Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Lidt mere om Modeblogprisen 2014

Det er meget sjældent, jeg anbefaler et enkelt indæg, men jævnfør mine ord om Modeblogprisen 2014, så synes jeg, I skal futte over til Camille og læse hendes tanker på området. Et meget sobert, viist og informativt indlæg. Hun har nemlig insiderviden og kan blandt andet afsløre, at det er i alle kategorier og ikke kun til læserprisen, man har skulle nominere sig selv*, samt at de endeligt udvalgte nominerede skal skrive gratis, sponsorerede indlæg som en del af bedømmelsen. Det er fuldstændig forrykt.

Ovenpå det sidste indlæg fik jeg i øvrigt en lidt tøsefornærmet mail fra Miinto om, at de altså havde offentliggjort juryen og derfor absolut intet skjulte fra offentligheden, hvilket, jeg gætter på, skulle overbevise mig om, at der faktisk er tale om et anstændigt arrangement. Jaeh, nej. Mission failed.

Som jeg også kommenterede ovre hos Camille, så har kravene for at blive taget i betragtning til en af priserne desværre fået mig til at miste en hel del respekt for de nominerede, fordi jeg nu ved præcis, hvad de har skullet gøre for deres nominering. Jeg synes generelt, det er a-okay at have sponsorerede indlæg på sin blog, men jeg forventer også, at det er et sponsorat, bloggeren kan stå inde for. At man er villig til at sælge sin troværdighed for potentielt at vinde en fuldstændig værdiløs pris, det bekymrer mig noget. Men det forklarer dog samtidig, hvorfor der (igen) i år er så mange semi-ukendte blogs blandt de nominerede. Der er åbenbart alligevel mere selvrespekt i blogland, end jeg troede…

*Præcisering: Man skulle nominere sin blog til læserprisen og ud fra de der tilmeldte blogs, ville de nominerede i de andre kategorier blive fundet.

Kommentarer (12)

  • Jeg viste ikke alt det der blev skrevet om modeblogprisen før jeg læste med på Camille blog. Jeg har dog oplevet at en eller anden bruger min mail til at stemme på en bestemt til årets læser pris. Jeg ved ikke hvem det er, men jeg synes det er skide træls at jeg ikke selv kan stemme hvis det er jeg vil. Jeg har skrevet til Miinto hvor svaret var at de ville kigge på det, men mere har jeg ikke hørt til det.
    Synes det er fejt med alle de tricks der er kommet frem 🙁

  • Hejsa Miriam.
    Jeg vil lige rette, så alle facts forbliver korrekte 🙂 Man skulle kun nominere sig selv til læserprisen, og så ville juryen udfra disse tilmeldte finde de nominerede i det enkelte kategorier. I hvert fald sådan som jeg har forstået det. Teknisk set, så ved jeg ikke om de nominerede bloggere får penge for deres indlæg, men det kan man jo bare høre dem om 🙂 Faktum er i hvert fald, at de i følge modeprisen selv, skal bringe disse indlæg for at vinde: http://www.modeblogprisen.dk/nyt/modeblogprisen-2014-her-er-de-nominerede-arets-vaert-og-sponsorer/

    Et eller andet sted kan man jo ikke bebrejde firmaerne for at forsøge at lave penge på disse projekter, det er jo op til os bloggere om vi vil være med til det, der er ingen tvang -men man bør, synes jeg, tænke sig godt om 🙂
    Camille 🙂

  • Arh, så har jeg misforsået dit indlæg. Jeg har hørt andetsteds fra, at de obligatoriske indlæg ikke er aflønnede… Men ja, jeg synes bestemt, man som blogger skal overveje, om det er noget, man vil støtte. Jeg vil i hvert fald ikke.

  • Det er vel også ligemeget om de får penge eller ej, faktum er -går jeg ud fra- at de skal bringes for at man kan vinde. De skriver de i hvert fald selv 🙂

    Camille.

  • Sandt. I det hele taget synes jeg, hele konceptet lugter meget mere af konkurrence end af pris. Det overrasker mig faktisk, at så mange ellers fornuftige bloggere er hoppet med på den.

  • Jeg får mails dagligt, og har gjort de sidste 10 dage, at nogen har prøvet at stemme med min email. Tror det må de blogge jeg har lagt en kommentar ved. Og derved min mail. Der prøver at stemne på sig selv.
    Synes virkeligt det langt ude, efterhånden.

  • Undskyld, er det korrekt forstået, at bloggerne har nomineret deres egen blog, og så bagefter bruger alle mulige mailadresser der ikke er deres egene, til at stemme på deres blogs? Synes jeg kan læse mellem linjerne, at det er det I skriver at de gør? Jamen, hvis det er tilfældet, er det så overhovedet fedt at vinde? Har man så i virkeligheden ikke bare tabt, sådan big time?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.