13 mennesker, der er træls
1. Mennesker, der står til venstre på rulletrapper.
2. Mennesker, der løber fra bagerst i køen op foran, når der åbner en ny kasse i supermarkedet. Kø-kultur!
3. Mennesker, der ser en film i biografen og bagefter spoiler indholdet for andre.
4. Mennesker, der laver noter i biblioteksbøger. (Uni-folket føler mig).
5. Mennesker, der knipser eller pifter efter tjenere. No no.
6. Mennesker, der ikke trækker ud efter sig, når de har været på et offentligt toilet. Why??
7. Donald Trump.
8. Mennesker, der tror, jorden er flad, og råber det meget højt og meget ofte. (Som regel på Facebook).
9. Mennesker, først svarer på beskeder tre dage senere. (Undskyld).
10. Mennesker, der smider deres skrald lige ved siden af udendørs skraldespande.
11. Mennesker, der siger ad til andre menneskers mad. Foran dem.
12. Mennesker, der implementerer pop-up-reklamer med lyd på deres hjemmesider.
13. Fuckboys på datingapps.
Kristine
Må man tilføje?
Mennesker der efterlader skrald i ens cykelkurv. #ikkeenskraldespand!
MiriamsBlok
Fuck ja!
Camilla
Hedder det ikke “trælse”, når der er flere mennesker? Eller er der bare min jyske hjerne der spiller mig et puds?
MiriamsBlok
Man bøjer ikke altid alting på jysk. 😀
Ida M
Jeg vil også sige at det hedder “trælse” 🙂
MiriamsBlok
Trælse ER korrekt, men jeg gik ikke efter korrekt. 🙂
Ida M
“Trælse ER korrekt, men jeg gik ikke efter korrekt. ?”
Hvorfor? 🙂
MiriamsBlok
Fordi dialekter og slang ofte ikke går hånd i hånd med rigsdansk. 😀
Ida M
Jeg kan godt følge dig i at man ikke udtaler ord på samme måde uforhold i dialekter, men når man skriver så er der kun en måde 🙂
MiriamsBlok
Nej, dialekter indebærer også, at ord har andre køn, bøjes på andre måder og staves på andre måder. Dialekter kan være meget anderledes end rigsdansk. Og jeg kunne aldrig finde på at bøje ordet træls, så det har jeg heller ikke gjort her. Jeg er helt cool med, at det ikke er korrekt rigsdansk. 🙂
Christina Andersen
Jeg har engang prøvet, at nogen havde lagt en halvtom dåseøl og et slidt brilleetui i min cykelkurv. Jeg var på vej på arbejde og blev pænt irriteret over at der lå øl i hele cykelkurven. Da jeg tog brilleetuiet op, kunne jeg høre noget rasle inde i det, og jeg er aaalt for nysgerrig til at ignorere sådan noget, så jeg åbnede det selvfølgelig. Der lå så 65 kr i mønter inde i det. Så tak til dig, der ikke kunne drikke din øl OG nok mod din vilje efterlod drikkepenge til mig.
Laura
Jeg har oplevet at der lå blodige kleenex i min cykelhjelm der lå i min cykelkurv. #kandenkogevaskes?
Sara
Jeg havde engang parkeret min cykel i Gothersgade, da jeg kom ud til den igen efter max 1/2 time. Lå der et æg i min cykelkurv.
Min første tanke var selvfølgelig at jeg var blevet inviteret til en eller anden cool fest hvor man skulle “Exchange an egg”…
Katrine
Så totalt enig…. i dem alle!
Hvis man må tilføje? Så mennesker der forsøger at gemme en sviner i et kompliment. Det er virkelig træls.
Anne
Jf nr 2: JA! Jeg var vidne til en midaldrende dame, der med imponerende fart strøg på tværs af ikke 1, ikke 2, heller ikke 3, men FIRE kasser for at komme hen til en ny kasse der åbnede. Dén tager vi lige igen: damen LØB fra kasse 7 HENOVER folks kurve, for at komme hen til kasse 2 der åbnede. WHAT. THE. FUCK! ?
Håber hun kommer hjem og har glemt halvdelen på sin liste!
Donald Trump er selvsagt… ?
