Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Jeg er jo Bridget Jones #265

giphy-11. Min overbo har fået nye træsko og er muligvis begyndt til riverdance.

2. I forgårs mødte jeg en meget lækker mand, hvilket havde været et stort hit, hvis jeg ikke mødte ham, mens jeg var ved at kæmpe om et Pokémon-gym mod hans søn. Jeg vandt. No regrets.

3. Hvis man ser bort fra rødvinen, har jeg faktisk været god til at være sund den seneste uge. Så meget at jeg i går tillod mig selv en lille portion is… Som selvfølgelig endte med at blive en hel bøtte, fordi jeg misunder selv en regnorms rygrad.

4. Som straf gav jeg mig selv en ekstra halv time på crosstraineren i dag, hvilket syntes at være en fremragende idé i øjeblikket, men endte med, at jeg knap nok kunne gå derfra.

5. Forleden kom jeg til at tage et billede ved et uheld, da min Snapchat åbnede med selfiekameraet. Jeg slettede det med det samme i ren horror, men, åh Gud, hvis det rent faktisk er sådan, jeg ser ud, så føler jeg næsten behov for at undskylde.

6. Jeg er løbet tør for Franks vådfoder, og Frank er vred. Meget, meget vred. Overvejer seriøst bare at hive en hel lakseside ud af fryseren og lade ham gå amok i den, hvis det kan få ham til at holde kæft.

7. “Uh, den her Palmolive er skidegod til karbad, og der er en liter på tilbud! Den må jeg have!” Jeg har vitterligt 20 liter sæbe stående i skabet i forvejen.

8. Jeg har ikke shoppet hos Boozt så længe, at de reelt lige har sendt mig en personlig rabatkode. Prøvoghør, jeg vil vildt gerne, men jeg har bare ingen penge, vel?

9. For tre uger siden, da jeg tog bussen fra Randers til København, havde min mor købt mig en pose honningristede macadamianødder. Jeg har aldrig smagt dem før, men jeg har drømt om dem lige siden. De smagte helt absurd godt.

10. Prøvede lige at google “honningristede macadamianødder” for at se, om man kunne være heldig at finde dem billigere online, men i stedet blev jeg mødt af artiklen: “Macadamianød er verdens fedeste.” Nå, men så fuck.

Kommentarer (20)

  • Hahaha! Jeg er vild med denne uges Bridget indlæg. Specielt den med den lækre far 😉 Og så gør det bestemt ikke noget, at det er altid charmerende Adam Brody der er ugens GIF 😀

  • Jeg er glad for at læse, at du kun NÆSTEN føler, du skal undskylde for dit udseende! 😉 Er du vimmer, hvor har jeg haft mange horror-moments pga. et selfievinklet kamera. 😂 Det kan umuligt være sådan, vores omverden ser os!? 😳

  • Haha jeg forstår dig med de der macadamianødder! Jeg har selv den STØRSTE svaghed for cashewnødder, og kan ikke lade være med at tænke på, hvor fede de er.. Men jeg kan heller ikke lade være med at spise dem! Og dejligt med den sunde uge 😀 Jeg tror, jeg er blevet sukkerafhængig :O SKAL bare have noget sødt i løbet af min arbejdsdag…. Oh well.
    God aften til dig Miriam 🙂
    Hilsner fra Anna
    Tyvertragedien.wordpress.com

  • Åh ja kender godt den med at selfiekameraet fanger en i en helt forfærdelig vinkel 🙈🙊Forstår så udmærket godt det hysteri flip Uffe Ellemann fik engang en fotograf ville forevige ham i frøperspektiv! Frøperspektiv gør intet godt for de fleste ansigter 😁🐸

  • Prøv at google de der nødder igen. Formentlig vil halvdelen af artiklerne fortælle dig at nødder feder, og den anden halvdel fortælle dig at det er sundt fedt som vi gerne skal have noget af – efter devisen alt med måde 🙂

  • De macadamia nødder er så gode – og de kan købes i Netto, FYI 😀 og hey, det er da sundere end så meget andet, så man må godt. Nødder mætter, det er det gode fedt og det skulle være godt for hjernen! Spis løs, tøs!

  • Et støvsugerrør er yderst effektivt til at banke i lofter med bare lige FYI! Det virkede enormt godt, da min tidligere overbo gik med stilletter på klokken 6 om morgenen og igen til midnat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.