Der er det med temafester, at man skal være meget sikker på sine medgæsters entusiasme omkring konceptet. Ellers kan det meget hurtigt ende galt. Heldigvis ved jeg, at den 90’er-fest, det næppe er gået nogens næse forbi, jeg skal til i morgen, bliver temmelig gennemført fra alle kanter. Og det ved jeg, fordi jeg har set halvdesperate Facebook-efterlysninger på smækbukser, Buffalo-sko
Jeg har fundet en mand. Han er glad for Berlin, kommer oprindeligt fra Jylland og bruger ord som ‘fænomenologisk’ i et forsøg på at imponere mig. (Det er ikke noget, jeg antager. Jeg spurgte. 😀 ) Om der kan være noget i det, ved jeg ikke endnu, men det er en rigtig habil flirt. Så habil, at vi i går først fik sagt godnat klokken to, og derefter var jeg som altid 2-3 timer
Jeg var overbevist om, at jeg havde givet mig selv nok “komme ovenpå igen”-tid, efter jeg kom hjem. Man trænger til en ferie efter en ferie, det ved alle. Men ja. Not so much. Og så hjalp det selvfølgelig heller ikke, at min krop lige kastede håndklædet i ringen et par dage. Jeg er så småt kommet op til overfladen igen, men heller ikke mere end det. Jeg har ikke besvaret
Det viser sig, at man kun kan bruge 25.000 kroner på udlandske transaktioner om måneden. Det har jeg helt sikkert hørt før, men lagret et sted allerbagerst i min hjerne, for det ville jo aldrig blive relevant for mig. Bortset fra at det blev det. På det allermest upraktiske sted sågar. I går startede aldeles fremragende ud med høj solskin efter flere dages heldagsregn. Jeg besøgte
Indlægget indeholder reklame – Dylan er sponsoreret af Hertz. <3
Af alle ting, jeg var nervøs for ved at rejse alene herover, var den absolut største det der med at skulle leje en bil. Jeg var aldrig i tvivl om, at det var en nødvendighed. Amerikanerne har et helt anderledes forhold til biler end os, og med mindre man befinder sig midt inde i en storby, er det essentielt med en
Jeg sov ikke i nat. Overhovedet. Efter årevis med regelmæssig insomni har jeg ellers efterhånden opstøvet en del kneb, der virker for mig, men for en gangs skyld var alle forsøg forgæves. Omkring klokken fem begyndte min hjerne at afspille “Call Me Maybe” på repeat, fordi den er en røv på den måde, og så rakte jeg altså ud efter min telefon. Alt er bedre end tortur ved
Jeg har ledt systematisk efter et nyt par, siden mine sidste mus døde, og på den amerikanske eBay fandt jeg endelig en af de ønskede modeller i min størrelse. Glæden blev kun større, da jeg vandt auktionen til en yderst rimelig pris, og mine nye sko endte med at koste 800 kroner inklusiv told og fragt fra USA. Det er
1) Kan man regne med, at hunden undlader at gø begejstret i den der enormt vigtige halve time lige efter putning?
Svar: Nej.
2) Hvad filan gør man, når den syvårige kommer tussende ind i stuen knap tre kvarter efter sengetid og siger, at han ikke kan sove, fordi han (takket være en klassekammerats storebror) er bange for mordere á la Jason Voorhees?
Svar: Jeg lovede at slå alle potentielle
Bonus-Frank, der elsker vores vindueskarm.
Teknisk set ejer jeg min andelslejlighed. Teknisk set. Men det føles ikke helt sådan. Da jeg i 2010 rykkede fra Århus til Kbh, opgav jeg ret hurtigt at finde noget at leje. Jeg kan simpelthen ikke bo med andre mennesker, og der er rift om alle lejligheder til SU-venlige priser i hele Københavnsområdet, hvorfor det er noget af en ulempe at sidde
Men hov, havde jeg ikke en date? Jo, det havde jeg. Med tryk på havde.
Here’s what happened: Vi havde lidt problemer med at finde en dag, hvor vi begge to kunne. Vores kalendre clashede simpelthen ganske uheldigt. I mellemtiden skrev vi en del sammen. Vi havde ret fin kemi på skrift, og jeg så frem til at mødes med ham.
Ham: “Jeg ser ikke andre end dig.”
Fire dage