Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /customers/8/f/4/miriamsblok.dk/httpd.www/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 112

Slut med rebound!

giphy-3Jeg kan ikke finde ud af at rebounde. Jeg har ellers forsøgt. Men hvor det vist er meningen, man skal forsøge sig med en mand, der er i en helt anden boldgade end ham, der lige har stepdanset hen over ens hjerte, så går jeg målrettet efter at finde hans dobbeltgænger. Samme udseende, samme stil, samme branche. Når man ikke kan få the real deal, så må man gå efter det næstbedste. Det virker aldrig. Jeg giver op på halvvejen, for de er ofte virkelig søde, når jeg taler med dem, men det er jo ikke det samme. De er ikke ham, jeg helst ville have.

Så selvom jeg fortsatte swiperiet, så blev det lidt halvhjertet. Jeg havde brug for en pause.

I går afsluttede jeg pausen og vendte tilbage til datingjunglen. Jeg havde egentligt planlagt at starte forsigtigt, men så var der pludselig en mand. Lortemor har råbt lidt af mig, at jeg skal udvide mit horisont og begynde at gå efter andre typer end psykopater i jakkesæt, så det gjorde jeg. Og nu har vi selvfølgelig kun talt sammen en enkelt aften, men det virker lovende. Han kan sætte kommaer. Han bestod Frank-testen (læs: er hverken allergiker eller kattehader). Og han er høj nok til, at jeg kan vælge frit mellem mine sko til vores første date.

For sådan en har vi. Godt nok først om halvanden uges tid, grundet virkelig clashende kalendre, men ikke desto mindre ligger aftalen nu fast. Det giver mig masser af tid til at gå i panik, forsøge at tabe fem kilo og købe nyt first date-outfit. Overvejer lidt sådan en her, for jeg synes, det er et åndssvagt sexet look, men frygter måske, at det på mig forvandler sig mere til et tjek-lige-hvor-store-mine-bryster-er-look, og det er måske lige aggressivt nok. I hvert fald på en første date. 😉 (reklame-/affiliatelink.)

I’m back, bitches! 😀

Kommentarer (39)

  • Ham der som for 5 år siden overhovedet ikke var min type, ikke? Jeg har lige født hans barn. Just saying. 😀

  • Hahaha.. Min kæreste (mand sgu d!a – hvor længe skal man mon være gift før man vender sig til det?) kan hverken sætte kommaer eller nutids-r’er, er både allergisk og hader katte og er 168 høj.. ALT det modsatte af det du skriver 😂 og Ja jeg ved godt at det er ligemeget når det nu er mig han er gift med… Det var bare lidt sjovt.. altså meget lidt.. shit jeg er vist træt.. Held og lykke med daten 😊

    • Haha, altså den med katten er også den eneste, der er en decideret dealbreaker. Jeg mener, Frank var her jo først.:D De andre er bare tiltrækkende kvaliteter i min bog, men bestemt ikke nødvendige. Tinder-manden var fx også relativt lav. 🙂

  • Årh hvor er det dejligt at høre! 😊 Jeg er også stor fan af at udvide sin horisont, når det kommer til mænd. Jeg har tidligere svoret, at jeg aldrig skulle have en kæreste, som var lavere og tyndere end mig (da jeg selv er 1,88 cm høj og har brede hofter). Men drømmemanden viste sig at være både lavere og meget slank, og efter 6 år sammen, er jeg så taknemlig for, at jeg udvidede min horisont og ikke lod mine fordomme bestemme. 😊 Held og lykke med daten!

  • Ej, men hvor er den fin den bluse! Men hvad gør du mht. bh? Ingen? Det kunne jeg nok godt givet mine ret små bryster, men dét synes jeg også kan være lidt for meget og saxy på første date 😉 Men jeg skal også øve mig i at turde være netop det, når jeg går på date.

    • Hvis man intet har på indenunder, så tror jeg, man kan se ALT! En enkel, sort BH eller en sort top indenunder, tænker jeg ville fungere bedst. 🙂

      • Ahh, nu kiggede jeg lige igen. Jeg troede ved første øjekast, at den sorte top var en den af den gennemsigtige, prikkede bluse. Kan være Maria også troede det. Er klart på en sort top indenunder, så fint! 🙂 Og hurra for date, M!

  • Jeg melder mig på heppekoret og den der top er så fin! Hvis nu den bliver kombineret med en ikke for nedringet top indenunder tror jeg det kan fungere ret fint! Og hvis ikke min mave lige pt og et par måneder frem var væsentligt større end mine 70H/I bryster så havde jeg købt den top på stedet!

    • Jeg vil ikke kalde den ærbar. Når den er gennemsigtig i udskæringen er der altså risiko for at personer med store bryster kommer til at agere udstillingsvindue for barmen, og jeg tænker at hun hellere vil have at han kigger på hendes ansigt. 😊

    • Den sorte top hører ikke med – den er 100% gennemsigtig – det vil jeg ikke just kalde ærbar! 😀

  • Yes, hvor fedt! Jeg hepper totalt på den date 🙌 Ooog er en lille smule misundelig over at jeg kun kan finde nitter på Tinder og overhovedet ingen der vækker lysten til en første date 🙈

  • Ej hvor er det fedt! Jeg følger så meget med i dit liv (altså ikke på den creepy stalker-agtige måde). Men på hun-virker-som-verdens-dejligste-dame-og-fortjener-kæreste-agtige-måde. Og ved du hvad? Nye mandetyper er the shit! Min kæreste gennem 1 1/2 år havde jeg ved Gud (nå nå autocorrect, Gud skal åbenbart med stort!) heller ikke overvejet, havde jeg set ham i Netto….men flere dates, ro på og pludselig så jeg min soul mate❤Så, jeg hepper SÅ meget på dig og daten. Og blusen! Du bliver SKØN

  • Heidi Kjeldgaard

    Jeg hepper på dig Miriam. Nogen gange er det , de stik modsatte mænd som er de allerbedste.

    Min drømmemand var en høj mørkhåret, brunøjet én , med krøller og jakkesæt. Jesus!!!!! Jeg har kysset en del frøer på den konto. Pludselig var HAN der, ham jeg ikke kunne leve uden- nogensinde .
    Stadig en høj bredskuldret mand, med lydsebrunt hår, de mest blå øjne og krøller( dog) han bærer ikke jakkesæt, han er ikke en knudemand. Han er følsom, medmenneskelig og indenfor sundhedssektoren. Og ham har jeg været godt gift med i 12 år.

    Rigtig meget held og lykke!!!

    Kh Heidi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.