Rødvinskalorier og savn
I går havde jeg besøg af Lortemor. Eller, jeg kalder hende mest bare Trine, for jeg synes i virkeligheden, hun er alt andet en lortet. Den vakse læser vil jo have opdaget, at vi begge døjer lidt med hjertesmerte i øjeblikket, og selvom Trine fik fordelen/ulempen ved at komme væsentligt længere ind i et reelt forhold, så er det alligevel meget fint lige at stikke hovederne sammen og råbe “PIK!”
Jeg havde købt en flaske rødvin, som var helt fantastisk taget i betragtning, at den blev valgt ud fra det ene kriterie, at den indeholdt en liter i stedet for de sædvanlige 0,75, og vi kørte den ind med lige dele hyggesnak og fælles udluftning af frustrationer. Det var godt, og det var tiltrængt. Men der er også et eller andet ved at sidde i en begyndende rødvinsbrandert, der åbner op for savnet. For det er altid, når man sidder der og er halvsnalret og glad, at man tænker på ham, man så godt kan lide. Og jeg fik sådan lyst til at skrive til ham, at jeg savnede ham. Savnede hans stemme og hans rolige væsen og det der sære, sproglige udtryk, jeg aldrig har hørt andre end ham bruge.
Jeg havde svært ved at ryste savnet af mig, da jeg vågnede i dag, og da to afsnit af iZombie (sæson to er på Netflix nu – hurra!) ikke kunne distrahere mig, besluttede jeg mig for at tage i Fitness World. Man kan alligevel ikke bælle rødvin fuldstændig konsekvensfrit, hvis man skal forestille at blive tynd og så’n. Det hjalp. Faktisk. Jeg er jo ellers ikke hende, der tror på træningscenterets helende kræfter, men der er kraftstejlme ikke tid til at savne, mens man desperat forsøger at få crosstrainerens nedtællingsur til at gå bare lidt hurtigere. Det må være en win.
Nu vil jeg tage et meget langt og velfortjent bad og spise en appelsin på størrelse med Donald Trumps hoved. Og ca. samme farve, i øvrigt. God fredag. 🙂
Liv
Åh den salige fred når man kæmper hårdt på crossmaskinen. Det er så rart, hvis ens hjerne ellers nægter at holde kæft.
MiriamsBlok
Lige præcis!
Lisbeth
Vi kan vidst også kollektivt blive enige om, at der er behov for at sende uanede mængder af kærlighed og andre gode ting ud i verden, hvis vi skal overleve de næste fire år. Så kæmpe kærlighedsdoser i din og din Trump-sized appelsins vegne! For at være hardcore (og orange) 😀
Knus
// http://www.moonlitmadness.dk
MiriamsBlok
Ja mand! Og lige tilbage i hovedet på dig!
Alexia Dahl
Hold nu op det må være en stor appelsin!
… Nå men rødvin (og hvid og rosé) hjælper på det meste, om ikke andet kortvarigt, og lad os da nyde det lidt.
Jeg nyder i hvert fald gevaldigt, at rødvin kan få mig til at glemme det faktum at USA har valgt en mand der mest af alt opfører sig som en 4 årig til art styre deres land.
MiriamsBlok
Det var en virkelig stor appelsin! Og desværre også noget mere behageligt en Trumpeten.
Camilla
Ved du hvad, det synes jeg eddermandme var sejt gjort af dig. 10 voksenpoint!
MiriamsBlok
Wuhu! Tak!
Gustavo Woltmann
I skal nok komme igennem det. Det tager bare lidt tid.
God weekend.
Gustavo Woltmann
MiriamsBlok
Ja, man ender heldigvis som regel med at komme igennem. 🙂
Skildpadden
Det er rockerhårdt at komme igennem den tid hvor hjerte i den grad rimer på smerte. Godt I har hinanden.
Træning hjælper for mig altid. Jeg kan overhovedet ikke tænke når jeg skal koncentrere mig om at få tiden til at gå hurtigere, løfte vægtene korrekt og tælle hvor langt jeg er nået.
MiriamsBlok
Præcis. Det er godt som adspredelse.