Kald mig bare Tycho Brahe…
Jeg googlede lige hans navn for at være sikker på, at det var stavet rigtigt, og så fortalte Wikipedia mig, at han i virkeligheden hed Thyge? Altså, jeg vidste jo godt, han var dansker og har altid syntes, han havde et lidt mærkeligt navn, men hvorfor kalder vi ham så Tycho? Er det, fordi Thyge er for svært at udtale for resten af verden, eller er det et kælenavn? For det lyder jo unægteligt mere som et mobbenavn af en slags. Tyk-ko.
Men altså, det, jeg ville frem til, er, at jeg har haft mig lidt at en Tycho Brahe-dag. Eller i hvert fald en Tycho Brahe-eftermiddag. Den forløb cirka sådan her:
14.16: Satte kurs mod biblioteket, fordi jeg er den tjekkede type, der ejer hverken en printer eller en scanner, og jeg i dag skulle bruge begge dele. Kom udenfor og konkluderede, at det regnede en del. Satte mig op på min cykel. Fik meget våd røv.
14.22: Holdt for rødt ved et kryds. Kiggede ned på mine fine, lyse støvler, som jeg havde på for første gang og som nu ikke længere var fine eller lyse, men til gengæld plettede af mudder. Rookie mistake.
14.28: Ankom til biblioteket. Opdagede “nymalet”-skiltet et splitsekund for sent og fik en fin, hvid pegefinger.
14.31: Satte mig ned ved computeren for at logge ind. Gik totalt i panik, da jeg blev bedt om mit lånernummer. Hvad fuck er mit lånernummer?!
14.32: Kom i tanke om, at mit lånernummer er mit CPR-nummer.
14.35: Satte mit returlabel fra Asos til udprint. Gik op til printeren og ventede på, at det blev min tur.
14.39: Begyndte at forbande manden foran mig, der tydeligvis fattede hat af det ellers meget simple udprintsystem.
14.45: Ti minutter? Really? Det tager dig ti minutter at læse de meget simple print-instrukser, der er klistret op på væggen?!
14.47: Manden opgav endelig, og jeg gik lettere hovski-snovski op til printeren kun for at konstatere, at den faktisk ikke virkede.
14.50: Venlig bibliotekar genstartede skidtet, som efterfølgende virkede igen. Jeg printede mit returlabel og gik tilbage til computeren for at printe en kontrakt til et kommende samarbejde, som skulle printes ud, skrives under, scannes ind og sendes til kunden.
14.52: Kontrakten ville ikke printe ud. Overhovedet. Formåede til gengæld at sætte maskinen til at kopiere i stedet, men eftersom jeg jo ikke havde lagt et ark i maskinen, fik jeg i stedet et blankt stykke papir ud. Det kostede mig to kroner. Efterfølgende gjorde jeg præcis det samme igen. Fire kroner.
14.54: Den printer! Hurra!
14.55: Fuck, jeg har glemt en kuglepen.
14.57: Lånte kuglepen, skrev kontrakten under, gik op til helvedesmaskinen for at scanne skidtet ind.
14.58: Kopierede kontrakten i stedet for at scanne den ind. Seks kroner.
15.04: Succes! Fuck yeah!
15.07: Damen ved computeren bag mig spurgte, hvordan man printede. Jeg fik et lidt forkrampet udtryk i ansigtet.
15.10: Besluttede mig for at fejre min succes med hokkaidomos. Jeg fucking elsker hokkaidomos!
15.15: Netto havde ingen hokkaido.
15.26: Fakta havde ingen hokkaido.
15.43: Irma havde ingen hokkaido.
15.51: Kom ind ad døren til min lejlighed og opdagede straks den pakkeseddel, jeg havde lagt på min skoreol, så jeg huskede at tage den med, fordi pakken skulle hentes i Irma. Den Irma, jeg lige var kommet hjem fra.
16.01: Tilbage i Irma. Viste pænt pakkesedlen til postdamen. Hun fandt min pakke. Hun bad om ID. Jeg havde ikke noget ID med.
16.10: Tilbage i lejligheden, bandede som en sømand, fandt mit sygesikringbevis frem.
16.23: Hentede min pakke.
16.45: Genlæste min kontrakt en sidste gang, inden jeg sendte den indscannede version tilbage til kunden. Opdagede at der var en formulering, der var lige iffy nok. Skrev til kunden og spurgte, om den aftale, vi havde, stadig var gældende i kontrakten, de sendte mig.
17.10: Fik svar fra kunden om, at de godt kunne se, at formuleringen var uklar og derfor havde sendt mig ny kontrakt med de rette ændringer for en sikkerheds skyld. Kunne jeg udprinte, underskrive, indscanne og sende den til dem?
