– At det slet ikke er interessant at vaske op.
– At bevæge sig udenfor.
– At man engang gik op i, hvordan ens hår så ud.
– Hvad ens venner hedder. (Pizzamanden og jeg er til genæld blevet best buds.)
– Hvad man selv hedder.
– Hvilken dag på ugen det er.
Jeg har været nærmest hysterisk skuffet over de seneste par designersamarbejder med H&M. Jeg tror, vi skal helt tilbage til Lanvin, før jeg kan vække lidt begejstring. Jeg var ellers optimistisk ved Alexander Wang, fordi jeg normalt så godt kan lide ham, men resultatet var sådan noget underligt miltæragtigt sportshejs, og man finder få ting
1. Lever sådan her for tiden.
2. Hvorfor er der altid solskin fra en skyfri himmel og behagelige temperaturer i eksamensperioden? Og hvorfor forsvinder det altid igen, når eksamensperioden er slut?
3. Jeg er kronisk sulten i disse dage. Er det muligt rent faktisk at bruge sin hjerne så meget, at man bliver sulten af det? Er hjernen en muskel? Og taber jeg mig så rent faktisk
Bare lige et hurtigt tip til weekendglade shoppere. Dorothy Perkins kører ovenstående tilbud til midnat i aften, og det fristede mig til lige at tjekke min rabat. Jeg havde en snigende fornemmelse af, at de fleste nok ville få tilbudt lidet imponerende 10% – eller måske
Det er fredag og solen skinner! Her er en omgang hemmeligheder til de af jer, der ikke er begravet i eksamen og derfor kan sidde i Kongens Have og drikke rosé af plastickrus. Skiderikker! 😉
I kan som altid indsende jeres helt egne hemmeligheder her.
For et halvt års tid siden lavede jeg et indlæg med pjækkedagsfilm. Det være sig altså film, man gerne falder over lidt ved et tilfælde, intet aner om og ender med faktisk at blive ganske positivt overrasket over. Bevares, næppe cinematiske mesterværker, men helt habilt tidsfordriv i fx en doven Kristi Himmelfarts-ferie.
Idéen er, at det
I al min nostalgi glemte jeg lidt, at der jo rent faktisk stadig er et års tid, til jeg er færdig. Først eksamen, så sommerferie, så speciale, så panik. First things first: 25 sider om den løgnagtige, men overraskende feministiske femme
Gæt en fuldert.
Da der i min introuge på uni var en tutor, der lidt henslængt bemærkede, at vi selvfølgelig ikke skulle dukke op til undervisning klokken 13, når der stod klokken 13 i skemaet, var det det særeste, jeg længe havde hørt. “Jojo, vi skriver godt nok, at det er der, undervisningen starter, men alle ved, at den først
1. Vi skulle bare lige en tur på restaurant og så have en hurtig drink… Og pludselig var klokken syv om morgenen.
2. Det er meget lang tid siden, jeg har cyklet hjem ved siden af folk, der cyklede på arbejde. Hej, ja, undskyld, det er mig, der lugter af værtshus.
3. Jeg havde ellers været helt fornuftig og købt et par cykellygter i Tiger, fordi jeg kom
Hvem er din/dine bedste ven/venner, og hvordan er jeres venskab og “historie”?
Jeg er vist sådan en kedelig en, der mest lærer folk at kende igennem sådan noget skolehejs. De allertætteste er i hvert fald primært fra folkeskole, efterskole og uni. Jeg er ikke hende, der er social tredive gange om ugen, plus jeg har nogle stykker, der sidder fast i Jylland, så det mest kendetegnende ved mine venskaber er det der med, at det er fuldstændig ligemeget, om der er gået en time eller et år, siden man så hinanden sidst – venskabet er stadig præcis det samme.