Har I det nogle gange sådan, at ting, I gjorde, da I var børn, ikke rigtigt tæller helt som ting, I har gjort, fordi det er så lang tid siden, og jeres barne-jeg ligesom er en helt anden person, end jeres voksen-jeg er?
Okay, kringlet spørgsmål, jeg prøver lige at forklare på en anden måde: Jeg havde en samtale med et menneske, jeg ikke kendte særlig godt. Vi talte om, hvor vi havde
Reklame – jeg var inviteret på turen og har fået betalt rejseomkostninger, hotel og hovedmåltider.
Mine minder om Flensborg går helt tilbage til min tidlige barndom, da vi som alle andre jyder med overkommelig afstand til grænsen og respekt for sig selv engang imellem valfartede til det tyske for at fylde et hjemmelager med primært øl, sodavand og chokolade. Engang kombinerede vi
Det startede, da man var lille. Når det var sommer og en af de der rigtig gode dage, hvor man stod foran et isskilt og skulle vælge, og ens mor sagde, at man måtte vælge lige den is, man ville have – undtagen den, der var på størrelse med ens hoved, for det virkede bare lidt åndssvagt, og den var i øvrigt svinedyr. Hvilken is var så pludselig den eneste is, der så god
Et lidt atypisk rov, eftersom min shoppingtid i kraft af manglende enevælde var noget amputeret den her gang (sammenlign evt. med sidste turs rov), men selvom jeg havde lidt smådårlig karma på både sko og tøj, så havde jeg stjernegodt hudpleje-held, så jeg er mere end tilfreds!
Let’s face it, der var mere slik i kufferten, men jeg har været sløv med det her indlæg, og en del
Det suverænt fedeste ved at rejse alene er, at alting foregår på ens egne præmisser. Program, overnatningssteder, spisetider, alting. Man bliver meget hurtigt forvænt på den front. Når der bare er ét andet menneske med, forsvinder enevældet, og når man er seks, som vi var på den her tur, så skal der gåes en del på kompromis. Nashville var det første sted, hvor jeg selv
Jeg fortsætter stilen med ikke at forsøge at gøre mig klog på destinationerne som helhed, men bare udtale mig om, hvad der var succesfuldt og mindre succesfuldt på vores tur. I Washington havde vi i princippet halvanden dag, men vi endte med én, fordi vi mistede en del timer på at diskutere, om vi skulle bruge penge på et hotel i stedet for det hus, vi havde lejet, grundet punktet lige
Tjuhej, hvor det går! Jeg har boet alene, siden jeg var 18 år (diverse kæledyr undtaget), og det har jeg ingen planer om at lave om på, så det er kæmpe fish-out-of-water for mig at være blevet kastet midlertidigt ind i en hardcore børnefamilie. Jeg tænker, det næsten bliver et indlæg for sig selv, når jeg lige er kommet hjem og har fået slået mave, men min primære bemærkning
I vanlig stil holder jeg mig fra at lave nogen form for ‘guide’, for det er jeg simpelthen ikke kvalificeret til efter fem dages ophold, men jeg vil mægtig gerne dele, hvad der var gode, og hvad der var mindre gode oplevelser ved min tur til Chicago.
Det bedste
Det mindre bedste
Summa summarum er Chicago et virkelig dejligt sted og en overraskende flot by. Der er meget at opleve (og
Jeg ville have skrevet, at jeg er vel ankommet til Chicago, men eftersom jeg lige er vågnet efter min tredje nat, er det lidt halvgamle oplysninger. Turen herover var fin – på de sidste to rejser har jeg oplevet at være så forsinket, at jeg har misset mit næste fly, så på nuværende tidspunkt er succeskriteriet at slippe for
Greetings fra gate A8. Klokken er i skrivende stund 7.44, og jeg har været oppe i tre timer. Det lyder måske ikke af meget for nogen (især dem med meget små børn, gætter jeg på), men når klokkeslættet starter med et firtal, så er det altså stadig nat i min bog.
Indtil videre har jeg husket det hele. Det lyder måske godt, men min erfaring er, at man altid glemmer et eller andet,