12 af de mere oversete ting, jeg som barnfri forestiller mig, er træls ved at have børn
Bevæger mig muligvis lidt ud i et minefelt her, det er jeg klar over, for hvis der er noget, mor-mafiaen kan hidse sig op over – udover andre mødres måde at være mor på, selvfølgelig – så er det, når folk uden børn udtaler sig om børn. Så ærede mafia, modtag venligst denne ofring som det humoristiske indslag, det er tænkt som. Jeg ved ikke en skid om at have børn, og jeg prøver ikke at lade, som om jeg gør, men jeg har immervæk blogget i over ti år, og på et tidspunkt begynder man at løbe tør for emner, så nu jokker jeg altså lidt ind på jeres territorium med træskostøvler på.
Jeg kender ikke nogen mødre, der ikke synes, at der – udover den betingelsesløse kærlighed og nuttede babybilleder – også følger en masse crap med at være mor. Lortebleer og søvnløse nætter og amning, der ikke vil spille, og prisen på en fucking barnevogn. Men jeg føler også, at det meget er de samme klager, der går igen. Nok fordi det er dem, der er mest gennemgående og fylder mest. Så jeg tænker, at der må være en masse andet brok, der går lidt tabt, fordi der er et begrænset antal timer i døgnet, så man er nødt til at prioritere sit brok lidt. Ergo er der brok, der bliver overset. Nedprioriteret. Mindre irritationer, der slet ikke får lov til at blive hørt i samme grad, fordi det bliver overskygget af andet brok. Brok, der simpelthen mangler mere taletid. Og jeg har gået og funderet lidt over, hvad mon den slags brok kunne være for noget. Og så har jeg lavet en liste. En liste over ting, jeg som barnfri 35-årig uden snerten af forælder-erfaring forestiller mig, jeg ville synes, var ret træls, hvis jeg havde et barn, men også forestiller mig står i skyggen af vigtigere brok.
Min liste er som følger:
1) Små børn går helt utroligt langsomt. Man må skulle indregne enorme mængder ekstra-tid, hvis man skal et sted hen på gå-ben med et barn i hånden. For slet ikke at tale om, hvis de finder en interessant sten på vejen, de er nødt til at stoppe for at beundre.
2) Når et barn er helt vildt snottet, og en dråbe snot er på vej fra deres næse ned mod deres mund, og de lige slikker sig om munden, før man finder et stykke køkkenrulle, og man er tvunget til at være vidne til det.
3) Hvor helt vildt meget fedt børnetøj, der findes, som ikke fås i voksenstørrelser, og hvor ofte man må blive konfronteret med det. Helt ærligt, SÅ meget 90’er-Disney!
4) Hvis man har fundet et edderflot, lidt sjældent børnenavn, fordi man selv er træt af altid at have gået i klasse med tre piger med samme navn som en selv, og det navn så de følgende år kravler længere og længere op på toplisten.
5) At vaske flyverdragter. De fylder jo ad helvede til? Kan der overhovedet være mere i maskinen end en enkelt flyverdragt?
6) Aldrig at kunne gå på toilettet alene. Jeg mener, det sker også med katte, men de er måske lidt blødere og lidt mere afdæmpede i deres tilstedeværelse.
7. Den intense fantomkløen, der må opstå, hver eneste gang der er lus i institutionen.
8. Hvor mange vanter man skal købe på årlig basis, fordi der altid lige bliver smidt en væk. Selv dem, der er snor i.
9. Når man har et barn, hvis hår lige præcis ikke er langt nok til at blive sat op, så hver gang der spises noget, er der syltetøj eller leverpostej i halvdelen af det efterfølgende.
10. Hvor mange flere/bedre/større gaver ens børn får til jul.
11. At man er tvangsindlagt til at se alt for meget Gurli Gris – især hvis der lige er kommet et nyt afsnit af the Handmaid’s Tale, som dog trods alt er lige aggressivt nok til en fem-årig.
12. Når man går ude i offentligheden, og de spontant vælger at sige noget aldeles upassende og ikke særlig venligt om en fremmed persons udseende. Højt. Faktisk altid væsentligt højere, end de normalt taler, ikke?
Camilla
Hahahahaha, jeg elsker det. Jeg er mor til en på 6 og en på 3, og det er så spot on det der 🤣
Liv
Og så skal man altid dele sit slik!
Randi
Det er ret godt ramt. Er enig i alle undtagen 3 og 4, men det er jeg sikker på der er andre der er.
Cecilie
Det er seriøst bare så fucking spot on 😂😂
Det er så meget mit liv lige der.
Julie
Haha, jeg er tilsyneladende mere “more is more” – agtig end minimalist, når det kommer til brok. Alle punkter i ovenstående indlæg er i hvert fald punkter, jeg selv brokker mig over jævnligt eller godt kunne finde på at brokke mig over eller har brokket mig over i relevante faser af min 12 år lange mor-karriere.
