Jeg har haft en af de der dage. Eller, det vil sige, teknisk set har jeg slet ikke været ved bevidsthed i dag, men alligevel. Jeg har døjet virkelig slemt med søvnløshed de sidste par uger. Folk misforstår generelt søvnløshed og tror, det betyder, man tusser rundt hele natten med alt for meget energi og gør rent og andre konstruktive ting.
Engang imellem bliver jeg spurgt om, hvad the deal is med mig og børn. Og det er meget enkelt: Jeg forstår ikke børn. Altså, ikke sådan rent sprogligt, mere i overført betydning. (Selvom det første også kan være et problem, jævnfør et videoklip min søster for nyligt sendte mig af min lille nevø,
Såeh, det viser sig, at hvis man anklager sine læsere for ikke at have humor, så skrider de fra én. Der kan man bare se. My bad. Men hej til jer, der er tilbage! 😀
Jeg får gæster i aften og prøver desperat ikke at gå i gang med den store rengøring. Min psykolog siger, at min sygelige perfektionisme kommer af et desperat ønske om
Jeg ved det godt. I mangler Bridget. Bridget nummer 100 endda. Jubilæums-Bridget! Det er en stor dag. Men Bridget er et glædesindlæg, og jeg er i sorg, så I må vente lidt.
Jeg troede egentlig ikke, det ville ramme mig så hårdt den dag, jeg endelig opgav at bevare et bare nogenlunde civiliseret forhold til
Normalt bruger jeg billeder af Grumpy Cat, når jeg er sur, men jeg synes egentlig, det er så slemt den her gang, at vi er nødt til at skulle ud i noget Colonel Meow.
Jeg er vred. Fuldstændig fysisk dirrende, tårer i øjnene, har lyst til at smadre noget-vred. Og eftersom mine vægge er så skrøbeligt byggede, at det stensikkert ville efterlade et massivt hul, hvis jeg sendte en knyttet næve
Da jeg for noget tid siden gik totalt i usikkerhedspanik, fordi der var momentan læserflugt, og bad om hjælp til at finde ud af hvorfor, var der en læser, der skrev følgende til mig: “(…)det er jo bare et psykologisk faktum at folk søger mod glade, positive mennesker
Meget repræsentativt for min sindstilstand. Skal også gerne bede om kjolen, tak.
Jeg hører til den gruppe mennesker, der bliver absurd påvirket af vejret. Jeg glemmer det altid om sommeren, men idet kalenderen skriver september, og der kan gå uger mellem solens besøg, så begynder det at gå ned ad bakke.
Jeg har haft nogle rådne dage med PMS og dårlige nyheder, og jeg kan mærke, jeg ligesom
Ugh. Jeg føler mig virkelig psykisk drænet i disse dage. Efter en dejlig sommer fuldstændig fri for bekymringer, kommer alting pludselig væltende ind over mig på én gang. Studie, behandling, rådden økonomi – én stor pærevælling af pres, jeg ikke kan få fjernet fra over mit hoved. Som det utroligt voksne og modne
Just hjemvendt fra det dejlige, men meget langtvækliggende Hillerød Hospital, hvor jeg igen-igen-igen har været til samtale om behandlingsforløb. Nu er der dog endelig sat en startdato, og jeg glæder mig lidt til at komme i gang, selvom det sikkert bliver røvubehageligt.
Jeg kom naturligvis også ti minutter for sent ud af døren, fordi jeg drømte,
Altså til mig, ikke til jer. Fokus på mig. Altid fokus på mig! Jeg knuselsker de her spørgeskemaer. De minder mig om, da man var 11 og skulle skrive i hinandens venindebøger. “Yndlingsfag: Dansk. Hobby: Heste. Livssyn: Uendeligt optismistisk, lykkeligt uvidende om verdens brutalitet.” Det her skema er hapset ovre fra Michelle:
1. Kan du lide kinesisk