Størst af alt er håbløsheden

Skrevet d. . Uploaded i mænd,personligt.

Det er noget med, at håbet er det sidste, der dør. Og jeg har altid bag sarkasmen og kynismen vedholdt at være en håbløs romantiker. Men jeg er bange for, at jeg langsomt er ved at nå et punkt, hvor jeg ikke længere er romantiker, men bare håb-løs.

Ser I, det værste ved dating er ikke cringey Tinder-beskeder, uopfordrede dick pics og akavede dates. Det er det, der er sjovest at skrive om, men det er ikke det, der fylder mest. Størstedelen af dating er i bund og grund en søgen efter kemi. Efter den der udefinerbare gnist, der gør, at man pludselig render rundt med et halvkronisk smil plantet i ansigtet og har en umiskendelig lyst til at fløjte(?!), når man løber sine daglige ærinder. Og det er begrænset, hvor mange af de rigtig sjove datinghistorier, den søgen kaster af sig. Det meste er bare sådan lidt… Blah. Men har blah samtaler og blah forsøg på at flirte og blah dates, fordi man håbede blah-heden ville gå væk, når man var på tomandshånd. Og det er ikke, fordi mændene fejler noget eller gør noget forkert, og jeg vil antage, de som regel mener det samme om mig; der er bare ingen gnist. Intet behov for en anden date eller så meget som yderligere samtale. Fra nogen parter. (Og her vil jeg gerne tillade mig at himle med øjnene til de mennesker, der mener, at man “giver op for let”, for hold fast, hvor er der ingen grund til, at to mennesker (igen) skal tilbringe et par timer i blahland i håb om at en eller anden form for kemi måske kunne dukke op engang. Det er livet altså for kort til!)

Jeg oplever uhyggeligt sjældent kemi med mænd. Det er frustrerende, men sandt. Sådan har det altid været. Jeg kan tælle på meget få hænder, hvor mange gange i mit liv jeg har været helt oprigtigt vild med en fyr, jeg rent faktisk kendte. (Afstandscrushes er jeg imidlertid ekspert i). På nuværende tidspunkt er det så lang tid siden, det er sket, at jeg rent faktisk har glemt følelsen. Jeg kan ikke længere genkalde den fra minder. Sommerfuglene er forsvundet. Og hvad værre er, så kan jeg mærke, at jeg ikke længere er sikker på, at de kan vende tilbage. At de ikke bare er døde, men uddøde.

Jeg har ikke lyst til flere halvhjertede datingoplevelser, og derfor opdagede jeg den anden dag, at jeg måske nok stadig teknisk set har været åben, men i realiteten er der lukket. Jeg ser ikke rigtige mennesker bag profilerne på diverse dating-apps længere, og jeg er kort for hovedet, når mænd opsøger mig ude i virkeligheden. Jeg tror simpelthen ikke på, at det kan lykkes. Jeg har mistet både lyst og trang til at prøve.

Det er en ubeskrivelig trist følelse at sidde med. Opgivenhed. Man kan da ikke opgive håbet om kærlighed? Men det kan man måske alligevel godt, når man har datet i, hvad, seks-syv år og kun én gang og ganske kort fandt en gnist, som så selvfølgelig endte i bål og brand. For sandheden er, at der ingen garantier er, så selvom folk som regel føler behov for at smide et trøstende “han skal nok komme”, så er realiteten, at det ikke er sikkert. Jeg vil ikke have trøst eller gode råd eller falske garantier, jeg har bare behov for at få luft. For det er sådan her, landet ligger. Det er ikke sikkert, jeg nogensinde bliver forelsket igen. Det er ganske muligt, at jeg må lave en lykkelig slutning alene.

Men der er heldigvis også en god sandsynlighed for, at den her følelse er midlertidig, at jeg i en ikke for fjern fremtid igen får håbet tilbage, og for nærværende må jeg holde fast i det.

Related Posts:

Kommentarer (103)

  • Stine

    Dine er ord er taget ud af mine tanker!
    Jeg har det på præcis samme måde og det er bare røv. Sgu.
    Men det er rart at vide at man ikke er helt alene om at være opgivende.

  • Sofie

    Altså jeg skal lige forstå det, men forventer du at kemi dukker op i løbet af et par timer med en fremmede mand. Måske jeg skal tie stille, for jeg har været i et fast forhold i over 10 år. Men ting tager tid og jeg kendte min kæreste på afstand i næsten 3 år før vi fandt sammen, uden at jeg havde særlig interesse i ham. Jeg tror bare simpelthen ikke på t man kan vurdere en mand ud fra en enkelt date. Jo bevares hvis han er helt gal på den. Men det kræver jo en indsats at lære folk at kende rigtigt

    • MiriamsBlok

      Ja, det gør jeg. Måske ikke intens kemi, men en eller anden form for gensidig interesse. Du tænker vel heller ikke, at jeg skal introducere stadigt flere mænd i mit liv, som jeg egentlig ikke finder interessante, i håb om at jeg en dag potentielt kunne ændre mening omkring en af dem? For som jeg skriver i indlægget, så vil jeg simpelthen ikke spilde min tid på det. Det, du beskriver, er jo sådan, det fungerer, når man udvikler interesse for et menneske, der i forvejen er i ens liv, men det er ikke sådan, dating fungerer. Jeg er ikke på jagt efter venner eller bekendte. Ja, det kræver tid at lære hinanden at kende, men jeg forventer heller ikke at blive forelsket på første date. Jeg forventer bare rent faktisk at have lyst til at se manden igen. Der er rigtig meget, der har ændret sig på den front i løbet af de senere år. Jeg tror, du har helt ret i, at du har svært ved at sætte dig ind i det, fordi du har været i fast forhold i over ti år. Der er en helt anden tilgang til tingene, når man dater nu – især hvis man er 25+. 🙂

