Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Mommy-fri mommyblog

Nogle gange har jeg en fornemmelse af, at min blog er en mommy-blog uden børn. Hovedtemaet er altid lidt, at de ikke har styr på en skid, men så kigger de ned på deres bedårende barn, og så er livet slet ikke så slemt. Hos mig er det mere sådan, at jeg ikke har styr på en skid, og så kigger jeg ned på Frank, som efterfølgende vender røven til og præsenterer mig for sit numsehul i ren ligegyldighed.

Og på den måde kan det være lidt svært at proppe mig ned i en kategori. For det er jo ikke sådan, at min ambition er at blive en mommyblog. Tværtimod. De sidste to dage er jeg fx blevet vækket klokken halv syv (hvilket er meget tidligt, når man lider af søvnløshed og først falder i søvn klokken 5) af overboens barn, der græder højere og højere, indtil hun rammer den der tone som er definitionen på hysterisk, og samtidig kan jeg høre moderens trin blive tungere og tungere i frustration, indtil der begynder en masse buldren og bragen, som, jeg gætter på, er kampen om at få både mor og barn ud af døren i ordentlig tid uden barnets samtykke.

Jeg bliver helt udmattet af at høre på det. Jeg dør lidt indeni ved tanken om rent faktisk at skulle være en del af situationen. Så indtil videre må I altså tage til takke med en mommy-fri mommyblog…

Kommentarer (17)

  • Årh, Miriam, du læser slet ikke nok mommyblogs…. Halvdelen (mindst) er proppet med hjemmebag og -sylt, nips og indretning af det HELT RIGTIGE børneværelse smurt ind i libertystoffer (hvem fanden gider libertystoffer når man er 2 år?). Tilsæt derefter endeløse billeder af hundedyrt børnetøj, som de små så kan fedte ind i marmelade og mudder. Og så masser af billeder, for helvede. Helst rigtig mange næsten ens ved siden af hinanden, hvor ungen krukker sig.
    Du er god ikke gået glip af det helt store…

  • Hvis din blog på nogen måde mindede om en mommy-blog kom jeg aldrig her ind, har heldigvis ikke børn ovenpå me tilgengæld findes der nogen her i opgangen som ALTID og jeg mener ALTID står op før mig i weekenden og larmer uhæmmet hele vejen ned ad trappen, jeg er simpelthen ved at eksplodere hver gang. Mine weekender er det eneste tidspunkt jeg kan sove i nærheden af længe og jeg gider simpelthen ikke blive vækket af deres uopdragne børn gang på gang på gang, det er simpelthen for meget – så vis dog noget respekt.

  • Åhh, det skal du ikke være bange for! Din er en twenty-something blog, hvor man fumler lidt rundt i livet, er forvirret men samtidig udvikler sig til et voksent menneske med alt hvad det indebærer. Det du skriver – det er det, som de der candy-floss bloggere tænker!

    Og mht til “mommy-bloggere”, så skal du sgu være glad for ikke at være en del af gruppen! Min yndlings (læs: hadest!) er denne host-host blogger, der hintede i mååååånedesvis om, at hun var gravid og så blev super fornærmet, når læsere skrev, at det var meget åbenlyst. Hun har ikke den højeste intelligens eller personlighed, men hendes kæreste har en god indkomst – så mon ikke hun får det liv, som hun ønsker sig 😛 ?

  • Gud fri mig vel, nej, den type mommyblogs holder jeg mig langt væk fra! 😀 Overhovedet ikke relevant for mig og får mig bare til at føle mindreværd over ikke at være superwoman! Jeg var mere ude i mommyblogs som Sneglcille og Lortemor. 😉

  • Jeg ved ikke om det er intuitivt eller fordomsfuldt, at jeg gætter på, du taler om Emiliblog. Jeg læser den ikke selv (føler ingenlunde, den er oprigtig, kun en pengemaskine), men der er flere andre, der er kommet med lignende kommentarer om den herinde. 😉

  • Så har de damer vist ikke været inde forbi min blog 😉
    Men I er hjertens velkomne…
    Tænker at barnet på billedet skriger fordi hendes forældre har valgt at pierce hendes øre og hvad er poden 1½ år max 2 *omg*
    kh Libbie

  • Hold kæft hvor er der stor forskel. Min teori om de omtalte bloggere (som Hanne beskriver fabelagtigt), er at de småtuder med bræk ned af deres dyre Odd Molly cardigan, og mos i håret, mens de poster billeder af dagens eneste grådløse øjeblik, for at holde fast i illusionen om et perfekt liv.

    Vi kan også høre Bamse og Kylling fra underboen (på den ANDEN) side af opgangen, som brager ud af døren, allerede fra halv syvtiden. Der er jeg altså ikke klar til at blive levende. De beder selv om at man hader dem en lille smule.

  • Eller måske er der bare forskel på, hvor meget overskud man har? Jeg kan ikke rigtig genkende det der pissehårde liv som mor, hvor alt er kaos og man har bræk over det hele. Nogen har det tydeligvis sådan, men langt fra alle. Jeg har sgu aldrig bagt så meget brød som da jeg var på barsel. Eller fået så meget frisk luft. Jeg synes det er en fest at være mor, også selv om min datter var pissesur hele morgenen og jeg ikke har fået sovet særlig meget i nat (min egen skyld, ikke barnets). Der er så mange flere gode dage end dårlige.
    Min helt egen fortolkning af, hvordan man klarer livet som forældre er: Hvis du er sådan en afslappet, tag-tingene-som-de-kommer type inden du bliver mor, så fortsætter det. Hvis du synes livet generelt er lidt besværligt og du bekymrer dig meget, så fortsætter det. (Og heri er indregnet, at der er forskel på børn). Det er i hvert fald det jeg kan se ud fra min helt uvidenskabelige analyse i min omgangskreds.

  • Sascha: Tøhø, jeg læste “mos” som den slags ude i græsplænen og kunne alligevel ikke forstå, hvorfor hun skulle rende rundt med sådan noget i håret. 😀

    Hanne: Det vil jeg overhovedet ikke forsøge at gøre mig klog på, det der! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.