Nå, men… Jeg er tilbage i Jylland for en stund, og vi havde havde det ødelagte kamera nede hos de kloge hoveder i dag, hvor det viste sig, at det ikke er gået i stykker! Hurra! I stedet har det tilsyneladende besluttet sig for, at SD-kort
Jeg fik en meget vred hemmelighed ind for et par dage siden, som jeg for en god ordens skyld lige vil reagere på. Der er sikkert også kommet nogle nye læsere til, der gerne vil have opklaret, hvordan hemmelighedskonceptet rent praktisk fungerer.
“Jeg er rasende over, at mine hemmeligheder omkring den incest jeg blev udsat for, ikke bliver lagt på siden. Det bekræfter
– Lave ingenting, når jeg har allermest travlt.
– Smide hårnåle væk.
– Knække omkring tre negle, når de lige har fået den perfekte længde.
– Vinduesshoppe for at blive i bedre humør – kun for at blive trist over hvor fattig jeg er.
– Glemme, at jeg har mascara på og klø mig selv i øjet.
–
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=ux8nqED-jTw]
Jeg er skiftet over til Youtube, så råb lige op, hvis skidtet ikke funker for jer. Det her er ca. take 74, og jeg orker ikke at høre på mig selv tale længere, så derfor:
1) Undskyld, jeg råber, jeg er vant til en noget ringere mikrofon. Skru lidt ned, hva’.
2) Jeg ved godt, at det jo rent faktisk
1. Ham den søde fra Århus Universitet, der også var sprognørd, og som virkelig lignede Owen Hunt.
2. Ham der var ret gode venner med ekskæresten og i virkeligheden et noget bedre match til mig. På den måde er jeg ret træt af alle de der uskrevne regler om fy-fy-dating i eksers omgangskreds.
3. Min svogers bror. Ikke fordi jeg nogensinde har haft
Så glade var vi…
Dagens Bridget var egentlig umiddelbart ret mild. Jeg fandt ud af, at jeg ikke kan tælle, og derfor har lavet to Bridget #186, hvorfor det ene indlæg fik besvaret sine kommentarer liiiiidt sent – selv efter mine standarder. Den der ene person i mit liv, jeg var sikker på i det mindste altid ville have mindre styr på kærligheden
Det er ret oppe i tiden at synes, det er sucky at være voksen. Og det er det på mange måder også. Den der grænseløse frihed, man drømte om som barn, har nemlig fået selskab af en lidt mindre fed ting ved navn ansvar. Man skal sørge for, at der går penge ind hver måned, man skal betale husleje og regninger, man skal holde sig gode
Jeg købte det her lille podium på loppemarked i Jylland. Det er selvfølgelig egentlig en fodskammel, men min mormor-æstetik kunne ikke stå få den. 35 kroner kostede den mig. 300 kroner kostede det så til gengæld at få den ombetrukket, og så kan man jo overveje, hvor meget et kup den i virkeligheden var.
Anywho, nu står
Jeg burde tage et smut i Fitness World. Burde. Men jeg vil hellere se en hel sæson af Dharma & Greg, og vi ved jo godt allesammen, hvordan sådan et dilemma sædvanligvis ender…
Og mens jeg slæber mine dyne med ind i stuen (yay for iskold juli!), kan I så passende indsende jeres hemmeligheder lige her. Det er ganske anonymt og åh, så rart. 😉
Jeg arbejder stadig på det der med at blive en mindre størrelse aka Projekt Miriam-bliver-tynd-og-lækker. Det går fremad. Slow, but steady. Jeg har selvfølgelig et punkt ude i horisonten, der er det endelige mål. Drømmevægten. (Ja, jeg arbejder med kilo i stedet for centimeter, oh, the horror!) Men der er stadig et godt stykke vej dertil, så