      • Sofie Petersen

        Hmm altså jeg kan følge dig langt hen af vejen. Men er du slet ikke bange for at du misser fantastiske mennesker fordi de bliver “ droppet” for hurtigt. Måske ser vi forskelligt på kemi( er det sommerfugle eller bare en ide om at personen er ok interessant og man kunne se ham igen)? Jeg har bare en Forestilling om at det er de færreste mennesker der folder hele personligheden ud på en første date og nogle er måske meget nervøse eller akavet

        • MiriamsBlok

          Jeg forventer på ingen måde sommerfugle på første date! Men når man tager på date med en vildt fremmed, aner man jo intet om vedkommende, og 9/10 gange vil man desværre opdage, at man slet ikke er et match på helt basale områder. Hvis der på nogen måde er potentiale, så er jeg klart med på at give den et skud mere. Men jeg oplever meget sjældent, at den ene part er klar på en date mere, og den anden ikke er. Der er som regel fuldstændig konsensus om manglende connection. 🙂

    • C

      Forhold, kærester og kærlighed er individuelt. Nogle, ser det ikke til at starte med, og andre, mærker det med det samme! Dertil, har den enkelte sikkert også forskellige ‘kærlighedsvaner’.

      Jeg har haft 3 kærester, som jeg anser som rigtige kærester. Og kemien, kærligheden, whatever it is, er opstod første gang mødte dem, var sammen, og så veg vi ikke fra hinandens side. Det var litterally kærlighed ved første blik. Det er sådan mine forhold begyndte, for andre er det anderledes.
      For mig handler det om mavefornemmelse – og den har aldrig, aldrig slået fejl. Man ved det bare.
      Og det er det jeg søger – når jeg søger. Når man ikke er i tvivl.

      Jeg siger det igen, det er individuelt – man kan ikke sige, at noget opstår på en “rigtig” eller “forkert” måde.

  • M

    Jeg har det helt på samme måde, Miriam Der er masser af mænd, jeg godt kan snakke med, men det er med uhyggeligt få, jeg har oplevet den kemi, der skal til, for at blive forelsket. Jeg gider heller ikke rigtigt de dates. Størstedelen er bare vitterligt spild af tid. Og nej, man lærer ikke i det mindste lidt ekstra om sig selv, hvad man søger og dating generelt, når man har været på et vist (mange) antal dates gennem de sidste mange år 😶

  • Camilla

    Sådan havde jeg det også; det der med at være på date – igen – og tænke, ok hyggelig aften, men jeg håber ikke, han prøver at snige et farvelkys ind, for så bliver det akavet… Men for knap to år siden svipede jeg til højre og endte på en date, der gav mig de sommerfugle i maven, som jeg også var bange for var forsvundet for evigt, og tænkte, han må da egentlig godt prøve med det der farvelkys. Det er den eneste Tinder-date, jeg nogensinde har været på mere end én date med, og vi bor sammen nu. Jeg håber, det lykkes for dig at finde kemien en dag også – selvom vejen dertil føles håbløs!

    • MiriamsBlok

      De findes! Jeg har også flere veninder, der har Tinder-kærester. Jeg skal nok bare lige have en pause, før jeg kaster mig ud i det igen.

  • CT

    Jeg har det på samme måde, der er langt mellem de interessante og jeg er knap nok interesseret i mænd længere.
    Tilbage i oktober mødte jeg en sød fyr, som jeg bare klikkede med, men han var ikke interesseret i et forhold på daværende tidspunkt, men vi blev ved med at ses. Nu har han skiftet mig ud, med en pige som han rent faktisk gider. Fik jeg sagt, at jeg er træt af mænd?

  • Josephine

    Har kun respekt for, at du ikke bare will “go through the motions” for at søge at forcere en lyst til at se et andet menneske igen, hvis du ikke oprigtigt har lyst. Man kunne da godt argumentere for at “give folk en chance”. Men der skal da som minimum være en lille gnist af lyst, ellers holder man da et andet menneske for nar. Om du har mistet håbet, kan jeg ikke afgøre. Men pt. har du ikke lyst, sådan læser jeg dig, og det er ganske fint. Det er en social konstruktion, at alle til enhver tid skal have en kæreste. Særligt da, når det skal foregå via Tinder. Det lyder ikke som et sjovt eventyr med cocktails og kaffe og det første kys. Det lyder pissetræls og lige så nederen arbejde som at skovle kul. Nyd foråret, bare dig. Med cocktails og kaffe.

  • Kirstine

    Hvor er det dejligt at læse så ærlige indlæg som de her. Jeg har det på præcis samme måde, men håber, at håbet finder tilbage til os snart!

  • Frøken

    Det er så meget spot on.
    Jeg har ikke haft en kæreste i 17 år (jesus christ!) og antal dates i de år kan tælles på een hånd. Jeg er præcis dér hvor du er nu bare som 40 årig. Og har måttet opgive vanvittigt meget (deriblandt børn) i årenes løb. Nu overvejer jeg tanken om… om jeg mon er for grim, for sær eller ‘bare’ har været single i ALT for lang tid til, at kunne forstille mig de her sommerfugle i maven, følelsen af, at den her mand virkelig vil mig og…. have mig.
    Det er en anden slags livskrise? Kærliighedskrise om man må sige det?

    Tror dog jeg går i nonne kloster til sidst. 😀

    • MiriamsBlok

      Jeg tror klart, jeg er blevet sær. Eller måske ikke direkte sær, men man er bare mindre formet som mennesker, når man leder som 19-årig, så jeg tror klart, det er sværere at date, når man er 25+.

  • Pernille

    Jeg har været på Tinder i en uge og jeg har allerede den der følelse i kroppen! Måske er det mediet der er problemet? Jeg har ikke prøvet andre, men kunne godt være forfalden til at prøve noget andet.
    Men i bund og grund gad jeg godt at alle os kontaktsky danskere var bedre til at sige hej til hinanden på gaden.