Line
Man skulle tro, at du faktisk havde børn med disse insider-bemærkninger. De er alle sammen rigtige.
Pernille
Jeg er mor – det er spot on Miriam!
Kristine
Åååh, jeg kan relatere til samtlige punkter, og barnet er kun knap 3 år 😂 Selvom man ikke skal nå noget, så er det virkelig en tålmodighedsprøve når det er to skridt frem og halvandet tilbage 🙈
Louise
Du har fuldkommen ret på samtlige punkter!!!!!
Eva
Apropos I bussen: “Jeg har ble på, det har min mor også sommetider.”
Hun talte flydende, før hun blev renlig.
Måske et WTF emne.
stine ravnholt schmidt
det er sådan ca 100% rigtigt👍🏻
Mia
😂😂😂 du rammer meget godt plet 😆😆 hilsen mor til en 3-årig threenager
Johanne
Nu er mit barn godt nok kun 6 måneder, men jeg synes du rammer spot on!
Ida
Jeg er mor til to og kan (træt) nikke genkendende til SAMTLIGE punkter på din liste – du er genial 😂🥰❤️
Sara
100%
Især punkt 1, vores pige går så langsomt at babyen ikke kan falde i søvn i barnevognen fordi han tror at den står stille, når hun er med på tur.
Rikke
Nr. 1 er så sand! Det er så træls 😂 og ens arme bliver så lange fordi de trækker dem bagud
Sarah
Hahaha 😂
Nr. 9 sker også for drenge. Min søn er halvandet år, og der ryger også hidtil usete mængder af syltetøj, leverpostej, kødsovs osv. i håret, fordi han lige skal have hænderne op i lokkerne 🥴
Skytte
Ja, og til den første, en sten eller en PIND😂😂
Og nr 13, hvor træls det er at vaske hundelort af deres sko eller flyverdragt. For de rammer den altid 🙈🌪 eller så gør barnevognens hjul sgu.
Thea
Åh jeg siger dig! Jeg arbejdede i børne afdelingen i en tøjforretning. Jeg var så tit ærgerlig over at jeg ikke er en af de der små petit xs damer, hvor man godt kan være i de store børnestørrelser 😆
Katja
Helt enig i nummer 3! Grundet min alder, som helt sikkert er i “du kunne være nogens mor” kategorien, så får jeg annonceret SÅ meget børnetøj. Har mere end 5 gange nået helt ind på hjemmesiden og skulle til at vælge størrelse, hvor jeg så bliver præsenteret for noget i stil med 110, 116 osv. Rimelig skuffende.
MiriamsBlok
Ej, det er heller ikke fair! Jeg har dælme også forelsket mig i meget og først bagefter fundet ud af, at det er børnetøj!
Regitze
Spot on! Og mit hår klør nu takket være punkt 7😩 hilsen en mor til to🙈
Tanja
Uhhh det godt det her… bar kør på!! Der er sygt mange vold irriterende ting ved børn. (Jeg har tvillinger og “ventede” 7 år på dem, og de er det bedste i hele verden men…)
Idag feks. De er 15 måneder og står bar og skriger mad mad mad mens man desperat prøver at få den nyinstallerede induktionskogeplade til at fungere så man kan koge dem et æg. Man sætter dem op på køkkenbordet og så prøverne bar at spise det rå æg med skal. Så ned på gulvet igen, hvor de ligger sig ned og hyler og vrider sig som fodboldspillerne på holdet som er ved at tabe.
Og det jo ik kun på toilettet de vil med. Jeg er i konstant bevægelse fra vi står op til de skal i seng. Hvis jeg står stille mere end 2 sek. hænger de i mine ben og vil op, begge to!
Jeg kunne blive ved. Håber du kommer med flere gode antagelser 👏🏻👏🏻
Anne
Som mor til en på lidt over 1 år. Så kan jeg ærligt sige at man slet ikke kan forstå, hvor mange trælse ting der er ved børn før man selv får dem😅
Jeg kunne snildt tilføje et par punkter!
