Spørgsmål fra Gran Canaria
Det var egentlig ikke planen, jeg bare ville fucke af til Spanien og ikke give lyd fra mig herinde. Jeg havde min computer med og det hele. Men så viste det sig, at vores hotel ikke havde wi-fi(?!), og mit computerstik, der teknisk set burde passe i de spanske outlets, var for bredt, så jeg havde heller ikke rigtigt strøm, og på det tidspunkt besluttede jeg mig for at gå til happy hour og lade blog være blog.
Men det betyder ikke, at jeg ikke har skriblet ting ned i min note-app undervejs. I løbet af den uge jeg var af sted, er jeg kommet på følgende spørgsmål, som jeg regner med at sende til enten den spanske ambassade i Danmark eller måske den danske ambassade i Spanien. Så må de gøre noget. Vi taler livsnødvendige svar.
– Hvorfor hader I grøntsager? En kvart peberfrugt er ikke nok, når I serverer den til en halvkilos bøf, og det er ikke meningen, at agurker skal være tørre, de består af 96% vand!
– Solen skinnede støt gennem hele ugen, vi var der. Hvorfor er jeg lige så bleg, som da jeg kom? Er det en slags snydesol uden UV-stråler?
– Kunne I lokkes til at sende et hold bartendere til Danmark og vise alle serveringssteder den rette mængde gin i en gin & tonic? For jeg er helt sikkert blevet forvænt nu.
– Hvorfor står der ikke i jeres indrejsevejledning, at man skal medbringe klip-klapper, så man ikke skal spænde sine sandaler, hver gang de skal af og på ved pool/strand? (Hvis nogen derude foreslår Birkenstock, så kender I mig dårligt! 😀 )
– Hvor mange af jer har reelt en svoger, der bor i Danmark (mere specifikt Amager, altid Amager), og hvor mange har bare nakket den historie i håb om flere drikkepenge?
– Hvem har lært jer at lave morgenmadsæg, og hvordan er I nået frem til så mange forskellige (og meget mærkværdige) konsistenser? Also, jeg ved godt, at Gran Canaria er pensionistparadiset over dem alle, men bare en lillelillelillebitte smule salt ville være til stor glæde for alle med smagsløg.
– På en skala fra et til ti, hvor meget synes rengøringspersonalet så, jeg roder i forhold til hotellets andre gæster? For jeg gjorde mig ægte umage. Min lejlighed herhjemme er markant værre!
– Kan en eller anden lære mig at rulle på r’erne? Please?
– Hvis man skal have nye solbriller, er det så mest trendy med Diar eller RoyoBom?
Anette
Hvordan gik det egentlig mht at de ville have dit pas på hotellet?
MiriamsBlok
Vi gik ned og hentede dem igen dagen efter, som vi meget aggressivt fik besked på. 😀
Maja
Hvor meget er mon “den rette mængde gin”? Sidst jeg var ude og drikke drinks bad jeg om, at den skulle være dobbelt. Her fik jeg så at vide, at det var den allerede, men at jeg kunne få den x4. Og der viste sig at være lige i øjet smagsmæssigt. 🤔😅🤣
MiriamsBlok
Det var så meget, at jeg troede, jeg havde fået en hel drink og derefter fik en lille flaske tonic i hånden, jeg selv skulle hælde i… 😀
Charlotte
Dior! Always Dior!
MiriamsBlok
De havde desværre ikke Dior, kun Diar. 😀
Michelle
Åh gud, I love this 🤣🔥 kan så meget relatere til det med klipklapper og undren over de grøntsags anretninger der 😂
MiriamsBlok
Min krop skreg på grøntsager efter tre dage! 😀
Ruth
Du skulle da have haft dine vandmelons klipklapper med de ville da have elsker en standtur😜
MiriamsBlok
Ej, men det havde været perfekt!!
Anna
Jeg er forvirret. Hvem var manden du rejste med?? :-)))
MiriamsBlok
Jeg rejste med to af mine venner. 🙂
Sofie Munk
Min far insisterer altid på 1 del gin til 2 del tonic – du skal være velkommen til et komme forbi til en drink 😆 synes dog det er lidt hardcore til vores obligatoriske formiddagsdrink ( nogle gange så tidligt som kl 10) når vi hygger i weekenden 🤪
I forhold til det første punkt, så er happy hurtigt helt klart det kloge valg når WiFi og strømkabel driller 😁🍹
MiriamsBlok
Din far lyder som en fornuftig mand! 😀
Louise
Mange forskellige måder at tilberede æg på, men du finder IKKE et blødkogt æg. Det er åbenbart ikke noget man spiser i Spanien
MiriamsBlok
Til gengæld var de hårdkogte helt grå!
Anonym
RoyoBoom – det er fanme smukt! 😂😂😂😎
MiriamsBlok
Så originalt! 😀
Betina
Jeg savner faktisk æggene fra Gran Canaria, i hvert fald der hvor vi var 😂 det var som om at de kun brugte blommerne, og det var så lækkert
MiriamsBlok
Vores var enten tørre eller gummi og smagte også mærkeligt…
J
“Solen skinnede støt gennem hele ugen, vi var der. Hvorfor er jeg lige så bleg, som da jeg kom? Er det en slags snydesol uden UV-stråler?” Det prøvede vi også for et par år siden i Italien er der nogen der ved hvorfor det sker?
MiriamsBlok
Jeg gætter på, det er noget med UV-indeks, men jeg aner det ikke.
Marie
Min helt personlige teori på det her punkt handler om det, der hedder albedo. Lyset reflekteres simpelthen. Det kunne i hvert fald forklare, hvorfor jeg slet ikke behøver komme solcreme på min mave første halvdel af sommeren (så bleg at al lys reflekteres), men det sekund, jeg får den mindste antydning af melanin i huden, så bliver jeg knaldrød af ingenting.
Det kan godt være, forklaringen ikke holder hele vejen, men om ikke andet, så er albedo et fedt ord 🙂
Mai
Hvordan gik det egentlig ift corooooona? Skulle i testes nogen steder?
Lyder i øvrigt til at have været en pragtfuld ferie!!
MiriamsBlok
Nope, ingen test, og vi viste ikke pas et eneste sted!