    • MiriamsBlok

      Tinder (eller online dating i det hele taget) har klart nogle ulemper. Man giver meget færre folk en chance, fordi de ikke er “rigtige” mennesker der bag skærmen. Men omvendt er det også klart der, der er flest single mænd samlet, så jeg tænker, det er svært at slippe udenom.

  • Kristina

    Jeg vil gerne give dig et oprigtigt kram (omend det kun kan blive virtuelt) uden gode råd eller opmuntrende ord. Bare et kram ♥️

  • Anna

    Ærlig talt, så har jeg aldrig haft det store behov for at date og møde en masse mænd. Jeg har altid gerne ville have en kæreste, men jeg har aldrig gidet hele det der dating game og det der med at skulle mødes med en person for at se om man ville kunne sammen. Jeg har datet et par stykker og flere af dem var rigtig søde, men det fungerede ikke (en ville ikke se mig igen pga mit udseende, det var tydeligt). I stedet har jeg fokuseret på mig selv og at have det sjovt. For to år siden mødte jeg en fyr, da jeg boede i udlandet og vi blev rigtig tætte. Jeg havde ikke tænkt over om det kunne blive til mere, men da en veninde spurgte ind til det, kunne jeg se at han var rigtig for mig på mange måder og snart tager jeg afsted for at give kærligheden en chance 😊💕

    • MiriamsBlok

      Jeg gider heller ikke rigtigt dating, men det er, som om det er et nødvendigt onde, hvis man vil finde kærligheden. Held og lykke med dit projekt!

      • Anna

        Ja, selvfølgelig bliver man nødt til at møde fyre for at finde kærligheden. Men når man har det, som du lyder til at have det, så er det måske bedre, at fokusere på dig selv og dine behov. Tag ud og dans, tag til The Great Showman sing-along og hvad du nu ellers synes er sjovt. Så møder du ham måske, måske ikke, men det er vel bedre end at føle sig drænet weekend efter weekend? 🙂 Hvis du så ikke finder ham, mens du har det sjovt, så har du forhåbentlig energien til at kaste dig ud i gamet igen 😊 Tak, jeg håber også at mit projekt lykkes 😉 Men hvis ikke, så har jeg i det mindste forsøgt og undgår, at han bliver en hvad-nu-hvis 😊

  • Sofie

    Kære Miriam. I feel you og jeg er også dig – 30 år og single på 6. År. Jeg har givet op for nu. Jeg gider ikke engang at prøve længere. Lysten kommer sikkert tilbage om noget tid. Men for nu planlægger jeg min egen lykkelige slutning som evig single uden børn. Resten af mit liv er med mig som single i udgangspunktet. Jeg orker ikke at håbe at han er lige der om hjørnet. At han dukker op når jeg mindst venter det. At han gemmer sig i tinderhavet. Nu ser jeg fremad med jeg mig og migselv. Det bliver godt.

    • Liv

      Og lige præcis fordi du har truffet den beslutning, så er han der lige pludselig. Alting sker, når det ikke er det vi søger, og så skal vi være klar til at tage imod det 🙂

  • Sara

    Alt kærlighed til dig! Og ja stol på mavefornemmelsen, husker med gru tilbage på akavede anden dates fordi man jo skal give folk en chance – gu skal man ej, man skal videre. Både jeg og min mand havde været på dårlige dates dagen inden vi mødte hinanden, og ved os var det kærlighed ved først blik/kys/knald 😉 Så godt vi ikke lagde mere energi i de andre 😉

  • June

    Efter 5.5 år som single, har jeg haft det lige som dig, utallige gange. Og jeg har kun været på 2-3 dates i de år. For jeg har simpelthen ikke gidet. Nu er der imidlertidigt sket det, at jeg er forelsket til op over begge ører! Jeg har mødt en helt fantastisk mand. Vi mødtes via en gruppe på Facebook og da han først begyndte at vise mig interesse, tænkte jeg at han bestemt ikke var noget for mig. Primært fordi han er 55 og jeg lige er fyldt 34. Men han var heldigvis ligeglad med at jeg synes at han var for gammel. Så altså.. Han kommer lige pludselig ❤️😉

  • Hh

    Uha hvor jeg kender rejsen i blah-land, der er så mange intetsigende mænd på tinder eller som ikke formår at få udtrykt det der gør dem særlige på deres måde, så tinder føles som en grå masse hvor eneste afvigelsespunkt er beskæftigelse og antal søskende. Mænd der er dårlige til at spørge, hvor jeg forsøger høfligt at komme med gode svar og de svare med tre linjer samt et ‘hvad med dig?’ Når de kan komme afsted med det.

    Jeg er SÅ enig i at der skal være en gnist. Hvis jeg er helt blank følelsesmæssigt indeni efter første date er min erfaring også at…it just aint gonna happend.

    Jeg tænker dog også at ting kan ændre sig på kort tid, du finder aldrig for alvor ud af om han findes ved at indstille eftersøgningen.

  • Anette fra min-servicehund

    Jeg er bare træt af det næsten krav fra omgivelser (heldigvis ikke mine nærmeste… men sådan mere på samfunds plan) om at man skal være i par….
    jeg gider ikke dumme mænd (og undskyld til hankønnet men det altså dem af jeres representater jeg har mødt) så ja jeg har givet op.
    skulle det ske så sker det, men jagten er slut.

  • Nina

    Årh hvor har jeg været der!
    Jeg gav helt op og besluttede at være egoist og ikke fokusere på den der manglende kæreste. Startede på en masse ting, der var godt for MIG uden nogen datingtanke.. blandt andet startede jeg til klubsport.. og hov.. nu bor jeg sammen med og har en søn med min instruktør, der både var tyndhåret og nørdet og helt sikkert en jeg havde smidt lige ud i tinderhavet, hvis jeg havde mødt ham der..
    så uden at sige, at han kommer nok en dag, så er der masser af muligheder, der ikke involverer skod dates og akavet SMS flirteri..