Anna
Som mor til en 1-årig og en 4-årig, vil jeg bare lige sige at du har ret ved punkt 1-12. Ja, dem alle. Især den med vanterne. Jeg har købt 8 (!) par til min 4-årige, bare denne sæson. Sidste år smed hun 4 par væk og jeg orker ikke den skattejagt hver morgen…
L
Respekt for at kaste dig ud på ukendt territorium! Og hold nu op, hvor er det sjovt! Til den med snot kan også tilføjes: når barnet lige tørrer næsten i hånden, ærmet eller endnu bedre – din bluse 🙈
MiriamsBlok
Ad ad ad!! 😀
Mor-mafia
Ååååh nej, nr. 2 er så spot on! 😆
Mette
Jeg er mor – og det der er så meget spot on! 😂
Line
Altså SPOT on 😂 undtaget den med handmaids – det der nemlig skete for mig ved at blive mor er at jeg slet ikke kan se den slags 🤯😅
Ps. Jeg elsker mine børn. Virkelig. Men de er seriøst også irriterende. 🤷🏻♀️
Tine
Jeg ELSKER det her indlæg! 😂
Sidse
Som mor til 2 kan jeg kun være enig i alle 12 punkter 😂😂
Sascha
All true! Vores datters navn lå nummer 47 på listen året før, hun blev født. Året hun blev født lå det så nummer 14 *facepalm. Men okay, gik selv i klasse med to Martiner og tre Mariaer. Also: et barn på to, et på vej og to katte. Kommer ikke til at tisse alene de næste 10 år!
Anonym
Jeg har da et par tilføjelser. Mængden af vasketøj. Mængden af mad, der skal produceres. Mængden af grimt legetøj over det hele. Når de som teenagere får venner og kæresterbpå besøg konstant og dermed fordobler husholdningsbudgettet. Det faktum, at de hjemmeboende børn med overnattende kærester med garanti får mere sex end forældrene, oven i købet ofte i ubehageligt og ubekvem nærhed af forældrene. Det faktum, at mange unge ikke får råd til at flytte hjemmefra, før de er ca. 23. Måske ældre.
Rikke
Haha, det er sjovt. Måske er jeg ikke den rette til at afgøre det, da jeg heller ingen børn har 😊 men alle de glæder ved børn må jo også have sine bagsider 😉
Marie
Haha, jeg elsker det her!
Noget af det er spot on på mine egne frustrationer og noget rører mig slet ikke – hvilket ikke gør det mindre sjovt 😀
Jeg har snart 3 års erfaring som mor, og lige om lidt erfaring som mor til to, så lidt kan jeg da være med på 😅
Karina H
Lol!!!
Man skulle tror du havde børn!!!
Det passer så meget!
Især den med vanter, snot og gå turer.
Flyverdragter – har heldigvis en stor maskine så der kan være to🙈😂
Lus – vi fik lige beskeden forleden og ja, klør stadig i hovedbunden😂😂
Nathasja
Ha ha ha, du rammer spot on💪🏻💪🏻💪🏻
Mia N
Jeg får lyst til at gå i bad bare ved at læse det her indlæg. Jeg har også en tilføjelse: fedtede fingeraftryk alle steder.
Sarah
Du har OK meget styr på hvordan det er at være forældre. Spot on! Jeg kan desuden tilføje at det også er virkelig irriterende ikke at kunne gå tidligt i seng, på verdens trætteste novemberaften, fordi ens baby er 100 år om at kunne blive lagt om aftenen. Så er det godt man har Miriamsblok at trøste sig med. ❤️
Må du aldrig stoppe med at blokke!
Og hils Herbert.
MiriamsBlok
Fuck mand, manglen på søvn kunne jeg simpelthen ikke arbejde med. Du har min dybeste sympati!
Carina Marie
Det er rimelig meget spot on 🤣👏🏻
Katrine
😂😂😂
Den med snotnæsen er træls for ALLE at bevidne 😂
Kh. En anden barnfri person.
MiriamsBlok
Hørt! 😀
Mortypen
Som mor til to må jeg bare sige – du har fuldstændig ret. Endda med det hele. Tak for en virkelig sjov aha-oplevelse 😃
Natascha
Det hele er så utroligt meget spot-on!
Åh især vanter, hår med leverpostej, luse-kløe (og glem ikke børneorm.. Så kilder det pludselig et helt andet sted 🍑) og så meget mere 😂
Og det var mor
Ha ha ha ha…..det er sjovt. Du er virkelig ikke langt at rammer plet hos mig på dem alle. Den med snot 🤢 Og nu du siger lus, så klør mit hår(der er pt nemlig “kun” fnat og børneorm i vores institution 😑). Ift til flyverdragten, må jeg være svar skyldig. Det er nemlig ikke mig der vaske tøj her i huset 😂🙏🏼
L
Samtlige! Spot on.
Ikke en kommentar om fremmede, men TIL fremmede. Ingen: Min 3-årige HØJT i supermarkedet: “ Far tisser med sin STORE tissemand!”
MiriamsBlok
Ahahaha!! 😀
Tanya
Som mor til 2 – så ja alle disse 10 punkter er virkelig ramt spot on 😅😂😂😂😂
Diana
Genialt indslag!
Kom sjovt nok lige i tanke om, hvor flov min mor blev da jeg på en gåtur som 4-årig råbte af mine små lungers fulde kraft: “SE, MOR! DAMEN HAR SKÆG!”
