Shhh… #291
Har man lyst til at bidrage med en hemmelighed eller to selv, kan det gøres ganske anonymt lige her.
Måned: september 2019
Sygdoms-self-shaming
Jeg vil gerne shame mig selv lidt i dag. I ved godt, hvordan der er den her stående joke med, at mænd ikke kan finde ud af at være syge og ryger helt i knæ ved det mindste ubehag? Hvis vi ser bort fra anklager om hverdagssexisme og fastholdelse af negative stereotyper, så er det mig. Jeg bliver mandesyg. I morges vågnede jeg med hovedpine og følte mig i det hele taget sådan lidt “tæt”
WTF: Familiehistorier #3
Læs også første og anden omgang med familiehistorier. Jeg satser på at kunne bakse et sidste indlæg med samme emne sammen i næste uge, så indsend endelig historier til formålet lige her. Det er helt anonymt.
50/50: Håndtryk eller krammer?
På mange måder er det lidt bizart at være blogger. Eller instagrammer eller youtuber eller tilsvarende, hvor man gør sig til på sociale medier. (Jeg er med på, at det er smartere med en paraplyterm, men jeg har det stramt med ordet “influencer”, fordi det får det til at lyde, som om mit primære virke er at påvirke jer, der følger med, til et eller andet, hvor jeg mere
Jeg er jo Bridget Jones #392
1. I dag har jeg lavet én ud af ni ting på min to-do liste. “Tømme skraldespanden.” Havde kun puttet det punkt på for at give mig selv en blød start.
2. Omkring en gang om måneden overvejer jeg at kaste mig ud i at lave kanelsnurrer, og hver gang bliver jeg enig med mig selv om, at det nok er bedst, at jeg ikke besidder den evne, for jeg kan virkelig godt lide kanelsnurrer.
3.
Tilbage til 20’erne med Gatsby i Odense
Reklame – jeg har ikke modtaget betaling for noget, men Odense Teater har venligst sponsoreret turen.
Der er helt ærligt få ting, jeg holder mere af, end når andre end mig sidder med ansvaret. Når jeg bare skal dukke op, og så er der en anden, der har planlagt og bestemt og bedrevet. Så i onsdags troppede jeg glad op på Frederiksberg, velvidende at turen gik til premieren på Den
Et anekdotisk selvportræt
Kender I det, når man går ind i et rum kun for fuldstændigt at glemme, hvad det var, man skulle derinde? Og så går man meget forsigtigt de præcis samme skridt tilbage igen i håb om at få øje på et eller andet, der minder en om, hvad det lige var, man havde gang i? Nogle gange spotter man så krummerne på bordet, der var grunden til, at man besluttede sig for at gå ud i køkkenet
Shhh… #290
Ligger man selv inde med en hemmelighed eller to, man har lyst til at indsende, kan det gøres anonymt i formularen her.
Den svære overgang
Annonce for Ellos
Det her bliver et ret ligetil indlæg uden for meget knævren, selvom I på nuværende tidspunkt nok godt ved, at jeg er dårlig til at begrænse mig på det område og selv ved indlæg som dette, der burde være ret simpelt, har en tendes til at komme ud på alskens irrelevante sidespor. Case in point: Verdens længste indledende sætning.
Sagen er den, at jeg hvert eneste
10 (forhåbentlig spritnye) facts om undertegnede
- Jeg kan godt lide mit brød en lille smule tørt. Ikke så man knækker en tand eller noget, bare lige daggammelt.
- For nogle år siden klippede jeg mig selv, fordi jeg syntes, det var hul i hovedet at bruge så mange penge på at få klippet spidser. Det viste sig, at det er penge givet godt ud.
- Det eneste, jeg savner ved flow-tv, er traditionen i at sætte sig ned og