    • MiriamsBlok

      Jeg leder jo heller ikke kun på apps, det er bare der, koncentrationen af single mænd, der leder, er. Det er svært, hvis man skal begynde at finde sig nye hobbyer for at lede efter kærlighed.

  • Malene

    Kender følelsen.
    Jeg har været single i snart 3 år. Og har været på en ny date hver eller hver anden uge. Nogle dates blev til flere men ikke mange.
    Det er som om, at jeg har mistet “gnisten” og det at finde en date spændende. Føler det er et stykke arbejde, som jeg skal gøre hvis jeg vil finde en kæreste. Men håbet er der næsten ikke mere. Det hele er så mekanisk og de samme spørsmål, som stilles på hver date. Ja.. synes det er ret trist. Måske der bare ikke er en til mig.

    • MiriamsBlok

      I feel you. Der er en eller anden oprigtighed, der ryger, når man har været på date nummer 50, men jeg ved sgu ikke, hvad jeg ellers skal gøre.

  • Mie

    I feel you! Siden jeg gik fra min ekskæreste har jeg også været forbi tinder – og været på så mange dates at jeg faktisk ikke har tal på dem, selvom jeg vil kategorisere mig selv i kategorien “ret kræsen”, når det kommer til swipes. Ironisk nok, så har det altid været de mænd hvor jeg ingen connection har følt, der har været helt fyr og flamme for at ses igen, mens de interessante er gledet ud. Måske udsender jeg signaler jeg ikke ved?
    Men jeg er samme sted som dig – fed up med det dating. Uden tro på at jeg møder én. Vil sgu bare gerne have den der tryghed og tosomhed, men tror ikke rigtig på at jeg finder den (igen) længere. Lige nu gider jeg sgu bare ikke lede efter den, magter ikke flere 1. dates.

    • MiriamsBlok

      Dating er udmattende. Det ville være så fint, hvis man bare kunne hoppe midt ind i forholdet.

  • A

    Ja, kemi er sgu en mærkelig størrelse!
    På min første date med min kæreste havde jeg det rigtig hyggeligt og der var ikke noget ved ham der skræmte mig væk. Men jeg havde svært ved at regne ud om det bare havde været hyggeligt fordi jeg godt kan lide mit eget selvskab og det er min daværende roomies skyld at jeg tog på date nummer to. At det endte med at blive til kærlighed skyldes jo nok at der var kemi til at starte med. Jeg håber sådan at nogen kommer og fejer benene væk midt i håbløsheden for du er så skide skøn! Virtuel krammer herfra! 🙂

  • K

    Jeg er fuldstændig enig med dig Miriam. Jeg er 38 og har været single i snart 11 år. Jeg har også givet op og dater ikke længere, og selvom det for andre lyder dramatisk så mister man simpelthen håbet efter date nr. 400 og en årrække som single. Jeg hader også kommentarer som “han skal nok komme”, “du har bare ikke mødt den rigtige endnu”. Ej men come on. For nogle sker det simpelthen ikke, og som du er inde på her i kommentarerne så er dating verdenen helt anderledes end for bare 10 år siden, og jeg tror det er langt sværere i dag, at finde en hvor kemien er der og som man reelt har lyst til at tilbringe mere tid sammen med end den tid det tager at gå rundt om Søerne. Jeg håber andre får ret, men jeg tror ikke på det mere.

    • MiriamsBlok

      Det går først op for mig, hvor meget der egentlig har ændret sig, når folk der har været i et forhold i årevis prøver at forstå eller at komme med råd. Det er virkelig en helt anden kultur, end det var engang – alderen har nok også haft en indvirkning. Men ja, det kan være virkelig op ad bakke.

  • Matilde

    Kære Miriam. Jeg er så glad for din blog, fordi du nogen gange skriver ting, jeg virkelig kan relatere til. I efteråret mødte jeg én, der for første gang i 5 år fik mig til at føle, hvordan det skal føles med en fyr. Det endte også i bål og brand, og forelskelsen er erstattet af en dyb skuffelse. Hvad værre er, at nu, hvor jeg er blevet mindet om, hvor lykkelig jeg kan være med den rigtige, kan jeg ikke overskue, hvis der igen skal gå 5 år, før jeg får det sådan igen. Blah.

    • MiriamsBlok

      I feel you. Sådan har jeg også haft det, og det er også sucky. I den situation forsøgte jeg at minde mig selv om, at jeg i det mindste stadig kunne. Få sådan nogle følelser, altså. Og det er et plus!

  • Sisse

    Jeg tror ikke, at det er unormalt med at man ikke har kemi med særligt mange mænd- det har jeg hvertfald heller ikke. Ikke på den der “lyst til mere” måde…
    Har også været igennem Tinder-helvede med alverdens kiksede dates og upassende beskeder/billeder. Så sender dig masser af tro, håb og kærlighed!
    Nu bor jeg sammen med min seneste Tinder-date 🙂 Og han er slet ikke min normale type og er “swipet” til af mine veninder, men det var så åbenbart bare ham det skulle være..

  • Ditte Buur

    Ærlig talt, jeg har aldrig forstået det der datinghalløj.

    Måske fordi jeg ikke nåede at blive 24.

    Men jeg tror bare ikke det fører særlig meget godt med sig. Datingsider/apps er jo blot opfundet for at suge penge ud af kærlighedshungrende mennesker, og på en eller anden måde lægge et endnu større pres på singlerne. “Her er en masse singler, og ALLIGEVEL kan du ikke finde en kæreste?”

    Men det er jo ikke sådan det fungerer. Et billede og en chat og en akavet middag, og så villa, volvo og vovse.
    Eller, bevares, jeg ved godt at nogen har haft heldet mig sig – men lur mig, om ikke det er en forsvindende lille procentdel. Sådan lidt lige som at vinde i lotto.

