Voksenting, jeg aldrig lærer
Jeg ved ikke, om man nogensinde bliver så voksen, at man virkelig føler, man har styr på alle aspekter af livet, men nu på den anden side af 30 er jeg trods alt noget længere, end jeg i det meste af mit liv har troet, jeg ville komme. Nok især der i starten af 20’erne. På ægte voksenmaner har jeg en gæld (eller to), som jeg fast betaler af til. (Automatisk og det hele!) Der er sjældent røde tal for enden af måneden. Jeg har et skab med ting som ekstra shampoo og tandpasta, så jeg ikke først skal ud og købe, når jeg er løbet tør. Jeg vælger at lave mad, som fx (verdens bedste) tomatsauce, fra bunden, selvom det ville være markant nemmere at købe det færdigt, fordi smagsforskellen er crazy, og det går jeg mere op i end at spare tid. Jeg ser boligrenoveringsprogrammer af egen fri vilje. Jeg har en autosignatur på min mail.
Men hvis vi er helt ærlige, så er der utroligt mange områder, hvor jeg endnu faker til den store guldmedalje. Og det er mindst lige så vigtigt at gøre opmærksom på, så man ikke konsekvent render og tror, man er den eneste, der stadig må ringe hjem til far fra USA, fordi man er på mega sej independence roadtrip, men det er på tide at tanke bilen op, og man glemte at spørge damen i biludlejlingen, hvilken slags benzin der skal på. True story.
Så hermed en bunke eksempler på en række voksenting, jeg aldrig lærer:
- At læse en årsopgørelse. Jeg søger bare ned i bunden for at se, om resultatet er plus eller minus, resten er sort snak.
- At gå til generalforsamlinger. Jeg ved godt, jeg burde. Virkelig. Men fuck, hvor er det kedeligt.
- At spise råt kød og fisk. Jeg prøver virkelig, og jeg prøver endda relativt ofte, men uanset om det er sushi, tartar eller ceviche, så vil mine smagsløg simpelthen ikke være med.
- Ikke at købe håbløst ufornuftige sko, som jeg sikkert aldrig får brugt.
- At tænde et bål. Eller en oldschool grill for den sags skyld. Det lykkes som regel til sidst, men det er kraftstejlme ikke på den elegante måde!
- At gå til lægen, når jeg er syg. Så hellere ligger derhjemme og bitche. Der er jeg stærk!
- At bruge virkelig mange penge på håbløst fornuftige ting som fx en støvsuger. Det gør ondt i min sjæl.
- At betale regninger før den allersidste frist. Gudskelov for budgetkontoer, der tager sig af de faste.
- At sige nej til facere og andre sælgertyper.
- At tage hjem i god tid. At gøre det meste i god tid vist egentligt.
- Ikke at tude, når jeg bliver vred. Eller ser Disneyfilm. Eller hører nogen form for melankolsk musik.
- At drikke kaffe.
Josephine L
Jeg et med dig på hele listen, med undtagelse af generalforsamlinger – Jeg synes det er virkelig spændende ?
Anne
Af de ting du nævner, er jeg selv blevet okay til at købe fornuftige sko, men kun fordi mine stakkels fødder gør ondt ellers.
Og så er jeg iskold overfor facere og telefonsælgere! Flink og venlig, men alligevel meget bestemt og meget afvisende.
Emilie
Hej Miriam,
Tak fordi du med dit indlæg lige mindede mig om, at betale min bøde til politiet! 😀
Og tak for en genial blog i øvrigt <3
MiriamsBlok
Hahahaha! Selv tak!!
Bettina
I hear you! Har lige omlagt to lån til et realkreditlån (virkelig voksent) – min søde bankdame skrev ‘for god ordens skyld vil jeg huske jer på at i skal ændre forskudsopgørelsen’… øh ¿que?
MiriamsBlok
Bahahaha, jeg føler dig!
Iben
At sige ‘konti’ i stedet for ‘kontoer’.
Undskyld, jeg er sprognazi – jeg er vild med din blog 😉
MiriamsBlok
Uh, det er dødfarligt at rette på nogen uden lige at tjekke, man selv har ret, Iben! “Kontoer” er lige så korrekt som “konti”. 😀
Anonym
Er det rigtigt? Tak 😀
Så kan jeg slette den for min bitterfissesprognazi-liste og fokusere på folk, som bruger ‘s i ejefald på dansk.
