Læs også del 1, del 2 og del 3.
På trods af angst for ikke at kunne leve op til Redaktørens overordnede fantastiskhed ser jeg tilbage på den tid som værende noget nær perfekt. Måske den bedste i mit liv. Når jeg gik i panik, hev han mig ned på jorden igen. Vi udviklede det der særlige kærestesprog, hvor man kun lige behøver at kaste et blik på hinanden for at vide, hvad den anden
Den følgende weekend tog han turen til Århus for at besøge mig. Jeg kan absolut intet huske fra den weekend udover det faktum, at mine dyner var alt for korte til hans lange krop, og at jeg var nødt til at sige nej til at være sammen med en veninde, fordi min kæreste kom på besøg. Min kæreste. Det føltes nærmest bizart at sige det højt.
I august rejste
Vi mødte hinanden første gang d. 21. juli 2007. Det kan måske synes romantisk, at jeg stadig husker datoen, men det handler i virkeligheden mere om, at det var den dag, den allersidste Harry Potter-bog udkom, og trods dundrende forelskelse var jeg lige ved at melde fra for at blive hjemme og læse. Jeg tager min Harry Potter meget alvorligt.
Magasinet, vi begge skrev for, havde
21-årige Miriam.
Del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6, del 7, del 8, del 9, del 10, del 11, del 12, del 13, del 14, del 15.
Det var altid meningen, I skulle have hele historien en dag. Forholdet til ekskæresten, nedbruddet der fulgte, årevis i kulkælderen. Grunden til at tillid simultant er det vigtigste og det sværeste for mig i et forhold, og hvorfor jeg er decideret panisk
Jeg kæmper lidt med at finde hoved og hale i alting. Normalt skriver jeg mig ud af ting, og jeg gjorde et ret ihærdigt forsøg på at sætte ord på, hvordan hulen Tinder-manden har kunnet forvandle mig til så sørgeligt et menneske, men det endte med at blive en længere novelle med alt for meget ynk og alt for få punktummer. Jeg prøver igen i morgen.
Der er flere, der har spurgt ind til,
Der er flere, der har fortalt mig det over længere tid. Også nogle af jer. At Tinder-manden måske ikke var helt så oprigtig, som jeg gav ham credit for. Jeg stak fingrene i ørene og råbte “LALALALA”, mens jeg krampagtigt holdt fast i, at vi havde haft noget ægte. Det var så ægte for mig, jo. Hold kæft, hvor var jeg vild med ham.
I dag fik jeg så endeligt bevis for, at
“Hvordan har du det?” Det svarer jeg en del på for tiden, og jeg har det faktisk okay. For det meste. Flere dage decideret godt. Og når tristheden rammer, så kan jeg sågar nogle gange kigge på mig selv lidt ovenfra og forsøge at smile af, at en mand formåede at komme så langt ind under huden på mig
Jeg har en god fornemmelse omkring den her uge. Det er modeuge. Og altså, nej, jeg er traditionen tro ikke trendy nok til at blive inviteret til særlig meget, men hvor modeuge for nogle betyder overfladiske kindkys og fingrepegning af folk, der er iført tøj fra sidste sæson, så er det for mig (udover lokning med gratis kage) mest en mulighed for at være social med bloggerkollegaer,
Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at blogge i dag. Det har ikke været en god dag. Weekenden står for døren, og de sociale medier, jeg forsøgte at flygte lidt ind i, er fyldt med smilende ansigter og fredagsslik. Hele dagen har jeg haft tårerne siddende lige bag øjnene. Det er ironisk, for jeg har ellers gået de sidste par dage og brygget på, hvad der skulle forestille at være et
I går havde jeg besøg af Lortemor. Eller, jeg kalder hende mest bare Trine, for jeg synes i virkeligheden, hun er alt andet en lortet. Den vakse læser vil jo have opdaget, at vi begge døjer lidt med hjertesmerte i øjeblikket, og selvom Trine fik fordelen/ulempen ved at komme væsentligt længere ind i et reelt forhold, så er det alligevel