PS. Damen med skæg virkede ikke til at more sig over min iagttagelse.
Sara
Du har ret i alle punkter – det er SÅ irriterende! 😂
Jeg vil dog sige at den fantomkløe det giver når Aula melder om lus, bliver kraftigt overgået af samme om børneorm! 😳😱
Marie
Jeg føler mig set ❤️
Kristine
😂
Mette
😂😂😂😂😂😂😂😂😂 hvor er det et fantastisk sjovt indlæg 😍😂
Du ved mere om at have børn end du selv går og tror 😂😂 jeg kan sætte flueben ved alle punkter 🙈
Og det var mor til to 🤯😍
Marie
Ja. Til allesammen. Du må være synsk 😂☝️
Mathilde
Det er SÅ morsomt og mange fuldstændig spot on 😂
Kan dog informere om at der kan være mere end en enkelt flyverdragt i str 4 år i én vask 🤪😉
MiriamsBlok
Guskelov! 😀
Mathilde
Hermed fra en mor til to: spot on! 🤣
Og dernæst kan jeg sige – man skal være overordentlig sart hvis man kan blive stødt over dette indlæg. Jeg smilede mig hele vejen igennem 😉
Susie
Er selv mor til 2, og du er spot on 😄
S
Jeg tænker også det kan lidt træls når man 117. gang skal lade som man er intresseret mens barnet fortæller en eller anden lang og usamnenhængende historie som i bund og grund ikke handler om noget..
.. men jeg har heller ingen børn, så det ved jeg selvføljelig ikke noget om.. 🙈🤣
Marie
Du har ret, det er sygt irriterende at høre samme ikke-historie på repeat. Eller når ens børn har opdaget pokemon go (eller et andet spil/serie) og nu ikke kan tale om andet – fra morgen til aften. Mine ører begynder at bløde, hvis jeg skal høre endnu et foredrag om alolan marowak og hvordan den fanges. Hilsen mor til tre i alderen 3-6.
Sandra
Spot on!
Jeg har seriøst lige brokket mig i ca. fem minutter til min mand over, at seks par vanter allerede er forsvundet. WTF!? Vi er jo ikke engang startet rigtig på vantesæsonen endnu.
Tør ikke regne ud, hvor mange penge jeg kommer til at bruge på (fucking) vanter gennem mine børns liv.
Hilsen en mor til fire.
Elise
Det er så sjovt!
Og du har fuldstændig ret! Idet hele 😂
Ane
Ja! Fuck af, hvor er jeg bitter af misundelse på min søns glimmer-gummistøvler!
Babysitteren
Som tidligere au pair og babysitter 10-15 timer om ugen pt, vil jeg i hvert fald gerne melde ind at det er en meget korrekt liste.
Kh én der er glad for at kunne gå hjem om aftenen (og som er blevet lidt afskrækket)
Rikke
🤣🤣🤣🤣🤣🤣 er mor til 2 og alle de ting du nævner er spot on👍👍
Du kunne også ha medtaget det trælse i at have købt en fuld garderobe til barnet, som så vokser helt mutantagtigt og skal have ny garderobe efter 1,5 måned og mener ikke babyperioden her🙈🙈🙈🤣🤣🤣
Sisse
Man skulle faktisk tro du havde børn – Det er spot on!
Du mangler dog: Hvor utroligt mange år man skal vente på at ens barn bliver så stort, at det er forsvarligt at læse Harry Potter som godnathistorie. – Shit, jeg er utålmodig!!
MiriamsBlok
Ahaha, den kan jeg genkende fra min søster! Og da den ældste så var gammel nok, var hun ikke rigtigt interesseret. Heldigvis er de to yngste hoppet med på vognen!
Trine
Jeg venter også! Men min ældste bliver syv næste gang, og så skal vi læse de illustrerede. Det eneste problem er, at jeg kun har læst bøgerne på engelsk, og jeg har det lidt stramt med nogle af de danske navne. Men det må jeg leve med 😄
Harry Potter Lego kan man jo starte med 😉
Vibeke
Jeg har tre børn og kan nikke voldsomt genkendende til alle trælshederne. 😂😂
Mette
Samtlige punkter synes jeg er relevante brok-emner! Har ikke børn i den alder, men frygter lidt for den tid 😅
Michella
Enig i det hele! Det fortjener mere brok 😂 Kh. mor til to under 3 år. (Ps. Beskeden om børneorm fra Aula giver også en vis kløe🍑)
Vickie
Så utroligt spot on i betragtning af at du ikke har børn👏🏻👏🏻👏🏻
MiriamsBlok
Tak, jeg gjorde mig også umage! 😀
Thea
Ha ha ha 😂
Altså, jeg har 3 børn, og alt hvad du skriver er sandt!!