    For kærlighed og forelskelse er SÅ meget mere end det man møder hinanden med digitalt.

    Min mand er 24 år ældre end mig, og havde man vist mig et billede og en profilbeskrivelse af ham en måned før, så havde jeg da grinet min røv i laser.
    Men så ville skæbnen at vi mødtes på det helt rigtige tidspunkt – og slam-bam, så var der lige som ikke så meget at gøre.

    En “Nina”, skriver også her i kommentarfeltet, at hun gav op – og pludselig forelskede sig i en “helt forkert” mand i sejlklubben.

    Og det er jo sådan det er. Vi tror vi leder efter et menneske der er eller ser ud på en eller anden måde. Men det er sjældent ham vi ender sammen med. For så var der lige en lugt, et grin, en berøring, en interesse – et eller andet – der vandt over alt det andet!

    By all means, hav det sjovt på Tinder og lignende. Men jeg tror sgu ikke på at kærligheden gemmer sig dér for de fleste…

    • MiriamsBlok

      Ditte, der må jeg nok sige det samme til dig som til Sofie længere nede: Dating har ændret sig virkelig meget de sidste år, så jeg tror bestemt, I har ret i, at det er svært at forstå/sætte sig ind i, når man ikke har prøvet det på egen krop. Især de ændringer, der sker, når man bliver ældre. Jeg tror også, det er meget lettere at finde en mand interessant, når man møder ham organisk, men hele grunden til, at man begynder at date på apps og datingsider er jo, at man ikke har held med at møde nogen organisk. Og så vælger man er gøre noget mere for at kunne møde en, der er interessant. Hvilket især kan være nødvendigt, når man når en alder, hvor det er normalt at have slået sig ned. Det betyder ikke, at man holder op med at lede ude i virkeligheden, det betyder bare, at man forsøger at øge sine muligheder andre steder. Jeg kan, hånden på hjertet, ikke lade være med at blive en lille smule provokeret, når folk siger, man “bare” skal finde en ude i verden i stedet for online. Fordi det ikke altid er sikkert, man har tid/overskud/mulighed for at være i en situation, hvor man møder en masse ledige mænd. Jeg arbejder hjemmefra i en enormt kvindedomineret branche. Jeg møder bare ikke sådan lige en masse mænd. Sat lidt på spidsen svarer det en anelse til at fortælle ufrivilligt barnløse, at de bare skal slappe af og lade være med at fokusere på det – så kommer det helt af sig selv. Den er venligt ment, men noget uheldigt. :-/

      Hvad angår procentdelen, så er vel en tredjedel af mine afsatte veninder kommet i forhold som følge af Tinder eller netdating. Så jo, det virker heldigvis for mange! Men man skal kysse væsentligt flere frøer, fordi udgangspunktet netop ikke er, at man har kemi og derfor begynder at date, men at man begynder at date for at se, om man kan finde kemi. 🙂

    • Cecilie

      Tjah Ditte, nu har fire i min allernærmeste kreds fundet kærester på tinder. De er hver især alle flyttet sammen med deres kærester, et af parrene er blevet forlovet og et andet venter sig. Så den køber jeg nok heller ikke helt 😊 Men kærlighed kan sagtens dukke op uden at man nødvendigvis leder efter den via dating-tjenestee. Det ene udelukker ikke det andet imo 😊

    • Karen

      Jeg tror bestemt, at kærligheden også kan findes via tinder og andre datingmedier – min mor fandt sin mand gennem en kontaktannonce i avisen (det må vel være 90’ernes svar på tinder), og min far har fundet sin kone på dating.dk 😊
      Jeg tror ikke, at man nødvendigvis kan vide, hvor kærlighed kan findes og ikke findes. For nogle er det det tilfældige møde og for andre er det mere planlagt. Og for nogen er kærligheden der slet ikke, og det er også okay.

  • Julie

    Efter utallige dates og 7 år som single mødtes jeg alligevel med ham som var lidt for lav og som umiddelbart var røvsyg over skrift. Han var en hel anden type end dem jeg normalt så. Han er mit livs kærlighed og her sidder og og nusser med vores datter på 6 mdr og glædes over at fortæller ham i aften at der er en lille mere på vej ❤️ Jeg havde mistet alt håb. Havde indfundet mig med et liv alene, men det kom. Kan ikke sige at det Samme sker for dig (hadede jeg når folk sagde😅) men kan kun opfordre til at kigge lidt på typer du normalt overser. Håber alt godt for dig ❤️

    • MiriamsBlok

      Jeg har slet ikke en type, tror jeg… Hvis noget, så bliver man kun mere åben for mulighederne med alderen! 😀 Og tillykke med det!

  • Emilie

    Indtil for ganske nyligt kunne jeg have skrevet lige nøjagtig det, du beskriver. Efter nær ved 10 år som single og 32 år gammel, havde jeg mistet håbet fuldstændig. Havde fået overbevist mig selv om, at jeg ikke var typen, der skulle have en kæreste. Der var bedst alene, fordi alle mænd syntes håbløse og uden kemi – og bum, så var han der. Gennem Tinder.
    Hold fast i din mavefornemmelse. Kemien er ikke til at overse. Du har ikke mødt den endnu, men jeg hepper virkelig på, at du snart gør. Det har du fortjent!

