Overskriften er selvforklarende. Jeg er ikke 100% sikker på, at rækkefølgen er korrekt, og nogle har nok også overlappet lidt, men jeg kan godt lide sko, og jeg kigger meget på sko. Også i blogland. Så her er det største it-sko, jeg har bemærket gennem årene. Jeg har stensikkert glemt nogen, men så husker I dem nok! 😀
For at besvare mit eget spørgsmål: Nej, det er der ikke. Det kan godt være lidt fesent at være blogger i sommerferieperioden. For rigtig mange mennesker hænger bloglæsning sammen med hverdagstrummerum. Det er i frokostpausen eller i toget på vej på arbejde eller lige inden man tvinger sig selv til at gå faretruende tidligt i seng for et B-menneske, men man skal jo op og på arbejde
1. De havde sådan nogle fine, genbrugelige drikkeflasker i Fakta, så jeg købte en. Dagen efter tog jeg den med ud i verden og tabte den på noget asfalt, hvor den gik pænt meget i stykker. Så meget for at være miljøbevidst! (Ja, jeg skal nok investere i en i bedre kvalitet næste gang).
2. Som bekendt kan Herbert godt lide at skubbe ting ned. Så hvad mon der skete, da jeg lagde min forbudte
Bloggerbranchen er en sær ting. En seriøst sær ting. Og jeg har måttet kæmpe lidt med at lave en plads til mig selv, for jeg er ikke født med synderligt spidse albuer. Ser I, der skete jo det fantastiske, at der pludselig var så mange af jer, der fulgte med, at jeg teknisk set ville kunne leve af min blog. Så det besluttede jeg mig for at forsøge. Og i lang tid var det noget af en
Jeg oplever med jævne mellemrum, at mænd føler behov for at give (mig) udtryk for, at de godt kan lide kvinder med lidt mere sul på kroppen. I og for sig er det rart at vide, for selvom vi hylder diversitet mere i dag, end vi nogensinde har gjort, så er idealet stadig uopnåeligt for mange af os. Jeg synes, det er dejligt, at der også er forskellighed, når det kommer til smag i det modsatte
Jeg indrømmer blankt, at overskriften efterhånden er en referencejoke, jeg har tærsket usandsynligt meget langhalm på, men jeg kan nu engang så godt lide den. Og i dag er den en slags nødvendighed, for det er lige præcis syv år siden, jeg oprettede nærværende blog, jeg dengang gav et helt håbløst navn, som vi ikke taler om længere.
Kære læser,
Hvordan du har fundet herind,
…Men ikke helt i traditionel forstand. (Åh fuck, gør det det her til clickbait? Jeg lever i evig frygt for ufrivilligt at komme til at clickbaite i et forsøg på blot at skabe en tillokkende overskrift). Selvom jeg helt ind i hjertet ville sætte pris på bare 10 kvadratmeter mere og et lidt større klædeskab, der 1) ikke var nødt til at stå i min stue og 2) ikke var så proppet,
Jeg synes egentlig normalt, jeg er ret god til at huske fødselsdage. Okay, det er klart blevet værre, siden jeg holdt op med at bruge Mayland-kalendere, og endnu værre siden Facebook kom ind i billedet og begyndte at holde styr på den slags for mig, men jeg kan stadig alle de vigtige. Og så selvfølgelige alle dem fra min folkeskoleklasse. Anna, 19. februar, Christian, 30. april, Thomas,
“I lang tid har bloggen fyldt alt for meget. Alt er gået op i billeder og indlæg, og jeg har ikke haft tid til at se mine venner og familie uden at tænke mig tilbage foran computeren. Det er simpelthen ikke sundt. Derfor har jeg nu truffet en beslutning. De næste 48 timer vil jeg lade min computer være fuldstændig lukket og kun koncentrere mig om at være i øjeblikket. I kan selvfølgelig
Det er et af de spørgsmål, jeg får allermest – nok fordi jeg har en tendens til at brokke mig over, at min pengetank generelt ser lidt slunken ud. Det var jo lidt det, jeg gerne ville lave om på, da jeg i sin blev færdig på uni og gik prof med bloggen.
Problemet er ikke praktisk, forstået på den måde, at mine tal er ret fine. Omkring 500.000 gange klikker I rundt herinde på en