Det ironiske er, at jeg indtil videre har svælget i idyl og amerikansk charme. Og så drog jeg mod destinationen, hvor jeg havde en forestilling om, at den oplevelse ville toppe, og alt kollapsede. Connecticut har givet mig en slags Paris-syndrom, og selvom jeg nok godt kan komme igennem uden psykologhjælp,
1. Typen, der tager til USA og tager allerflest billeder af ænderne i den lokale park?
2. Jeg havde to par sko med herover. Et par lukkede, som engang var hvide, og et par sandaler, hvis mission i livet var at torturere mine lilletæer. De blev begge kasseret i Burlington, da jeg købte nye sko. Hvilket var fint, bortset fra at jeg købte fire par, alle åbne, og nu er vejret blevet
Jeg havde lidt blandede følelser, da jeg fandt ud af, at jeg ikke skulle alene på pressetur. Positive, fordi det betød, jeg havde en at hægte mig på og tale mit modersmål med, hvilket trods alt er lidt mere afslappende på en tur, der ellers kræver, at man er enormt opsøgende og “på”. Negative, fordi min sidste USA-tur gav mig blod på tanden med alenerejseriet, og
Jeg ved ikke, om hemmelighederne nogensinde ikke er udkommet den faste torsdag, siden vi startede konceptet engang i 2014(!), men jeg har tilbragt de sidste tre dage på et hotel i Vermont, der havde, hvad der nøvendigvis må kvalificere til titlen som verdens dårligste wifi. Det er stramt, når man er blogger, og det er endnu mere stramt, når hverken gulerod eller pisk kunne lokke skidtet
Her er første omgang af crazy ting, I har gjort i kærlighedens navn. Jeg er vild med det her emne! Man kan stadig indsende sine egne kærlighedsgerninger; det foregår lige her og er selvfølgelig fuldstændig anonymt. 😀
Klokken er lidt i to. Østerbro er stille som graven, og om et par timer kommer der en taxa og henter mig.
Jeg brokkede mig tidligere i dag. Oprindeligt skulle jeg nemlig først flyve ved middagstid, men de strejker i Frankrig, så mine fly blev aflyst, og i stedet skal jeg nu flyve fælt tidligt om morgenen. Det brokkede jeg mig over. At nogen kvit og frit havde købt mig en flyrejse til USA,
Annonce for Mofibo
Hvis der er noget, jeg elsker ved solskinsvejrets komme, så er det at ligge i græsset med en god bog. Jeg ved godt, at Caroline Fleming synes, at støvsugning er instant satisfaction, men der er jeg nok mere tilbøjelig til jordbær og litteratur. Og faktisk nok decideret at ignorere støvsugning og tøjvask og hvad der ellers kunne ordnes af praktiske ting. Så
1. Jeg hader virkelig at støvsuge. Jeg hader endnu mere lige at have støvsuget og efterfølgende gå i bad kun for derefter at gå ind i stuen og konkludere, at en plante er væltet på altanen og den løse jord er blæst ind på mit netop rengjorte gulv.
2. Jeg har prøvet et par af de der peelingsokker, der skulle give helt fine babyfødder. Er efterfølgende blevet gjort opmærksom på,
Arh ja, jeg er en sucker for en god reference-overskrift, selvom det nu nok er de sidste to ord, der er mest relevante her. Jeg skylder en update på et par områder. Først og fremmest: Ja, jeg skulle have været ude fra Bloggers Delight for over en måned siden, og jeg ligger her endnu. Jeg har ikke ændret mening, og det er dermed ikke med min gode vilje, men der har været nogle tekniske
Jeg var 22 år gammel, da min daværende bedste veninder og jeg slog op. Vi havde været veninder i 10 år, gennem tykt og tyndt og flytninger og uddannelser og alt muligt andet. Vi var meget forskellige, men det havde aldrig rigtigt været et stort problem. Indtil det var. Jeg ved ikke, om vi bare var begyndt at vokse fra hinanden, men pludselig var der enormt mange konflikter. Hun kunne ikke