  • Lis

    Jeg har bare altid hadet de der “det sker også for dig!” kommentarer. For nej – jeg havde aldrig haft en ‘rigtig’ kæreste og jeg kunne squ sagtens klare mig selv. Syntes så også alting var ekstra akavet når man er lesbisk, men nok om det. Jeg var på vej til at fylde 29 og havde ærlig talt tænkt at løbet var kørt og havde indstillet mig på at være 4ever alone – men så dukkede hun squ op i en Facebook-gruppe. Nu har vi snart været kærester i et år og er aå småt begyndt at tro på at der måske var en til mig også.
    Men for helvede hvor kan jeg forstå dig! Har været der hele mit voksne liv – så jeg krydser ikke fingre for du finder en, men for at du får et dejligt liv uanset relationshipstatus. Du har en SKØN blok – så tak for det ❤️

  • Sophia

    Hej Miriam. Jeg kan rigtigt godt lide din blog, men synes det her indlæg er lidt sørgeligt. Du er den typiske single-pige som forventer fest og fyrværkeri når du møder en mand, og du tror sikkert også på “den eneste ene” Hverken det ene eller det andet eksisterer i virkeligt, så du må prøve at være lidt realistisk ift. dine forventninger. Går du fx. efter den høje, flotte og muskuløse fyr så burde du nok kigge på andre da de typer nok ofte ikke er interesseret i kvinder som dig(no offense). Jeg ser det så tit at single mennesker taler om at de ikke kan finde en partner, men har kravene skruet helt hen i vejret. Vær realistisk

    • MiriamsBlok

      Seriøst? Jeg burde nok svare pænt og konstruktivt, men det var da en utroligt dømmende kommentar med en masse ukorrekte antagelser. Jeg forventer ikke fest og fyrværkeri, jeg forventer bare en lyst til at se manden igen. Jeg vil faktisk gerne kunne lide en eventuel kæreste. Jeg tror ikke en skid på den eneste ene, og jeg er ikke til “høje, flotte, muskuløse mænd”. Jeg er til intelligente mænd, der får mig til at grine. That’s it. Lad være med at fortælle mig, at jeg skal være realistisk, når du ikke har den fjerneste idé om, hvad mine forventninger er. Lad i det hele taget være med at antage noget som helst, som jeg aldrig har givet udtryk for, fordi du har lyst til at sætte mig i en stereotyp singlepige-boks.

    • Malene

      Man skal altså ikke gå på anden date, hvis man ikke føler at der er kemi og man har lyst til at se fyren igen! Det er da også at spilde fyrens tid.
      Jeg har været på mange dates, og kan med det samme mærke om det er noget jeg vil gå videre med.
      Ingen af de single piger jeg kender (eller mig selv) forventer fyrværkeri og har helt normale (måske endda lave/for lave) forventninger.
      Jeg har været ude med både tykke, tynde, lave, høje, arbejdsløse, fyre som manglede fortænder, fyre som manglede en hånd, fyre med måne, boede langt væk og havde børn. Og så siger du at vi har høje krav og skal være realistiske!
      Tror ikke du på nogen måde har forstået, hvor svært det kan være at finde en man har kemi med 🙁 Rigtig skuffet over kommentaren.

    • Ninna

      Wow, du må være ny her? For ellers ville du vide bedre.

      Og “kvinder som dig?” Du siger “vær realistisk” til Miriam fordi hun ønsker at være forelsket i en mand, hvis han skal have en plads i hendes liv. Jeg siger opfør dig ordentligt, og lad være med at pres din egen forsimplede verdensanskuelse ned over os andre.

    • Sandie

      Argh, hvor jeg hader kommentaren “no offense” – det betyder i bund og grund at nu må man ikke blive fornærmet idet der bliver sagt noget fornærmende.
      At have kemi med en partner er ikke at have for høje forventninger. At all. Manglende kemi ville de færreste acceptere i et venskab, for slet ikke at tale om et romantisk/seksuelt forhold.

      Og jeg er med på team Miriam, når hun leder efter intelligens og humor. Resten blegner alligevel med tiden.

    • Line

      Man skal fandme forvente fest og fyrværkeri når man møder en potentiel kæreste. Måske ikke i fysisk forstand – men skal da kunne mærke at “ham her gør et eller andet ved mig”. Han skal da gerne starte en lille forsigtig kilden i maven. Jeg ville godt nok heller aldrig gide at gå på en anden date med én som ikke gav mig en følelse af at det kunne blive til noget (om noget så er et forhold eller sex)

  • Kathrine

    Har det på præcis samme måde! Har faktisk lige slettet min tinder i dag (igen igen). Er 31år, har været på mange dates og jeg gider faktisk ikke mere! Tusind tak for dit fine indlæg! Det er på en måde rart at vide, at jeg ikke er alene om at have mistet håbet lidt for en stund..

  • B

    Wauw, jeg tror ikke, der er noget blogindlæg i hele blogland, der har ramt mig så meget som det her.
    Jeg er i samme båd. Tror ikke på kærligheden længere og bliver bare mere og mere irriteret, hver gang der er nogen, der siger, at han nok skal komme, når jeg mindst venter det. For som du siger: nej (!!), det er ikke sikkert, at han nogensinde kommer. For det sker jo ikke for alle…
    Til forskel fra dig og nogle af de andre, der har kommenteret, så har jeg kun været på tre dates i hele mit liv (er 29 år gammel). Jeg er så genert, at jeg ikke kan tage på dates med fremmede mennesker, og når jeg en sjælden gang imellem går i byen, så tør jeg ikke snakke med det modsatte køn, medmindre jeg er rigtig (rigtig!!) fuld… Og vi ved jo, hvor charmerende det er, når man når det niveau.
    Så ja, det er så meget op ad bakke, at jeg også for længst har opgivet.

    • MiriamsBlok

      Av, så er det også op ad bakke. Har du overvejet måske at få hjælp hos en psykolog, hvis du er så hæmmet af din generthed. Det har altså gjort mig rigtig godt med mange af mine issues. 🙂

  • Marie

    Puha! Det lyder pisse hårdt! Jeg er helt blank på dating-scenen. Jeg mødte min mand da jeg var 20 og nu er der gået 18 år, men det jeg egentlig ville sige med det var, at fuck nej skal man da ikke gå på anden date, hvis kemien ikke er der. Selvom der er gået 18 år, husker jeg lige så tydeligt suget i maven, første gang jeg så min mand. Jeg håber for dig, at du snart lander et godt sted! Uanset om det så bliver som single eller i et forhold. <3

    • MiriamsBlok

      Jeg tror også på de langsomme forelskelser, men de hører bare til på arbejdspladser og i vennekredre, ikke til på datingmarkedet.