C. Stubbe
Det er til gengæld “kontier”, der kan hagles ned på. Hilsen en, der lavede fejlen og blev rettet af en veninde ?? Men jeg retter mig gerne, da jeg selv kan være slem til at være efter folk ?
Tania Lindkold Friis
Ja, den med årsopgørelsen! Det må være nok at kigge nederst. ?
Men drikker du the?
MiriamsBlok
Nope! Jeg er virkelig ikke fan af varme drikke generelt! Don’t shoot me! 😀
Lasse P
Kontoer er blevet tilladt fordi folk ikke kunne finde ud af det bruge konti. På samme måde som bjørnetjeneste kan betyde begge dele i Danmark.
Der er nu ikke noget forkert i at betale regninger på sidste dagen. Sætter altid regninger til at blive betalt på sidste dagen når jeg betaler regninger.
MiriamsBlok
Det ene er en morfologisk ændring, det andet er en semantisk, så jeg vil argumentere for, at der er ret stor forskel. MEN udover at jeg personligt er træt af den med bjørnetjeneste, er det jo naturligt sådan, sproget udvikler sig og altid har gjort det. Noget er ikke et ord, indtil folk bruger det, og så bliver det et ord. Eller nogen siger noget grammatisk forkert, og så bliver det grammatisk korrekt. Alternativt havde vi jo alle stadig talt indoeuropæisk! 😀
Louise Brix
Ååh generalforsamlinger! ??
De første par år, jeg boede i min ejerforening, tog jeg troligt med. Men de fleste af mine naboer er 70+, og det er altid de samme 10 mennesker, der kommer op at skændes om totalt ligegyldige ting. Hvordan kan man blive uvenner over, hvilke slags blomster der skal i blomsterkummerne?? ???
Mit liv er for kort til den slags ligegyldigheder.
Henriette
Jeg har en ongoing, venligtsindet diskussion med en veninde om, hvad der topper voksen-skalaen: barn vs. realkreditlån. Jeg er team realkredit med argumentet om, at et barn kan du fralægge dig ansvaret for efter 18 år. Et realkreditlån hænger du ofte på i minimum 30 år.
A
Men den der med kaffe… Efter en kandidat, en halv Phd og tvillinger ville jeg virkelig ønske, jeg var blevet voksen nok. Det ville gøre mit liv så meget bedre, men det smager så dårligt!
M
Kaffe ville næppe gøre dit liv bedre, men du ville formentlig få hovedpine, når du glemmer at drikke det. Så det går du jo glip af…. Hilsen kaffeafhængig fellow tvillingemor, der afleverer speciale i dag
Janni
Jeg forstår virkelig ikke at “Forstå årsopgørelser” ikke er et standart fag i enten 9.klasse eller uddannelser. Vi skal alle sammen bruge det. Hvorfor ikke bare gøre det til en fast del af lærlingen…?
MiriamsBlok
FORDI PYTHAGORAS!!
Anne
Ahahahahaha… Og jeg kan huske én gang pythagoras er blevet brugt i “virkeligheden”. Og det var et afsnit i Den syvende Himmel??
Anonym
Hvor er den kjole fra?? Den er virkelig pæn ?
MiriamsBlok
Den er købt med hjem fra USA, er jeg bange for!
Josephine
At være voksen er vildt oversolgt. Markedsført og brandet. Men det er tit kedeligt. Jeg synes, at du rammer balancen mellem at være voksen og have det sjovt. PS. Ved facere er strategi 1 at undgå øjenkontakt og styre udenom. Strategi 2 er at nikke venligt og bilde dem ind, at man støtter dem, og så evt. give dem et lille bidrag en gang om året. Strategi 3 er at sige til dem, at man ikke forstår hverken dansk eller engelsk (på et tredje sprog). Strategi 4 er at sige direkte til dem, om de dog ikke kan læse kropssprog. Den sidste er ret effektiv. They back off. Jeg giver rent faktisk til flere organisationer, men jeg hader at blive antastet på den måde.
Mht. kaffe: det er nærmest det eneste, der får mig ud af sengen og på kontoret om morgenen. Du går glip af meget.