Ser frem til at gøre det hele igen i morgen…
PS: Støvlerne blev heldigvis pæne igen efter en fugtig klud, og de er crazy nemme at gå i. Har besluttet at beholde begge par. Det er alligevel december, så gør det ikke noget, at man spiser risengrød hver dag. 😀
Katrine
Er det nu man skal sige at man faktisk kan lave en underskrift på en pdf i Adobe og underskrive den på computeren? 🙂
Alexia Dahl
Jeg tror faktisk det var igår man skulle have sagt det 😀 Men så havde vi ikke fået det fantastiske blogindlæg med 🙂
Christina
Jeg tænkte det samme :p 🙈
MiriamsBlok
Damn, det skulle jeg have vidst! Om end det nok ikke ville være så yndig en underskrift, når man bare sidder med en touch pad! 😀
Lise
Adobe har lavet det sådan, at man kan skrive sin underskrift på et stykke hvidt papir, holde det op foran computerens kamera, hvorefter det bliver scannet ind og gemt, så man altid har den. Vildt smart og heldigvis ikke besværligt i forhold til en underskrift på touch pad 😉
MiriamsBlok
Lise, kæft, hvor er det smart! Det må jeg lige huske til en anden gang! 😀
Karen
App’en TurboScan er at anbefale!
MiriamsBlok
Der er dælme en app til alt, jo!
Lisbeth
What Crowley said! Får praktisk talt lange løg, bare af at læse om det. Fandt du i det mindste noget anstændigt at spise til aften, når nu hokkaido var et no go?
– skulle btw lige til at sende hate for, at skoene var gode (må.modstå.fristelsen.), men under dig nu alligevel det lyspunkt på sådan en lortedag, haha 😛
Kram
// http://www.moonlitmadness.dk
MiriamsBlok
Næh. Men jeg fandt et hokkaido i dag! 😀
Anne Marie
Det løser ikke printdelen, men appen jotnot fungerer rigtig godt som scanner
MiriamsBlok
Der er en app til alt, jo!
Rikke
Tycho er vist den latinske version af Thyge 🙂
MiriamsBlok
Arh, så giver det mere mening. Men stadig, vi er jo danskere, vi kan vel godt sige hans danske navn? 😀
Lenette
Fuck yeah! Du kan gøre en hver trist dag helt fornøjelig og sjov – dog på andres bekostning (sorry) <3 Du er simpelthen en fantastisk blogger, om det er grundet din skrivestil, bloggens indhold eller dig…. Jeg gætter alle 3 ting 😀
MiriamsBlok
Shit, hvor er du rar. Tak!
Gitte
Jeg arbejder på et biblioteket. Minimum 50% af min tid i biblioteksrummet er brugt på at hjælpe folk med at scanne og kopiere…. skriver det bare for at lade dig vide, at du ikke er alene 🙂
MiriamsBlok
Arhmen, teknik og jeg bliver aldrig gode venner! 😀
Johanne
Du må kunne få en foto printer sponsoreret. Så kan du også vise os dine skills udi personlige kiksede fotogaver. 😉
Selv havde jeg ca samme eftermiddag, hvorfor skal man altid rende vigtige ærinder når det regner?
MiriamsBlok
Jeg er skidegod med dårlig photoshop i hvert fald!
Lika
HAHAHAHAHA, tak for en god start på dagen- Håber printer-helvedet bliver piece of cake i dag. Jeg havde også en TB dag i går – tabte min telefon i toilettet. ak ja, sådan kan det gå :/
MiriamsBlok
Det blev piece of cake! Heldigvis! Men FUCK med telefonen – det er alligevel værre!
Charlotte
Åh Gud, så er vi to, der havde en Tycho Brage-dag i går. Skal vi lige satse på at i dag bliver bedre? 🙂
MiriamsBlok
Ja tak! 😀
Michelle
Er dette ikke bare et lidt mere detaljeret Bridget-indlæg? 😉 Men fuck, jeg hader virkelig også printere og scannere osv.. De fungerer jo aldrig optimalt!!
MiriamsBlok
Haha, jo, det er det vel egentlig! 😀
Maja Bøje
Haha din humor smitter som altid.
Har altid lært at Tycho kaldte sig Tycho, fordi det et latin og på dem måde ville han komme til at fremstå sejere og rigere
MiriamsBlok
Sådan lidt Erasmus Montanus-agtigt? Det giver sådan set ret god mening. 😀
Maja bøje
Jep, nemlig.
Man burde måske overveje st finde en latin version af ens navn
M
Ej måske jeg bare er langsom, dum, træt eller for ny en læser, til at forstå hvad sammenhængen mellem din besværlige dag og ham oldgamle Tycho Brahe er??? 🙁 Jeg forventer en “aaahhhhaaa-oplevelse” når jeg hører forklaringen haha.
MiriamsBlok
Tycho Brahe var astronom og udnævnte nogle dage om året til at være særligt uheldige. Derfor kalder man det en Tycho Brahe-dag, når alting er gået galt. 🙂
M
Tak for dit svar – det udtryk har jeg sjovt nok aldrig hørt før 🙂