  • Pernille

    Ej, men kan da næsten ikke holde ud at skrive det her 🙂 Men så alligevel, alle historier tæller i håbløsheden. Har det nemlig som dig. Og det gik egentlig først op for mig, da jeg læste dit fantastiske indlæg. Tak for dig. Så jeg lukkede Tinder profilen og tænkte “nok nu”. Kunne så alligevel ikke få mig selv til at aflyse dagens fantasiløse efter-job-kaffe-date. Som jeg allerede havde flyttet en gang, fordi … håbløs, du ved. Og ved du hvad – og her kommer det jeg næsten ikke kan holde ud at fortælle 🙂 – så var den der sgu! Trådte lige ind i en boble af kemi, blev i den i tre lange timer og har aftalt dinner i næste uge. Og hvem ved, om det bliver eller ej. Det er ikke vigtigt lige nu. Ville bare lige sige … ja, tag bare et break. Men så tro på det igen på et tidspunkt. Lov mig det. For det sker altså. Det gør det virkelig 🙂

    • MiriamsBlok

      Det er SÅ dejligt, at det er sket for dig. Tillykke med kærligheden! Men det sker altså ikke for alle – det er bare realiteten. 🙂

  • Anne

    Enig med dig Miriam. Man bliver ret hærdet/kynisk af Tinder. Men jeg HAR vitterligt også lært, at man ved, om dén er der eller ej inden for de første 20 sekunder af en date. Og de der “arg – okay” første dates (hvor man på forhånd godt ved, at manden nok ikke er et match, men giver det en chance alligevel) er spild af begges tid. Stol ALTID på mavefornemmelsen!

    • MiriamsBlok

      Jeps, det er det, der er fulgt med hele den nye måde at date på. Det er bare sådan, det foregår nu.

  • rikke

    Jeg er enig i alt, hvad du skriver. Min største irritation ved sætningen “han skal nok dukke op” er, at den implicit insinuerer, at livet først er perfekt, når man finder manden i sit liv. What a load of crap. Jeg er med på, at vi alle vel søger kærligheden og tosomheden. Det får bare altid den der sølle-single-pige klang. Og quite honestly, når jeg ser på mine forældres generation og deres ægteskaber, så er jeg lykkelig for, at jeg ikke blev gift og købte parcelhus i en alder af 20. De fleste parliv ser vanvittigt kedelige og trivielle ud og skal rotere i det samme hamsterhjul i over 60 år. Deres råd kan jeg godt være foruden. Så når de råder mig til at være “realistisk” og “ikke have for store krav til kemi”, tænker jeg altid: “nej, det havde du da i hvert fald ikke Helen. Ellers var du nok ikke endt med Kaj”. Dating- og singlelivet har vitterligt ændret sig. Fordelen er, at i fremtiden bliver man formentlig ikke den der ene sære onkel/tante, der aldrig blev gift. Dertil er vi simpelthen for mange halvgamle singler 😀

    • MiriamsBlok

      Så rigtigt. Og så medlidenhedsblikkene. Dem vil jeg heller ikke have. Jeg giver også medfølelse frem for medlidenhed, når du har problemer i dit forhold.

  • Cæcilie

    Jeg forstår håbløsheden. Jeg var single i fem år, før der skete noget i nærheden af romantisk i mit liv. Og da det endelig skete, var jeg så (ubevidst) lukket, at jeg havde svært ved at genkende det. Men han var insisterende og heldigvis også interessant. Så selvom det slet ikke var den der altopslugende passionerede forelskelse ved første blik, som jeg havde gået og higet efter, så blev det en forelskelse, der byggede sig langsomt men sikkert op i løbet af nogle uger. Man skal ikke blive ved med at hænge ved den samme fyr, bare for at gøre det, men hvis der er noget, bare det mindste, så kan det altså godt betale sig at ses og lære hinanden at kende. Fordelen ved det er, at forelskelsen holder længere. Det gjorde det i hvert fald hos os – for den er der stadig, og vi skal giftes om under en måned.
    Vi har ikke brug for en mand, for at være lykkelige og fuldendte, men der er heller ikke noget galt i, at man gerne vil have tosomheden. Det gør os ikke mindre selvstændige. Så når jeg siger “tro mig, han skal sgu nok dukke op”, så tag det ikke som et “dit liv er ikke fuldendt uden”, for det er ikke sådan ment. Mit liv var faktisk ret fedt inden min kæreste, men det er altså også ret fedt sammen med ham – og det er dét, jeg også under dig. Kærligheden. Tosomheden.

  • Line

    Hej Miriam, og tusind tak for en fantastisk blog med mange gode og tankevækkende indlæg. Lidt off-topic, men det her indlæg og nogle af kommentarerne fik mig til at tænke på, om du mon har et indlæg med do’s and don’ts mht. råd fra os, der er i et forhold til vores singlevenner? Nogle gange ønsker man bare for sine venner, at de skal opleve den samme lykke man selv har fundet, og så ender det med at man får sagt noget dumt, påtrængende eller sårende, eller i det hele taget bare antaget at de er interesseret i et forhold. Hvordan navigerer man i det, hvad kan man rent faktisk sige, er det okay at sætte ens venner op med nogen, eller skal man blande sig helt uden om? Håber du allerede har et indlæg, som jeg ikke har fundet, men ellers håber jeg du skriver et!
    Og så håber jeg ellers bare, du bliver glad for at være dig, med eller uden partner eller håb om samme ❤️

