Maj 2013

Det obligatoriske tilbagebliksindlæg. Jeg elsker dem her! Men æh… Sidste år ved denne tid var der godt nok drama på bloggen.

I maj 2013…

…Forsøgte jeg mig med projekt Frank-i-snor. Og opgav det hurtigt igen.

…Blev jeg fuldstændigt harmdirrende rasende over et indlæg Katrine Krøjby skrev, hvoraf essensen var noget i stil med, at UNICEF måske lige skulle tage en slapper, for så slemt kunne det der kvindelig omskæring da heller ikke være. (Det blev da også senere slettet.) Jeg skrev et modsvar, der på mange måder endte med at være lidt en sviner, og det var sgu en smule uheldigt. I dag ville jeg forhåbentlig have trukket vejret et par gange og ytret min mening på en lidt mere saglig måde.

…Opdagede jeg, at Fie Laursen opfordrede sine læsere til at købe kopivarer, hun gav udtryk for var ægte, og skrev en lang smøre om, hvor problematisk det er, når læsere ikke kan stole på, hvad en blogger siger. I første omgang gik jeg ud fra, at Fie nok ikke vidste, at der var tale om kopivarer, men det viste sig hurtigt, at det var mig og ikke Fie, der var den naive. Fie snød stensikkert sine læsere helt bevidst for at tjene penge. Bevismaterialet talte for sig selv.

…Lavede jeg oven på hele Fie-missæren en guide til, hvordan man spotter en fake webshop.

..Og købte selv en masse lækre, ÆGTE mærkevarer.

Grinede jeg gevaldigt af Kim Kardashian, der prøvede at mase sine enorme graviditetsfødder ned i et par strippersko.

…Fejrede jeg mors dag ved at være kæmpe-dobbeltmoralsk og råbte først af bloggere, der udnytter deres læsere til at vinde ting, hvorefter jeg prøvede at vinde et køkken til Frode. I sidste ende var vi fucking tæt på og kom endda i finalen, fordi folk var nærmest latterligt støttende og troligt stemte hver eneste dag. Jeg bliver stadig sindssygt glad over at tænke på det. Det var virkelig stort.

…skrev jeg det allerførste indlæg om en chillende Frank.

Kommentarer (15)

  • Shiiit det går stærkt sådan et år! Men det viser også at jeg efterhånden har været fast læser længe, ihvertfald har jeg været her til samtlige indlæg og vist også temmelig længe inden da. Tænk sig at man engang syntes at en skolesommerferie varede for evigt – nu når man nærmest ikke engang at blinke og så er et helt år gået! Fuuuck jeg bliver gammel ALT for hurtigt!

  • Man må da sige, at jeg havde misset noget drama i bloggerland! Tak for en god blog, nu er jeg nok tvunget til at læse den fra start til slut 😉

  • Hej. 🙂
    Jeg har først opdaget din blog for nylig (bedre sent end aldrig ;-)), og har derfor ikke fulgt kopivare-sagen fra start, men den fik mig til at tænke på denne artikelk: http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2293605/aerlige-anbefalinger-og-skjult-reklame-er-n-paerevaelling-paa-instagram-og-twitter/, som Emma Martiny (emmamartiny.dk) linkede til for et par dage siden. Artiklen gjorde mig (yderligere) opmærksom på at være kritisk, når bloggere reklamere alt for ivrigt for tvivlsomme varer og sælgere, selvom jeg nok godt vidste at, man bør være kritisk.
    / Pernille
    P.S. Tak, for at vise Kim K.'s fødder – de reddede lige en kedelig mandag aften efter en dag, hvor jeg igen igen ikke har fået læst op til eksamen. 😉

  • Jamen hej Pernille og velkommen til! Jeg har læst den artikel fra Politiken og synes, det er lidt sjovt, for den siger jo i virkeligheden ikke noget, vi bloglæsere ikke har vidst i evigheder! Desværre synes jeg, den rammer forkert, når den siger, at alle goderne ryger med troværdigheden. Hvis man fx ser på en blog som Emiliblog, så er det temmelig alment kendt, at hun vil reklamere for hvadsomhelst, så længe hun får penge ud af det og er temmelig ligeglad med, hvad det betyder for hendes læsere. Det kan du fx se på den kommentar, hun har lagt på det første indlæg om Fie. Desværre er hun populær nok til, at hendes læsere ikke straffer hende for hendes manglende troværdighed, og det, synes jeg, er enormt ærgerligt. Jeg ville ønske, at bloggere, instagrammere osv rent faktisk overholdt det der med, at de kun reklamerer for ting, de kan stå inde for, som Mascha Vang påstår, hun gør, for i realiteten er det virkelig de færreste, der gør det!

  • Åååh, kan godt huske det med Fie.. Hvor godt, at nogen i det mindste råber op og udpeger det moralsk forkerte i at opfordre til køb af kopivarer.. 😉
    Bliv du bare ved med at brokke dig, du trofaste medføler for Bridget Jones; din blogs læserantal siger, at det ikke er en helt forfærdelig blog, du har dig – og jeg er personligt meget glad for at læse med! :-))

  • Haha, ja, bare se med fakta-indlægget, der florerer i blogland lige pt (senest set hos vildekaniner). Altså, hvordan dælen kan man stå inde for det, når man ejer en modeblog?? Nu hænger jeg vildt meget Marie Jedig ud, og det er også dårlig stil af mig, men hun har tidligere udtalt, at hun synes, at videoer ødelægger det æstetiske på sin blog, hvorfor hun ikke gør sig så meget i videoblogs længere, men en fakta-reklame er OK??? Det ser da absolut heller ikke særlig professionel ud, skriger da også bare efter behovet for $$$$ 🙂

    Måske en tarvelig kommentar, det beklager jeg, det var bare en undren…

  • Så må det være godt og vel et års tid siden jeg slettede Fie fra min Bloglovin….. Host… Okay…. Jeg er 27 år, og ifølge mig selv ret normal, men Fies tidligere historie havde fanget mig (alt det mht mobning).
    Jeg sprang netop fra, da jeg ville gøre hende opmærksom på at de Christian Louboutin sko hun reklamerese for som hendes 'første louboutiner' ikke var ægte. Kommentaren blev aldrig udgivet. Da hun senere lavede samme nummer, skrev jeg pænt farvel, og gjorde hende opmærksom på hvor dårlig stil det var!

  • Jeg havde tidligere også et virkelig positivt indtryk af Fie netop pga. hele hendes mobningfortid. Desværre har hun tydeligvis ikke lært en skid af den oplevelse.

Der er lukket for kommentarer.