Annika
Du er skøn! Jeg troede, vi slap for det med håret, da vi fik tvillingedrenge. Men ak – nu er det pludselig smart med langt hår til drengene og mad i håret og ditto hårvask – hver dag 😴
MiriamsBlok
Min yngste nevø har altid været tilhænger af langt hår, men ikke tilhænger af at få det redt. Er du sindssyg, nogle dreadlocks der kunne opstå! 😀
Janni
Hahaha. Hver og en er spot on! 😂
Sara
Mor til to små børn her og jeg er 100% enig med din liste. Det er trælsheder. De blegner i forhold til den afbrudte søvn og de andre mere klassiske hårde ting ved forældreskabet, men det er sgu stadig træls. Noget af deres langsommelighed kan forklares af deres meget kortere ben og hvordan de elsker kastanjer for hårdt, men det kan stadig være svært at forstå for mig præcis, hvorfor de er så absurd langsomme på gåture.
Mette
Som mor til to kan jeg bekræfte alle punkter på liste. Dem er skræmmende spot on 😁
Sofie
Den med vanter – JA! Men det er faktisk ikke, at de bliver væk, men at børn/babyer ikke gider have den på! Havde aldrig overvejet før, at babyer og toddlers har en ret skarp mening om den slags, og det tager ugevis af øvning for dem at gide vanter. Troede bare… At man gav dem vanter på.
Den med gaver har jeg aldrig tænkt over før. Lidt kliché, men jeg er 100% ligeglad med mine egen gaver efter at have fået et barn. Er også ligeglad med hans, haha, altså folk behøver ikke give store gaver. Men er bare super glad for, at folk giver tøj, legetøj osv, så slipper man for selv at købe det. Har aldrig overvejet misundelig omkring dét punkt.
At gå langsomt – nej, det er faktisk bare super hyggeligt!! Elsker at komme ned i tempo med den slags og den hjælper en til at huske, at der vitterligt ingen grund er til at stresse over noget.
Hehe snot, ja, men faktisk mest fordi børn først kan pudse næse efter 3-4 år (!), så den skill mangler de i meget, meget lang tid.
En overset ting er alt det mad man laver, tre måltider om dagen + snacks, som ens toddler bare nægter at spise. Tænkte inden jeg fik børn, at hvis jeg blot serverede fx grøntsager ofte, så ville han spise det. Neeeeeeej, toddlers er helt ligeglade, ofte spiser de bare intet, og man kan ikke vinde den kamp. Så meget madspild, når man har en toddler.
Nanna Vestergård
Du rammer spot on! Og jeg elsker det! Især den med hvor langsomt de går. Jesus Kristus altså…
Mortilto
Fint indlæg! Altid sjovt at se tingene ‘udefra’. Kan godt genkende et par ting. Noget der også er virkelig irriterende, synes jeg, er at samle madrester op/tørre saftevand mv. op fra gulvet i et helt uhørt omfang.
Cecilie
Jeg er vild med det her indlæg! 👏🏼 Jeg er selv barnløs, så jeg har ingen idé, om du har ret, men jeg tror det gerne!
Jeg har nogen gange tænkt, hvor umuligt det må være at komme ud af døren om morgen, med sådan nogle mini-mennesker på slæb. Jeg har svært nok ved at huske alt og komme afsted i ordentlig tid, når det bare er mig – børn må unægteligt gøre det endnu sværere 😳😅 (Men der er jeg måske også påvirket af at have set lidt for meget Michael McIntyre – f.eks. hans bit om, at komme ud af døren om morgenen med hans to børn.)
Helle
Jeg synes, du rammer ret spot on! 😅🙈😂 Jeg gruer allerede for nr 12, selvom han endnu ikke taler 😬😂
Julie
TOLV børn?! Man skulle ellers tænke, du havde rutinen så 😲🙈🙉🙊
MiriamsBlok
Haha, jeg gætter på, hun menter punkt nummer 12. 😀
Marianne
Søde Miriam, jeg trak på smilebåndet mens jeg læste det, du har ret i mange af dine betragtninger… har selv 3 styks godt nok på 14, 10 og 8, men de har også engang været små og langsomme… og kan afsløre de stadigvæk mister vanter mange gange i løbet af sådan en sæson 😃 og de får helt sikkert sjovere og større gaver end vi selv får – ofte bliver det lidt voksenkedeligt og praktisk 😃 og bare udgiften på lusebehandlinger kan dække det spidsen af en jetjager koster 😄
Tak for smilet Miriam, fortsat god aften 🙂 kh Marianne
MiriamsBlok
To be fair – jeg mister sgu også stadig en vante engang imellem. 😀
Stella
Vaske flyverdragt, intet problem…
Men at tørre den! FUCK det er bøvlet, tager flere dage🤯
Eva
Øøøøh, ja! Det mest irriterende ved det her indlæg må næsten være, at jeg nu er bevidst om trælse “gå-på-nerverne” ting, som jeg ikke selv havde tænkt over.