"Lius"
Punkt 13. Det her er bare en tanke jeg har gået med længe ( ikke rettet imod dig Miriam, men mere en tanke omkring samfundets datningkultur: ) )
“Hvorfor er det at vi for det meste bruger apps til at finde os en kæreste?” Er vi virkelig blevet et samfund der ikke tør gå over til andre? Jeg så den anden dag “manipulator” på dr, og i et af afsnittene skulle 3 kvinder ud i byen og finde nogle fyre. Kvinderne blev rådet til at holde øjenkontakt og smile imødekommende til fyrene. Og det endte med at en fyr kom hen til en af de 3 og sagde at han lagt mærke til hendes smil og blik. Måske skal der ikke mere til i virkeligheden? Vi alle ser vel en fyr eller kvinde vi synes ser sød ud, så hvorfor griber vi ikke chancen? Ja, der er selfølgelig risikoen for afvisning, men hvad så hvis man aldrig støder på personen igen? Og er det ikke bedre at prøve, og så sige at man har gjort et forsøg? 🙂
Det savner jeg ved vores samfund 🙂 bare lige en tanke… 🙂
Og totalt enmeskift: de familiehemmeligheder der er igang er virkelig gode! 🙂
MiriamsBlok
Problemet er, at jo ældre man bliver, desto færre mennesker er der, der er single. Jeg gider ikke gå i byen hver weekend, og når jeg gør, er det for at være sammen med mine venner, ikke for at score. Det handler ikke om, at vi ikke tør gå over til andre, det handler om at finde andre single mennesker. Og der er koncentrationen bare størst på datingplatforme. 🙂
M
Nu har man jo ikke ligefrem pligt til at downloade datingapps 🙂 der er masser af dejlige mennesker alle mulige vegne, ikke kun kl. 02 på en bar. Og hvis man ikke møder nogen gennem venner eller arbejde kan man melde sig ind i kajakklubben eller hvad ved jeg. Det er lettere sagt end gjort, I know.
MiriamsBlok
Udover at jeg godt kan synes, det er lidt meget arbejde at udvikle en ny hobby for at møde mænd, så kan mænd i kajakklubben desværre lige så let være ghostende røvhuller. Koncentrationen er vist bare større på apps, fordi koncentrationen af mænd er større. 😀
Louise Brix
Enig med Miriam her.
Min erfaring er, at der er virkelig få singler, når man er over 30, ift da man var fx 25.
Over 30 har de fleste slået sig ned med mand/kone, børn osv. Og de singler, der så er, de gider ikke gå i byen hver weekend og skulle vurdere potentielle dates igennem høj musik og beer-goggles ? Og hvem skulle man i øvrigt tage i byen sammen med, når alle ens jævnaldrende venner hellere vil lege familie? ?
Jeg er helt stoppet med net-/appdating jf. punkt 13 og hele samfundets swipe-kultur ift dating.
Jeg har været åben for at møde dates på studier, jobs, gennem venner osv, men der ER bare ingen singler i mine omgangskredse. Ingen.
Jeg så en sød fyr i bussen i går, og jeg ville gerne have bedt om hans nummer, og som du også siger – hvad så hvis han siger nej, for man skal aldrig se ham igen…. Men det var en fyldt bus, og jeg bryder mig ikke om at have 20 mennesker som publikum, hvis jeg skal bede en fyr om hans nummer.
Konklusion: Det er ikke nemt at møde andre singler, jo ældre man bliver.
Vicki
Jeg er nr. 1 pga. mit handicap, både på trapper og rulletrapper, men også kun der, fordi det er ret vigtigt for mig ikke at vælte. Synes selv det er kæmpetræls, når folk ikke kan holde til højre på fortovene.
Jeg vil gerne tilføje folk, der spytter. Det er så pisseklamt.
Kristina
Nr. 1? Bor i Sønderjylland og kendte ikke til rulletrappekulturen før jeg overlod min 2årige søn i til min bror en eftermiddag i Kbh. Så blev vi efterfølgende belært af sønnen om at man altså står til højre og går til venstre.
Jeg undskylder for min uvidenhed??
Katrine
Har du ser den der flat-earth’ers dokumentar på Netflix, det er EPISK underholdning…
MiriamsBlok
Nej, jeg bliver for hidsig! 😀
Pernille
Tak for tip! Har set ti minutter af den og jeg SKRALDGRINER … Flat-earthers er sgu for sjove.
Sofie
Er SÅ enig i alle 13 punkter ???♀️
Sarah
Har længe gået og hidset mig op over folk der smider skrald ved siden af skraldespanden. Men en dag så jeg de ægte syndere. Måger, som fucking trækker skrald op og smider omkring skraldespanden. Ved ikke om I er ligeså mågeramt i kbh, som vi er i Aarhus ?
AC
Måger, skader og alliker er i hvert fald en stor del af problemet! Så skrald langt fra en offentlig skraldespand er faktisk værre, for så er det helt sikkert et eller andet fjols, der har ‘tabt’ det…
Maria
Mennesker som hører musik / ser film / spiller spil på en telefon/tablet uden høretelefoner i offentlig transport. Grrrrrr!!!!
MiriamsBlok
Yesssss!!
Kristian
Jeg synes, at det er hyggeligt at finde noter i biblioteksbøger. Det er er interessant at læse andre folks tanker. Og det vidner, om ikke andet, om at de er læst og analyseret. Folk skal bare huske at bruge blyant, ikke kuglepen.
Ellers enig i alle andre punkter.
MiriamsBlok
Det forstår jeg slet ikke. Jeg synes, det er vildt respektløst både over for biblioteket og over for andre læsere. Det ødelægger læseoplevelsen og distraherer, når folk har overstreget og lavet noter! 😀
Lotte
Folk der hører musik højt eller ser youtube osv uden høretelefoner i offentlig transport!
Agnete
Eller bare folk, der på fx deres telefon hører musik MED propper/hørebøffer på – men så højt, at det kan være det samme som uden….! ? Folk bliver simpelthen nødt til at tilpasse deres adfærd i tætpakkede rum som fx en bus.
