Arh ja, jeg er en sucker for en god reference-overskrift, selvom det nu nok er de sidste to ord, der er mest relevante her. Jeg skylder en update på et par områder. Først og fremmest: Ja, jeg skulle have været ude fra Bloggers Delight for over en måned siden, og jeg ligger her endnu. Jeg har ikke ændret mening, og det er dermed ikke med min gode vilje, men der har været nogle tekniske
Hvis man er typen, der antager, at alle bloggere griner hele vejen ned i banken, så vil man nok fnyse forarget af det her indlæg, men så er man heller ikke den intenderede målgruppe. Sagen er nemlig det (ret spektakulære), at jeg relativt ofte får kommentarer fra læsere, der gerne vil vide, om der er måder, hvorpå de kan være med til at støtte en blog(ger), som måske ikke hører
Var det ikke noget med, at jeg skulle være rykket væk fra Bloggers Delight per 1. april? Jo, det var det, men teknikken har spændt ben for flytningen, så det ser ud til, der kommer til at gå et par dage endnu. Og altså, jo hellere det end pludselig at stå på en ny platform og finde ud af, at halvdelen
Jeg joker ofte lidt med, at nogle af de der kommentarer, man bliver modtager af som blogger, er karma for mine første år i blogland. Der var jeg nemlig lidt af et røvhul. Nok ikke mere end så mange andre mennesker er – jeg svinede ikke folk til eller noget – men jeg havde endnu ikke lært, at min mening om noget ikke var det vigtigste i verden, og det derfor ikke var nødvendigt
…Men ikke helt i traditionel forstand. (Åh fuck, gør det det her til clickbait? Jeg lever i evig frygt for ufrivilligt at komme til at clickbaite i et forsøg på blot at skabe en tillokkende overskrift). Selvom jeg helt ind i hjertet ville sætte pris på bare 10 kvadratmeter mere og et lidt større klædeskab, der 1) ikke var nødt til at stå i min stue og 2) ikke var så proppet,
Det er en af de der sære dage, hvor jeg sætter mig foran computeren med fuld skrue på lysten til at skrive noget, men ‘noget’ vil ikke rigtigt komme til mig. Der er det der lidt tunge indlæg, der omkredser noget så uinspireret som min altan, men i virkeligheden handler mere om, hvad jeg for omkring fem år siden sad derude og tænkte på. Men det er måske lige hårdt nok at
Læbestiften er farven ‘Lolita’ og kan købes hos Sephora. (reklamelink)
Det er tre dage siden, der sidst landede et indlæg på bloggen. I går åbnede jeg ikke min computer på et eneste tidspunkt. Jeg kan slet ikke huske, hvornår det sidst er sket. Jeg har holdt tre dages fri. Helt fri. Nu er computeren genåbnet, og Frank sidder ved siden af mig og tigger godbidder, og alt er
Indlægget indeholder reklame
For lidt over en uges tid siden var jeg med til at indvie Madklubben Østerbros lokaler, da Nilens Jord inviterede til treretters middag og en gang hudanalyse. Jeg tager til et bloggerarrangement i ny og næ, men det her var ekstra specielt, fordi de inviterede bloggere alle havde fået lov til at medbringe en læser. For mit vedkommende blev det Mie, der leverede
Jeg synes egentlig normalt, jeg er ret god til at huske fødselsdage. Okay, det er klart blevet værre, siden jeg holdt op med at bruge Mayland-kalendere, og endnu værre siden Facebook kom ind i billedet og begyndte at holde styr på den slags for mig, men jeg kan stadig alle de vigtige. Og så selvfølgelige alle dem fra min folkeskoleklasse. Anna, 19. februar, Christian, 30. april, Thomas,
Jeg synes, det er svært nogle gange at balancere bloggens indhold. For jeg går på den ene siden meget op i at vise andet end det pæne, sjove, glade. Livet er mere end det, og jeg har personligt lettere ved at relatere til og spejle mig i mennesker, der viser lidt at det hele. Men på den anden side vil man jo heller ikke være Debbie Downer, der trækker alle andre med ned, fordi hun har