Lige på nær nr. 1. Det er virkelig irriterende!
MiriamsBlok
Ahaha, sorry!
Anna
Jeg har børn – and I approve this message
Camilla
Spot on, med ALLE punkter! Fandme heldigt at jeg elsker mine børn, for de kan satme være trælse, klamme, langsomme mm😂
Anonym
Det er ikke langt fra virkeligheden! Hilsen den 35 årige mor
Ruth
Du er faktisk uhyggelig spot on på ca 90% af dem. Men fy fy nr 8 – ingen snore – det er helt helt utænkeligt – de bliver klippe af hvis man formaster sig til sådanne. Og ang nr 5 – så alt efter størrelsen på omtalte vintergarment, så kan der godt være to. Men så heller ik mere. Og ja nr 4 tænker vi vi have for os selv i 2010. Navnet har bare ik forladt top 3 siden da. Så meget for kreative forældre.
Therese
Det slap du da meget godt fra. Føler mig på ingen måde trådt over tæerne 😉 og ja. Beregn virkelig godt tid, hvis du er på gåben!
Henriette
Af en barnløs er du rimelig fucking spot on (som altid). Kan tilføje at langt pigehår også smørres ind i alt muligt herligt, som du ikke vil vide noget om.
Og oh the drama, når det skal vaskes/reddes ud 🤯
MiriamsBlok
Fun fact: Vi foretrækker generelt barnfri, fordi barnløs insinuerer, at man mangler noget, og det føler vi jo ikke, vi gør. 😀 Og ja, jeg husker også fra min egen barnetid, at jeg altid havde crap i håret! 😀
Henriette
Åhr fuck, undskyld. Kommentaren var sendt uden intentioner om at insinuere, at der er noget galt med eller at du eller andre uden børn mangler noget.
MiriamsBlok
Slet ingen grund til undskyldning! Jeg ved også, der er mange barnfri, der bruger udtrykket “frivilligt barnløs” – det gjorde jeg også selv, indtil jeg hørte termen “barnfri”, så nu bruger jeg den og giver den gerne videre, hvis andre har lyst til det samme. Jeg synes nemlig, den dækker meget bedre. Så absolut ingen sure miner! 😀
Maria
Elsker det her indlæg!!! Som mor til 2, jeg er dog til min kendskab ikke optaget i mormafiaen (🤣), så er det spot on! Kender navnet på alle i Gurli Gris og Paw Patrol, og kan ikke føre en samtale med min mand før børnene sover 😂
Anne
Genialt . Har tænkt på mange af dem selv!
C
Nr. 7. Ja, ja, lus. Men hvad med børneorm? 🤢
Maj-Britt
Spot on, som mor føler jeg mig både set og hørt. Med til listen kan tilføjes, krig DET er det kedeligste kortspil til dato.
Randi
så enig mht. krig – og det længste!
Møller
AMEN!
🤩🤣
Det er så meget spot on, at jeg mistænker dig en lille smule for at have et skjult barn (eller 5) i kufferten. 🙈
Fra hende med 2 piger. Den stor på 4 1/2 med flyverdragt der skal vaskes 2-3 gange i ugen.
Og den lille på 1 1/2 der er fast inventar ved toiletbesøg og har nøjagtig den mængde hår du skriver om 🤦🏼♀️
MiriamsBlok
Hold kæft, nogle vaske I kommer igennem!
A
Jeg tænker at problematikken med hår-længden opstår uanset om barnet er en dreng eller en pige – og er relevant hvis bare man har et barn med langt hår 🙂
MiriamsBlok
Helt bestemt. 🙂
Nina
Børn går ikke bare langsomt. De er også langsomme til at tage sko på, jakke på, sko af igen og jakke. Osv. 🙈 Tålmodighed er den sygeste nødvendighed som forælder.
Og så er de utilregnelige som bare pokker! Folk skal ALDRIG komme og sige, at katte er utilregnelige igen. Fandme nej – det er børn! Den ene dag kan de lide pasta og rød peber og den næste dag er det ulækkert. 🤯🥴 Jeg kan aldrig vide mig sikker i, at det jeg serverer faldet i god jord. Men vådfoder – dét ryger ned! Hver gang…
Rikke
Uh, den er god denne her!
Jeg har selv to børn og dermed erfaring med emnet. Jeg kan genkende alle punkter og kan tilføje:
– Når de spiser torskerogn eller andet mad og derefter absolut skal køre fingrene rundt i håret, inden man når at tørre deres hænder af.
