Jeg har trisset lidt rundt om det her emne i lang tid, for jeg vil gerne skrive om det, men jeg er bange for, at jeg simpelthen ikke evner at formulere mig, så det, jeg gerne vil sige, kommer tydeligt igennem. Jeg ved allerede, at dele at mit publikum har svært ved at forestille sig, at det, jeg vil sige, er rigtigt. Det ved jeg, fordi jeg engang var en af dem. En af dem, der syntes, at bloggere
Nummer 1, nummer 2, nummer 3, nummer 4, nummer 5, nummer 6.
Nummer 7, nummer 8, nummer 9, nummer 10, nummer 11, nummer 12.
Reklame – Indlægget er smækfuld af affiliatelinks, som betyder, at klikker man sig ind og shopper hvad som helt på Ellos som følge af det her indlæg, så giver de mig en lille procentdel af det samlede salg som tak. Fra deres overskud,
Indsende endelig alle jeres egne hemmeligheder! Det er 100% anonymt og kan gøres lige her. 😀
Hvis man er gået glip af første indlæg med samme emne, kan det læses her. Med lidt god vilje kan vi snige os til et indlæg nummer tre også, men det ville hjælpe meget, hvis der kom lidt flere indsendelser. De er ganske anonyme og kan indsendes her. 😀
Man skulle synes, jeg svømmede i blogidéer efter sygdom og et par dages blogstilhed. Men det gør jeg ikke. Blogland kan ikke se sig fri for agurketid, og vi sidder hardcore i den. Det er kedeligt. Jeg keder mig.
Jeg har lyst til at skrive, men jeg kan ikke rigtigt finde noget, jeg har lyst til at skrive om. Hvis man er på ferie, kan man skrive om det, men jeg er ikke på ferie, og andre
1. Jeg jinxede det. Hardcore. Det var ikke motivationen, der røg, men det gode helbred, og således har jeg de sidste par dage været lænket til min seng og spist omtrent 50.000 kalorier i et forsøg på at dulme verdens værste kvalme.
2. På den positive side er jeg ved at teste en streamingtjeneste til et kommende samarbejde, og det indebærer seriøst meget tv-kigning, som jeg takket være
Med fare for at jinxe det, er jeg inde i en ret god stime lige nu. Jeg ved ikke, om den holder. Det gør den ikke altid. Nogle gange falder man i. Fordi man får lidt for travlt eller måske i en periode mister sit overskud. Tricket er så at gå i gang igen, når overskuddet kommer tilbage, og det i mellemtiden er gået op for en, hvor meget mere fritid man har uden de evindelige besøg i
Hold kæft, jeg er vild med det her emne. Har man selv noget at byde ind med, kan det indsendes lige her. 😀
“Hvad skal du i sommerferien?” Det er et helt almindeligt, venligt og uskyldigt spørgsmål. Og ofte gør det mig alligevel lidt utilpas. Fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal svare. Jeg ender gerne med et “det ved jeg ikke endnu” (ja, selv midt i juli) eller det endnu mere undvigende “jeg har jo altid og aldrig ferie – #bloggerlife” efterfulgt af grin,
