ville verden være et kedeligt sted. (Selvom vi i Fie-tilfældet nærmer os noget kriminalitet, og der synes jeg måske i virkeligheden, vi burde være enige.

Læs mere

Om bloggermagt og dobbeltmoral / Glædelig mors dag!

Nå. Det er vel også ved at være noget tid siden, jeg har skrevet et af de der indlæg, der får det meste af blogland til at ryste deres velmanicurerede, knyttede næver mod himlen og mumle for sig selv, hvad i alverden jeg nu også skal blande mig for. Det her indlæg har jeg haft lidt svært ved gennemtrumfe skulle laves sådan rent mentalt, fordi der faktisk er nogle af mine yndlingsbloggere, der er skyldige, og jeg bryder mig ikke om at være uenig med mine yndlingsbloggere. I hvert fald ikke offentligt. Det er sådan en people pleaser-ting. Sagen er den, at jeg igennem især de sidste par måneder er rendt ind i en del indlæg á la: “Hjælp mig med at vinde whatever-der-nu-er-på-højkant.” Og selvom jeg da i princippet gerne ser hårdtarbejdende bloggere få sig en ferie i sydens sol eller et nyt kamera, så synes jeg samtidig, det er lidt uretfærdigt. For disse indlæg er jo altid skrevet i forbindelse med konkurrencer, hvor vinderen er den person med flest likes, stemmer eller jublende mennesker i ryggen. Og der er altid enormt mange deltagere. Og det er de færreste af disse deltagere, der som de større bloggere har en platform, der rammer tusindvis af mennesker, der da godt lige kan klikke på det link, der bliver serveret. Og så kan man naturligvis argumentere for, at man må benytte sig af alle de kneb, man besidder, og det er da også helt rigtigt. På den anden side falder der i forvejen ret store mængder gratis ting af til bloggere, der sidder på den type internetmagt, og jeg holder af princip med underhunden. Altid. For det er bare dejligere at se hende, der ikke har vundet noget siden en bamse i en tombola i anden klasse, rende med sejren. Og igen, så kan man jo argumentere for, at denne type konkurrence er mere designet til Populære Pia end Tombola Tina, og det kan der selvfølgelig også være noget om. Men jeg holder ikke op med at heppe på Tina af den grund. Min pointe er, at man som blogger måske engang imellem lige skal kigge rundt på de øvrige deltagere i den type konkurrence og vurdere, om man er den mest fortjenende vinder og hvilket grundlag, man ønsker at vinde på… …Og så burde indlægget slutte her. Og jeg burde klappe mig selv på skulderen over at være internettets Batman, der har kæmpet for folkets ret til at spamme deres Facebook-venner med irriterende links i ugevis og som følge deraf reelt have en chance på fod med alle andre for at komme på pensionistferie til Gran Canaria.  I stedet gør jeg nu det, jeg lige har bitchet så voldsomt over. Sådan ish i hvert fald. For hvis der er nogen, der kan få mig til at bryde reglerne, så er det min mor! …Det lød forkert. Altså, jeg gør det for hendes skyld, ikke fordi hun står som djævlen på min skulder og lokker mig i fordærv. Okay, videre: I dag er det mors dag. Og som så mange andre mødre laver min mor den bedste mad i verden. Uheldigvis er hendes køkken én stor øjebæ. Det er brunt og orange (på den utroligt ikke-retro måde), det er definitionen af upraktisk og mørbanket, og der er ikke i nærheden af nok plads til alt mamas habengut. Lyset i loftet er et godt minut om reelt at tænde, hvilket er møgirriterende, når man prøver at lokalisere noget spiseligt midt om natten, ovnlågen kan ikke lukkes ordentligt, og der kommer nærmest intet vand ud af vandhanen. Min mor har ønsket sig et nyt køkken i 13 år. Siden dagen vi flyttede ind. Og hvis det ikke var, fordi hun var min mor, så havde hun nok haft råd til det nu. Men så skulle min søster giftes, så døde mit køleskab og så min computer, jeg rykkede til Sjælland og min søster ditto, og det var dyrt og har medført flere sidst-på-måneden-overførsler, end jeg tør indrømme. Der har været familieferier og nyt tøj og togture hjem til Jylland. Og mor har klaret regningen gang på gang. Så derfor bruger jeg nu min bloggermagt, hvor begrænset den end må være, til at bede jer om en tjeneste. Ikke for min skyld, men for min mors. Min søde, vidunderlige mor, som altid er der og aldrig kræver noget retur. Dette er mit ydmyge forsøg på at give hende noget alligevel. Jeg ved ikke, om I er nok derude til at gøre en forskel, men jeg kan ikke lade være med at håbe lidt. For hun har edderbankeme fortjent det. Min mor er med i Invitas konkurrence om Danmarks grimmeste køkken. Alt, jeg beder om, er at I klikker lige her og giver damens grimme, grimme køkken max antal negative tommelfingre. Det kræver ingen oprettet profil eller den slags, så det er lynhurtigt gjort. Man må stemme dagligt, hvilket I selvfølgelig er enormt velkomne til at gøre, men ellers er et engangsklik rigeligt til at løfte humøret på både mig og Frode. (Min mor har 1000 kælenavne. Frode er mit yndlings.) På forhånd takkekrammer, undskyld jeg er så dobbeltmoralsk og glædelig mors dag til jer og jeres mødre! Læs mere

Status

Først og fremmest tak for de mange tanker i forbindelse med mit specialistbesøg i går. Jeg var et nervevrag lige inden samtalen og sad i venteværelset og bladrede halvhysterisk gennem et Familiejournalen fra 2011, mens jeg stressvedte og ønskede, at man stadig måtte ryge indenfor på hospitaler.