Louise Brix
Den med at tilpasse larmende adfærd i fx busser gælder især også for folk, der snakker virkelig højt (i telefon).
Jeg er altid påpasselig med ikke at høre for høj musik i mine hørebøffer, af hensyn til andre. Men når andre i bussen så snakker så højt, at jeg slet ikke kan høre min musik for dem, ja så skruer jeg altså op.
Inderst inde ville jeg bare gerne have stillezoner i busserne, eller endnu bedre; stille-busser.
Jeg kan kun holde offentlig transport ud, hvis jeg kan lukke mig inde i min egen, stille verden.
AL
Er faktisk uenig i No 2. Mange gange når der åbner en ny kasse står folk i køen og bare stirrer ud i intet og ligger ikke mærke til, at en ny kasse er åbnet. Så står man bagerest i køen og venter på at dem foran skal begynde at gå over men det gør de bare ikke. Så kommer der nye mennesker som slet ikke stod i køen, og begynder at gå over til den nyåbnede kasse, hvor køen så igen bliver meget lang.
Så NEJ. Jeg giver jer et stykke tid til at selv gå over og så går jeg altså selv over til den nye kasse. Stay alert og gå over til den nye kasse med detsamme, ellers gør jeg det. Sorry NOT sorry!
MiriamsBlok
Der kunne man måske lige være en buddy og gøre opmærksom på, at der er åbnet en ny kasse. 😀
I
Mennesker der serverer ost til dessert!
Mænd(nesker) der handler ind i bar overkrop (jeg bor ved siden af et kolonihavekvarter)!
Mennesker der ryger ved fx busstopsteder.
Venterpaavin
Ost er da verdens bedste dessert!? Min livret faktisk!
Jeanet
Til en opgave i gymnasiet havde jeg lånt en bog på biblioteket med masser af gode noter i. Jeg fortalte lystigt om min analyse til min vejleder der til sidst sagde: Lad mig lige se den bog. ALLE de kloge noter var hans.
Jeg fik skrevet en god opgave, men måtte arbejde lidt på analysen selv 🙂
Gingerogtonic
De der mennesker der kører så hurtigt på cykelstien at de altid er ved er kører nogen ned, men blamer det på dig, fordi det må have været dig der var uopmærksom og ikke dem der cyklede for stærkt.
Tina D
Folk der samler hundelort op i pose, og så smider posen på fortovet ?
Gingerogtonic
ja, meeeega enig!
Josephine
Overstregninger og notater i biblioteksbøger er selvklart ikke acceptabelt, men i antikvariske bøger og i arvegods fra andres bogreoler er det lidt hyggeligt, blot ikke i overdreven grad, så det forstyrrer læsningen. Jeg har fra venindes mor fået engelsksprogede bøger, hvor der enkelte steder sirligt er oversat enkelte ord, der er avisklip med anmeldelser. Simpelthen hyggeligt
R
Jeg er totalt enig i alle dine punkter og bare fordi jeg er et bittert menneske, har jeg selvfølgelig nogle (læs; en del) tilføjelser:
1. Mennesker, der tror at hele verden drejer sig om deres (typisk ret irriterende) barn og derfor kræver særlig behandling af barnet. F.eks. “Mit barn er bange for hunde, gider du gå over på den anden side af fortovet med din hund?” Eller “er i søde at lade være med at snakke ude på jeres altan efter kl. 20, for vores fantastiske barn sover faktisk der” – efterfulgt af en skrigende unge og åbne vinduer kl. 5 om morgenen. Det kan der jo kun komme forfærdelige voksne ud af!
2. Mennesker, der både fylder hele fortovet OG går langsomt. Pick one, please!
3. Mennesker, der leger moralens kompas, men som selv opfører sig amoralsk.
4. Kunder, der føler de kan behandle ekspedienter som de vil for “kunden har jo altid ret”. Nej, det har kunden faktisk ikke og den sætning er ikke en undskyldning for at behandle andre mennesker dårligt.
5. Voksne mennesker, der forsøger på at opdrage andre voksne mennesker. Lad være med det, tak.
6. Folk, der vil diskutere ALTING. Helt ned i fuldstændigt latterligt små ting alá “den her bluse er blå” “nej, jeg synes faktisk den er mere grøn”.
7. Veninder, eller dates, der aldrig spørger ind til en, men til gengæld plaprer løs om deres eget liv.
Maiken
Fuldstændig enig i din nr. 7.
Har af den grund lige sagt farvel til 2 “veninder”.
Sorry, not sorry (at all).
Allergikeren
Hundeejere der ikke har hunden i snor (med mindre det selvfølgelig er i hundeparker, på hundestrande eller lignende) og som ovenikøbet bliver overraskede over at man ikke bliver begejstret over at Fido hopper op og ned af en, men blot forsikrer en om at Fido ellers aldrig har gør den slags…
Trine S
Mht. den første. Er der ikke en “rulletrapperegl”, der hedder Højre gå – Venstre stå? Den følger jeg ihvertfald altid ?
MiriamsBlok
Det er omvendt. Stå til højre, gå til venstre. Det er i hvert fald det, der står på rulletrapperne. 😀