New Love og WTF

Der skete noget mærkeligt i dag. Min kære moder og jeg tog ned i downtown Randers (woop woop!) for at spendere nogle penge. På mors regning, selvfølgelig. Landet ligger jo sådan, at jeg generelt er ret talentfuld inde for penge-brugnings-området, især når det ikke går ud over egne finanser.

I dag var imidlertid anderledes. Til trods for udsalgsslutsspurt og et helt habilt udvalg af butikker forblev jeg gevinstløs. Med undtagelse, altså, af ovenstående fine, lilla ruskindsbælte som kom med hjem for en flad halvtredser, sat ned fra seks gange så meget.

Jeg gik lidt og undrede mig over, hvorfor i alverden mine shoppeevner tilsyneladende er forsvundet, indtil det slog mig: Jeg er simpelthen blevet for magelig! Jeg internetshopper så meget, at jeg har glemt, hvordan man gør det på den gode gammeldags måde. Det er jo så nemt med det der online-halløj: Klik klik klik, og så har man skåret udvalget ned til de designs, man kan lide, i de farver, man foretrækker, og ens egen størrelse. Ingen roden igennem bunker, ingen gennemsøgning af butik (på butik på butik), ingen spørgen efter andre størrelser. Skidesmart er det.

Og som resultat af al smartheden er jeg altså faldet af på den ude i virkeligheden. Det er for dårligt. Jeg tror jeg bliver nødt til at oppe indsatsen på IRL-shoppefronten. Ja! En glimrende plan, der på ingen måde kan komme til at give bagslag… Du er genial, Miriam! 😉