I dag var dagen, hvor jeg opdagede, at jeg sidste år lavede et indlæg med meget specifikke nytårsforsætter. Jeg tror, idéen var, at når jeg nu havde delt dem med alle jer, så var der ingen vej udenom for mig. Og hvordan gik den plan så? Let’s take a look, shall we:
2013 bliver året, hvor jeg…
Jeg vaskede det ude i køkkenet,
Jeg har været lidt stille de sidste par dage. Efter julesammenkomst nummer 130 i forgårs brød min krop lidt sammen, som den ind imellem gør, når jeg kaster mig ud i for meget på én gang. Og intenst juleri siden d. 23. viste sig at være for meget. Jeg gik i seng og gik i koma, og da jeg vågnede den 31., havde jeg århundredets spændingshovedpine
Tid til endnu en lille recap fra denne måned sidste år. Åh, det er så svært at vælge ud, hvad man skal hive frem… Jeg skriver jo lutter interessante indlæg! Tøhø. 😉
I december 2012…
…Testede jeg mascara fra MaxFactor…
…Vandt jeg et
Klokken er lidt i fem, og normalt ville jeg være lykkeligt på vej under dynerne efter en veloverstået julefrokost og efterfølgende bytur. Men det er jeg ikke i dag. I stedet er jeg forundret/irriteret/harmdirrende vred efter en oplevelse med en af mine naboer. Jeg synes, hun gik over stregen, jeg er sikker på, hun synes det samme om mig, så nu må I lige være dommere:
Vi sidder fem piger i
Mit absolutte yndlingsfuldebillede. Hu-hah, det er scary!
Det kniber lidt med pinligheder på bloggen for tiden, så for at ændre på det har jeg været i de små kasser på loftet/i min hjerne og fundet nogle af mine mest, æhm, interessante fuldebommerter frem. Enjoy!
– På HF lod jeg engang min klasse toupere mit hår. Da jeg vågnede
Bodil blev tilsyneladende så vred over gårsdagens ord, at hun besluttede at blive en dag til. Kælling. Jeg havde alle planer om at blive inden døre med min dyne hele dagen, men så lavede jeg et salg på Trendsales (Hurra! Råd til julegaver!) og måtte se i øjnene, at jeg ikke kunne undslippe en tur på posthuset – og Netto, nu jeg alligevel skulle ud.
Min tur i tal:
21 bygninger spærret
Hvis ingen andre vil sige det, så gør jeg: Hvad sker der for den der storm? Jeg troede, vi (og med vi mener jeg Danmark og Voldborg, der jo som bekendt bestemmer vejret) havde en aftale om, at den form for blæst kun er acceptabel én gang om året. Én gang om året må vi spasse ud i lykkelig bekymring over løse tagsten og stoppet togdrift. Én gang om året er det socialt acceptabelt at have
Så positiv jeg kan være, når jeg er overtræt! Faldt endelig i søvn ved 9-tiden og vågnede igen klokken 14. Humøret var stadig glimrende, indtil jeg tømte postkassen, hvor jeg fandt:
1. Brev fra mine forældres forsikring. Var ganske enkelt en returnering af alle
Turen til Hillerød var overraskende produktiv. De var ret hurtigt ude og sige, at de godt kunne se, der skulle noget andet og mere til, og så fik jeg løfter om nye samtaler med nye læger, og så tog jeg pænt hjem igen. Det tog tyve minutter. Om jeg begriber, hvorfor de synes, jeg skal hele vejen til Hillerød for den type samtale. Det må være
Når det kommer til konceptet brunch, så er jeg klappende, hujende fan. Det er trods alt det tætteste, vi kommer på en god, amerikansk morgenmad, som jeg generelt kunne spise hver dag, hele dagen. Hvis man ser bort fra rundstykker, så er dansk morgenmad jo en topfesen begivenhed. Jeg kan huske, at der på morgenbuffeten,