– Mht. Gurli Gris, så er børnenes far begyndt at se flere lag og parallelle handlinger i serien, noget med ulven Ulla og hendes sult efter grisen. Jeg er bare virkelig træt af at de fatshamer far Gris. Måske ser vi den serie lidt for meget, men der har været meget sygdom her i efteråret.
– Forkølelse = virkelig mange udtørrede bussemænd i sengen😱
Iben
Nr 9: Hvorfor en pige?
MiriamsBlok
Drenge er bestemt ikke udelukket fra det punkt, jeg forestiller mig bare, det er mere udbredt blandt piger, hvor længere hår stadig er mere typisk. 🙂
Frederikke
Jeg tænkte også, “hvorfor kun piger?” – selv små bemærkninger om (børns) køn kan have virkelige effekter, også selvom de er uintenderede. Jeg håber sådan, at børn kønsstereotyper udhviskes mere. For dem, der falder inden for normen kan det måske virke hysterisk og too-much, men for de få, der gør køn på andre måder, kan selv små bekræftelser og udfordringer af kønsstereotyperne have stor betydning.
MiriamsBlok
Synes du, langhårede drenge falder uden for normen? Det synes jeg ikke. Men jeg ser din pointe ellers. Jeg har rettet teksten til. 🙂
Frederikke
Hmmm.. i en eller anden forstand, tror jeg, at de gør. Jeg tænker, at det langt hen af vejen accepteres fuldstændigt – men at de på en eller anden måde så i hvert fald skal gøre sig genkendelige på andre (drengede) parametre for ikke at blive “studset” over af voksne omkring dem.
Min egen 2-årige dreng bliver konsekvent kaldt en pige, og jeg tror, det især handler om hans lange hår (en utrolig skæv, hjemmeklippet page i øvrigt). Falder han uden for normen? Nej, ville de fleste nok sige – ikke desto mindre tror folk, at han er en pige, og selvom de ved, at han er dreng, kommer de fleste til at kalde ham for “hun”, som om at det ligger så dybt i os, at langt hår = en tissekone.
Susanne
Rimelig spot on ✌️ Vi har dog, 7-9-13, aldrig haft lus. Børneorn derimod 😬😬😅
Hilsen en mor-type
Lykke
Tre børn her… det er fuldstændig spot on.
Og nu klør mit hoved bare af at læse punkt 7
Ps. Lige har vi (udover lus) også corona, fnat, hånd, fod og mundsyge samt skoldkopper i ungernes institutioner. Jeg er super paranoid lige for tiden 😷
MiriamsBlok
Oh shit, jeg ville slet ikke kunne overskue det!
Karin
GENIALT!
MiriamsBlok
TAK! 😀
Maj
Nr 1 tænkte jeg igen og igen i går. Ha ha ha. Damn det barn gik langsomt. Selv i mit langsomste tempo blev jeg monster træt af barnets tempo.
Nr 8 håber året i år er der hvor vi mister færrest vanter. Altså givet, pt vil barnet slet ikke gå med vanter så det er ret nemt, men er begyndt at sy flapper med navnelapper i så de bedre kan ses er vores (de der navnelapper sidder ALDRIG fast på vanter)
Og du har gjort det aldeles fortrinligt med dette indlæg! Fantastisk godt og helt korrekt (jeg kan i hvert fald nikke genkendende til alle punkterne!)
MiriamsBlok
Det var også første punkt, der inspirerede indlægget – jeg sad fast bag en mor med et uhyggeligt langsomt gående barn på et meget smalt fortov, og hun så ud, som om hun havde lyst til at skrige af utålmodighed! 😀
Marie
Som mor kan jeg kun klukle over listen her! So true! Sjovt nok vænner man sig dog forbavsende hurtigt til det meste. -og de dage hvor der er tid nok, er der noget helt zen ved en gåtur med et lille barn, der SUGER verden til sig og frydes over hvert knasende blad og lille mudderpøl. Til gengæld er det samme en pestilens uden lige, når man har travlt! 😂
Katrine
Haha. Det er sjovt! Og spot on 😅
Hilsen en mor til en 4 og 2 årig.
Emilie
So true 😂😂
Simone
Haha! Hvor er det sjovt – og skræmmende rigtigt. Du rammer noget med dem alle. Med den tilføjelse, at det også kan være træls med “drengehår” selvfølgelig😄 Elsker dine indlæg og deres store spændvidde, tak for dem.
MiriamsBlok
Ja, selvfølgelig, min yngste nevø har faktisk været den langhårede type meget af sit liv – men nok mest udbredt blandt piger. 🙂
Laura Bech
At skulle have børnesikring på ting 😅 jeg kom engang til at tisse en lille smule i bukserne hjemme hos min veninde, fordi jeg ikke kunne finde ud af den børnesikring der var sat på toilettet 😅😂
MiriamsBlok
Oh shit, det er virkelig en struggle, når man ikke er vant til børn. Jeg kan ALDRIG lure de tingester, synes de er så uintuitive! 😀
Camilla
You nailed it!!
