Shoppefuck
Som nævnt fik jeg i går besøg af min moder, som blev til i dag, hvor downtown København skulle have nogle tæsk. På mors regning, selvfølgelig, fordi hun er sådan en rar én. Det modemæssige højdepunkt kom – af alle steder – i Gina Tricot. Ovenstående nederdel kaldte mit navn uendeligt højt med sit romantiske udseende og boho chic-hed. (Totalt overhovedet ikke et ord.)
Desværre havde jeg ikke lige fået kigget på prisskiltet, før jeg blev forelsket. Helt ærligt, det er Gina Tricot. Alting koster jo max 200 kroner… Bortset, viste det sig, fra den her lækkerbidsken, som havde en pris på 499. Ej. EJ! Jeg giver altså ikke så mange penge for noget i GT, og slet ikke når det noget er hvidt, for jeg er mega klodset og glad for både rødvin og ketchup. Men øv. For pæn er den altså.
I stedet kom jeg for ca. samme pris hjem med: Stribet maxikjole, leoshorts (mest til herhjemme, så selvsikre er mine lår heller ikke), shorts med blonder (mest til under skørter, så jeg ikke flasher hele hovedstaden på cykel og ved fuldskab), søde strømper og yndlingstrusser i rarlig tre-pak. Yatzy! (Og tak til Frode!)
Og nu: Morfar!
Anonym
Hej Miriam. Hvad 'hedder' dine shorts med blonder, og hvilket materiale er de lavet i?
Miriam
De hedder Lilly Bikershort, er fra Gina Tricot og lavet af bomuld og lidt elastan – så de er ret stretchy. De var der også i hvid. 🙂
Anonym
Mange tak for dine svar 🙂
Anonym
Jeg er sikker på at du kan finde noget tilsvarende nederdelen på eBay, til ingen penge 🙂
Anonym
http://www.hm.com/dk/product/15562?article=15562-A
Så denne i H&M's butik i dag.
Måske det kan være et alternativ? Den var ganske fin og jeg var da også lige henne og tage billeder hvis nu den ikke kunne findes på deres hjemmeside. Håber det kan bruges! 🙂
Mvh Julie
Miriam
Jeg har kigget, der var desværre ikke noget.:(
Miriam
Uh, ikke dårligt, ikke dårligt. Tak, Julie! 🙂
mette
Hold da op, din mors Dankort må have været rødglødende. Ikke noget som at få besøg af mor:)
Miriam
Nej, det er skønno som latterligt fattig studerende! 😀
Sara
Jeg har prøvet præcis samme kjole i GT, og af én eller anden grund troede jeg at den kostede 250 kr… Da jeg fandt ud af at det var det dobbelte, blev jeg SÅ øv! Det var ellers den perfekte studenterkjole 🙁
Ih, det er træls! Tænker på den hver dag… hahaha! (Jeg er faktisk seriøs. hm)
Miriam
Pisseirriterende! Jeg var derinde igen forleden for at se, om den var med i udsalget, men det var den selvfølgelig ikke… 🙁