På trods af at gastronomi ikke ligefrem spiller en vital rolle på bloggen, er jeg faktisk lidt af en madsnob. Det er ikke noget, jeg har mulighed for at dyrke lige så intenst, som jeg kunne ønske, fordi både ordentlige råvarer og restaurantbesøg er en pricy affære. I går besluttede jeg dog alligevel at voldtage mit madbudget på
1. Jeg har været åndssvagt dygtig under dette års udsalg. Med undtagelse af nogle enkelte lakker har jeg absolut intet købt. Jeg besluttede derfor i går at tage et hurtigt smut ind til byen for at belønne mig selv med et par nøje planlagt udsalgskup… Begge dele var naturligvis udsolgt.
2. I stedet købte jeg flere negleting. Som jeg ikke
Hverdagens små katastrofer, som kun piger forstår. Seriøst. De kan ødelægge hele ens dag…
Jeg bør nok lægge ud med at slå fast, at jeg aldrig har set Abercrombie & Fitch som værende et respektabelt brand. Faktisk er de, hvad jeg plejer at kalde et douchebag-mærke. Deres designs tiltrækker den type mænd, hvis muskler er større end deres IQ og de piger, der af mystiske årsager finder dem attraktive. Tænk Ed Hardy. Derudover forstår jeg ikke deres koncept. Jeg får både
Der går måske lige negle nok i den for tiden på bloggen, og det skal jeg selvfølgelig beklage over for dem, der ikke rigtig går op i den slags. Jeg har købt en del nye lakker på det seneste, og det irriterer Den Lille Stemme bagerst i mit hoved en del. Den skriger op om, at det er spild af penge, og jeg alligevel ikke får dem allesammen
…Men jeg gør det naturligvis alligevel. En liste (hurra! flere lister til folket!) over sære ting, der vækker mig, selv når jeg angiveligt sover dybt.
1. Frank hopper op i sengen og lægger sig ved siden af mig. Blød pels mod bar hud (ja, jeg sover nøgen. Saucy!) burde ikke ligefrem være en følelse skrækindjagende nok