MiriamsBlok
I tried! 😀
Birgitte
Elsker det! ISÆR fordi jeg har et barn 😀
Nanna
Selvom det, børnene siger om de fremmede, ofte er sandt xD
Nina
Jeg tænkte alt det samme som dig. Og nu hvor jeg ser alt for meget gurli (eller Paw Patrol!), har en på skødet når jeg er på toilet, vasker 700 kg tøj og køber Disney print i små størrelser.. ja så er det så lige meget. For det er mine allerbedste små mennesker jeg ser Gurli med, har på skødet og hvis tøj jeg vasker (okay vasketøjet kan jeg godt undvære).. og den der lille hånd og små samtaler gående i sneglefart, ja de vejer for mig op for alt det andet (og de 10000 gange jeg er ved at sælge dem)
Julie
Årh, jeg har 2 børn og de er begge mega irriterende! Heldigvis også dejlige, men Jesus, det er anstrengende at skulle diskutere hvor vidt man skal have vasket hænder, når man har leget med jord og nu gerne vil spise mad.. Hver gang!
Camilla
Jeg kan meget, meget godt lide det her indlæg. For alt er sandt. Kh en mor
A
Nr. 4 er mig :/
Pernille
Alt dette er fuldstændigt sandt. Seriøst!
Camilla Markussen
Jeg elsker specielt 3,8 og 12! Som mor til to drenge på 4 og 6 synes jeg det er et fedt og forfriskende indlæg☺️ Og hvem har egentlig bestemt at man skal have børn for at udtale sig om dem? I alle andre henseender ses det som et plus at man er objektiv😁
MiriamsBlok
Okay, jeg kan godt se det på nogle områder. Rimelig træls at få uopfordrede gode råd fra en person, der aldrig har prøvet det selv, ikke? Men sådan noget her pisser forhåbentlig ikke for mange af. 😀
Camilla Markussen
Jo jeg kan godt følge dig, og med hensyn til det her indlæg synes jeg jo egentlig det er nok at have været i nærheden af et barn. For nevøer og niecer har eksempelvis også en masse dejligt snot de gerne vil dele😉.
Ann
Det er totalt spot on 😂😂😂
Birke
Let me tell you…
1) Ladcykler er nyttige både fordi vi kommer hurtigere frem og fordi barnet ikke kan spotte spændende sten når de sidder i cyklen
4) Man kan også vælge et sjældent navn, som lyder lidt som intet mindre end to andre navne og så tænke om man skulle have kaldt barnet noget andet… (lyder både som et helt almindelig drengenavn og et relativt sjældent unisex navn, så folks gæt kommer an på hvor godt de kender os lol)
5) Flyverdragter fylder det hele og skal vaskes to gange – rigtig vej og med vrangen ud. Ellers bliver de ikke rene
6) Min stakkels kat får ikke længere lov at komme med mig på toilettet fordi barn ikke forstår at katten godt må når han ikke må (stakler)
8) Sidste år købte jeg et par cool skelet vanter til barnet. De var væk NÆSTE DAG
11) Gurli Gris er min ærkefjende. Dinotruxx er til gengæld ret sjovt
Trine
Du er tydeligvis god til at observere 😄
Hilsen en mor til to
Bea
Hvor er du genial 👍👍👍👍👍 det er så spot on!🤣🤣🤣🤣🤣🤣🤣🤣🤣
Stine
Jeg har tre børn i alderen 9-17 år og man skulle jo tro, jeg var helt færdig med Gurli Gris, men jeg ELSKER Gurli Gris (bonusinfo: Yndlingsafsnittet er det med grillen og brandstationen).
Men nej, ikke alle voksenserier kan ses af en 9-årig – fx “Snowpiercer”, da der var en scene med frost og en arm, der var liiiige voldsom nok. Fandt jeg ud af om natten……
Kat
Luffe-life hack fra en erfaren mor, som dog kun har voksne børn nu:
1.Køb kun luffer, der kan vaskes sammen med jakke/flyverdragt.
2.Sy stofelastik i luffernes kant og den anden ende af elastikken i flyverdragt/jakke.
Behold alle lufferne hele vinteren.
Den eneste ulempe er at du skal have et par luffer pr. jakke/flyverdragt, men det kan virkelig godt betale sig, for gode luffer er dyre.
PS: For en uge siden ringede min 27-årige datter og spurgte om jeg ikke kunne sy hendes handsker fast til hendes jakke, for nu havde hun lige købt nye igen #onceamommyalwaysamommy