Heldigvis var der intet at bekymre sig om. Jeg talte med den sødeste sygeplejerske i verden, der

Læs mere

Tankemylder

Bridget udebliver i dag, da mit hoved helt ærligt er optaget af et mylder af tanker. I morgen er det nemlig d. 29. april. Dagen, jeg har ventet på, dagen, hvor jeg endelig skal ud på Bispebjerg og snakke med en specialist om min sygdom. Efter i månedsvis (eller faktisk

Læs mere

Svar på spørgerunde – Del 3

…Nu bliver det personligt!

Hvor lang tid har du været single?

=&0=& Det er lige knap fem(!) år siden mit sidste seriøse forhold.

Føler du dig nogen gange ensom?

Mindst en gang om dagen. Ikke altid slemt eller så jeg overhovedet tænker over det, men mindst engang om dagen sker der noget, jeg ville ønske, jeg kunne fortælle en bedre halvdel. (En bedre halvdel, der altså ikke bare kigger ligegyldigt på mig og går ud og miaver foran køkkendøren.)

Jeg syntes du minder ret meget om Bridget Jones (du er bare 100 gange pænere), men syntes du selv at du minder lidt om hende?

=&0=& Hvis vi reelt taler om Renée Zellweger, så tror jeg, der er nogen, der fedter! 😉 Hvad angår personlighed og opførsel, så ja, jeg er jævnt meget som Bridget Jones. Til at starte med synes jeg egentlig, det var lidt pinligt, men nu omfavner jeg det. Bridget besidder nemlig også en vis charme, der gør hende ganske uimodståeligt bedårende, og det er altså ikke det værste i verden, hvis jeg nu skulle have lidt af den også. 😉 Hvad angår intellekt, ser jeg dog mig selv som værende en anelse højere oppe på stigen. Arbejdsmæssigt er Bridget totalt lost, og i bøgerne er hun faktisk lidt smådum… Fx kan hun ikke stave til “asparges.” Den del har jeg altså under kontrol!

Hvordan er den perfekte mand?

=&0=& Hvis vi starter med det overfladiske, så er han høj og har lækkert hår (Altså virkelig lækkert hår. McDreamy-hår!) Jeg er sådan en, der roder i hår. Og så er han sikker i sin stil, der er væsentligt mere jakkesæt, end den er kedeldragt. Og så er han selvfølgelig rig og meget gavmild, fordi jeg er bragende materialistisk… Og fattig! Og så er han kvalitetsbevidst. Og en gammeldags gentleman. Hvis jeg har stilletter på, og vi går på brosten, så vil jeg gerne lige have en arm at holde i. Jeg vil ikke dele regningen, når vi er på restaurant, og jeg forventer, at tjeneren får gode drikkepenge. Og jeg vil gerne have, der bliver sat pris på, når jeg har købt nyt undertøj! Derudover er han selvfølgelig alle de ting, som alle folk altid er på deres datingprofiler: Sød, sjov, intelligent, loyal, stabil, (k)ærlig og elsker at nusse mig i håret.  …Jeg er én stor pige-kliché, er jeg ikke?


Læs mere

Svar på spørgerunde – Del 2

Hvad er dine tre værste hade-hade (dobbelt op på hade) ting? 

Åh Gud, det kan jo være ALT! 
  • Jeg hader, når folk ikke har et intellektuelt ambitionsniveau. Det er lidt svært at forklare uden at lyde både snobbet og arrogant, men jeg er jo sprognørd, så folk, der fx skriver smser á la “D r d ik. Sez imorn” driver mig langsomt til vanvid.
  • Jeg hader dyremishandling og generelt folk, der mener, at dyreliv ikke har værdi. Du kan vise mig alle de sultende afrikanerbørn, du har lyst til uden at give mig så meget som våde øjene, men flasher du en græsk gadehund, som bare gerne vil elskes og mødes med råb og vold, så er jeg stortudende med det samme!
  • Jeg hader at vaske tøj.

Hvornår åbner du en internetbiks med sko? … og katte?

Jævnfør ovenstående svar, så kommer jeg aldrig til at sælge katte, da jeg ville beholde dem allesammen selv. Ahem. Sko er mere nærliggende, det kræver bare en anelse mere startkapital, end jeg sådan

Læs mere

Svar på spørgerunde – Del 1

TAK for alle de dejlige spøgsmål, jeg nu vil begynde at svare på. De har givet min hjerne noget tiltrængt arbejde! Jeg tænker at besvare i den modtagne rækkefølge over de næste par indlæg, så der er noget let og noget tungt og noget finurligt hver gang.

Hvad kan få dig til at græde?

Detkommerhundrede

Læs mere