Uddrag fra en dagbog #2
Jeg glemte alt om pre-teen Miriam efter sidste indlæg. Som det jo gerne sker, når jeg starter på noget nyt. Men lad os kigge på, hvad hun ellers har skrevet af cringe-værdige ting…
Jeg er rimelig glad for tiden. Min taske er dum. En dag gik lynlåsen op og alle mine bøger faldt ud. Jeg fandt et lille brev, jeg læste senere. Der stod: “Hej Miriam! Skal vi være kærester? Fra K.” Men, tænkte jeg, K og D kommer jo sammen, så jeg snakkede med F, som snakkede med K, som nægtede alt. Altså tror vi allesammen, det var J, der ville drille.
I dag trak F mig til side og sagde til mig, at hun skulle sige fra T, at han bedst kunne lide mig og syntes, jeg var hans bedste ven. Hold kæ… Jeg blev glad. (Nårh, søde ikke-bandende Miriam!, red.) F blev ved med at spørge om, at hvis han spurgte, om vi skulle ks (fancy shorthand for “komme sammen”, red.), ville jeg så sige ja? Jeg har en lille mistanke om, at hvis jeg sagde ja til F, så ville hun sige det til T, og han ville spørge, om vi skulle ks. Man har vel lov at drømme. (Efterfulgt af T’s navn i et hjerte og en tegning af en hest, red.)
Åh, fortids-Miriam. Dit liv var pinligt, men så meget lettere!
C. Stubbe
Mere mere mere mere mere mere mere!!!!! 😀 😀 😀
Skille
Haha, fantastisk hvordan ALT hvad man vidst som 12-årig var som minimum andenhåndsviden. Teenage-Miriam, dine tanker var uvurderlige xD
// http://www.moonlitmadness.dk
Skalotteløg
Men hvad skete der så, begyndte i så at ks'e? 😮
Corporate Mor
Fantastisk! Bliver helt ærgerligt over at have brændt alle mine dagbøger, det ville jo være guld værd idag! Teenagetiden er bare ikke nem 😉
Louise | Bylouise.dk
Man får helt lyst til at hive sine egne frem.
Skrev i min kalendere, indsætte klistermærker med mere.. Ej de må genlæses.
Men ja tak, vil vil gerne have mere 🙂
Bylouise.dk
Glimmerpigen
Kan godt huske den gang for livets største problemer var om man skulle være kærester med ham eller ham, eller om man helst ville lege med hende eller hende…
Miriam
Åh, 12-års Miriam ville være så hidsig på mig!
Miriam
Lige præcis. Og man kunne aldrig bare fortælle sit crush, at man var vild med vedkommende. Det SKULLE siges gennem andre!
Miriam
Næh. 🙁
Miriam
Åh, jeg overvejede også at brænde hele lortet, da jeg var omkring 17. I dag er jeg glad for, at jeg lod være!
Miriam
Do it! Læs dem! Det er SÅ sjovt!
Miriam
Åh, de gode gamle dage!
Uddrag fra en dagbog #7 - Miriams Blok
[…] også første, andet, tredje, fjerde, femte og sjette indlæg i […]