Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #500

1. I denne uge er det lykkedes mig at give mig selv en imponerende dyb flænge i min hånd. Med en fucking pizzaskærer.

2. …Det åndssvage var, at jeg ikke engang var ved at skære pizza, det virkede bare lige hurtigere end at vaske den kniv op, jeg reelt burde have brugt.

3. Min computer har tvunget mig til at opdatere til det nye Windows, og jeg hader det. HADER.

4. I morges fandt jeg en hårnål i mit hår under hårvask. Har vitterligt ingen idé om, hvor længe den har været der, fordi jeg reder mit hår så sjældent som menneskeligt muligt for ikke at fucke mine krøller op.

5. Har haft on/off rygsmerter et par uger nu, og forleden var jeg lige ved at falde i søvn, da jeg nøs, og rykket i kroppen gjorde så fucking ondt, at jeg skreg “AV FOR HELVEDE!” af mine lungers fulde kraft. Klokker var lidt over et om natten. Undskyld naboer.

6. Er det bare mig, der stadig føler mig nærmest kriminel, når jeg køber ind uden mundbind? Jeg ved godt, vi hader dem, men jeg føler mig altså også lidt nøgen uden.

7. Når man kommer ud i køkkenet tre timer efter aftensmad og finder et blus på fuld skrald. Der var heldigvis(?) ingen gryde på. Alternativ radiator?

8. Jeg bruger to forskellige produkter til min psoriasis. Jeg var ved at løbe tør for den ene, så jeg fik fornyet recepter, leveret varer fra apoteket, alles gut. Da jeg så løb tør, var jeg halvstolt over at være forberedt, indtil det gik op for mig, at det var den forkerte recept, jeg havde fået fornyet.

9. Det er nu to gange på relativt kort tid sket, at Herbert er kommet hen til mig med en pose godbidder i munden. Begge gange en pose godbidder, jeg ikke vidste, vi havde. Hvis det sker igen, så begynder jeg at mistænke ham for sort magi.

10. Da jeg var i Irland, glemte jeg en helt nykøbt sweater på et hotel, og jeg blev så sur, at jeg gik ud og købte den samme igen. I forgårs hang den fast i et hjørne af et skab, og nu er der hul i den. Jeg elsker den sweater, men det er åbenbart ikke meningen, vi skal leve lykkeligt til vores dages ende.

Bonus 11’er: Det er først nu i dette sekund gået op for mig, at dette er Bridget #500, og jeg nok burde have gjort et eller andet ud af det, men måske også meget Bridget af mig ikke at have styr på den slags…

Comments (13)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.