    • Anette fra min-servicehund

      Håber det ok jeg som single kommer med et input.
      Altså kommentare som “det kunne være rart med par date” eller “når du finder en så… ” er logisk nok ikke sjove.
      Men netop “du skal finde en” er lidt et dobbelt ægget sværd… så her skal stemningen loddes….
      At sætte nogen op… kan være ok hvis a) de begge ønsker de b) du har alle de gode følelser for at de passer sammen…. men hvorfor ikke bare have dem med til nogle af de samme arrangementer? Selv der skal du dog ikke hemmeligt prøve at sætte dem op….
      Først og fremmest så lyt til din ven, tal sammen om det hvis du er i tvivl, jeg tænker et enkelt ærligt spørgsmål er bedre en Tusind formodninger
      Det svært…

    • MiriamsBlok

      Jeg vil sige som Anette, at det nemmeste klart er at spørge, for i bund og grund er folk jo forskellige, så det er svært at antage noget. Det eneste, jeg vil være fri for, er bare de tomme løfter og garantier. For de er ikke sande, og de kan hurtigt nærmest virke nedladende. Ofte er et lyttende øre og et forstånede nik det eneste, man har brug for!

  • Hazel

    Det er sjovt, det der… Jeg var helt vildt skeptisk over for Tinder, men gav det et forsøg efter et år som single. Mødte i løbet af et par måneder en håndfuld søde, interessante, flotte mænd som jeg alle havde lyst til at se igen og vice versa, og blandt dem var så min nuværende kæreste. Det hjælper nok også, at jeg læser et fag, som de fleste mænd synes er enormt interessant. Jeg har i det hele taget altid har nemt ved at tale med mænd. Til gengæld har jeg virkelig svært ved at finde god, jævnaldrende veninder (ældre kvinder er heller ikke noget problem) og at gøre mig gældende i grupper. Så en lille smule handler det måske også bare om, hvordan man færdes i verden og hvilke interesser man har, uden at noget nødvendigvis er hverken dårligere eller bedre end andet?

  • David

    Faldt lige over dit indlæg, selvom jeg ikke bruger meget tid på blogs. Men her er lidt videndeling fra den anden side af bordet. Det er ikke møntet på dig, fordi jeg ikke kender dig naturligvis. 🙂
    Jeg datede selv seriøst i et års tid, da jeg var single og må indrømme, at jeg blev noget forbløffet over moderne dating. Mange havde snydt med billederne, så de fremstod anerledes på Tinder end i virkeligheden. Nu vil jeg ikke lyde ubehagelig, men mange kom meget for sent uden at give besked, havde ikke redt håret, var ligeglade med hvordan de så ud eller var decideret svedige. Lyset var helt slukket, og de havde ikke gjort sig umage for at vise sig fra sin bedste side, som jeg selv havde gjort. Jeg tolkede det som en ligegyldighed overfor daten, og jeg skulle så derfor have den time til at gå. Kemien kom derfor aldrig op, fordi det hele virkede useriøst. De havde alle det tilfælles, at de havde været single meget længe.
    Jeg fandt så min kæreste senere, som nærmest lige var kommet ud af et forhold. Hun vidste hvad der virkede og gnisten var der med det samme.
    Ja, hver mand har sin type, men der findes simpelt hen nogos, der får 80 % af mændene til at stoppe den gode kemi og bare vente på, at daten er overstået.
    Fordi folk kan bestille en ny date imorgen, så er folk stoppet med at arbejde på sig selv og er blevet ligeglade med, hvad modparten synes om en. Det er så sørgeligt.
    På et hvert marked må man finde ud af, hvad den anden vil have. Ingen tjener penge på ikke at ændre et usælgeligt produkt. Det samme gælder dating. Det er virkeligheden.
    Jeg siger ikke, at mænd og kvinder skal ændre den de elsker at være fundamentalt. Men småting såsom at man ikke er overvægtig, møder op frisk og til tiden, gør bare at ens chancer for kemi stiger betragteligt. Jeg ved, at det kan gøre ondt at læse… og at man træder på dem, der ligger ned … men det er virkeligheden.
    Hvis du vil det her seriøst, så spørg dine mandlige venner om hudløs ærlige råd og vær klar til at arbejde på dig selv, hvis det er det, der skal til.
    Jeg ønsker dig alt held og lykke, og tak for et interessant indblik 🙂

    • MiriamsBlok

      Jeg kan så afsløre, at det er præcis det samme fra en kvindes synspunkt, og der tror jeg simpelthen bare, folk er forskellige. Nogle synes ikke, det er en big deal ikke at have friseret håret eller tage pænt tøj på, andre (som du og jeg) synes, det sender et virkelig uheldigt signal. Og så er man bare ikke et match. Jeg er faktisk temmelig enig med dig hele vejen ned til “[m]en småting såsom at man ikke er overvægtig”, hvor jeg må sidde lidt måbende tilbage. Jeg har været overvægtig og kæmpet mod en spiseforstyrrelse i maaaange år efterhånden. Det er bestemt ikke småting for mig lige at smide overvægten, og jeg synes egentlig slet ikke, det er relevant for at gøre et godt indtryk på en date. Han ved jo på forhånd, hvordan jeg ser ud. Om man finder min kropstype tiltrækkende er en smagssag, lidt ligesom hvis jeg havde kort hår. Jeg siger ikke, at du eller nogen anden SKAL finde mig attraktiv, men jeg er ærlig omkring mit udseende med nye og realistiske billeder, så jeg antager, at man finder mig attraktiv, hvis man vælger at opsøge/respondere på kontakt og arrangere en date. Jeg har ikke svært ved at finde dates, jeg har svært ved at finde kemi. Den kommentar er en ommer, resten er på mange måder rigtigt, men jeg synes også, du får simplificeret dating ned til noget, det ikke er. At gør sig umage er kun en del af det. Man vil aldrig opleve kemi med alle eller bare størstedelen af sine dates, uanset hvor umage man gør sig. Det vil jeg i hvert fald ikke, for så nemt klikker jeg bare ikke med mennesker, uanset om der er tale om dating eller bare i al almindelighed. Så jo, selvfølgelig skal man gøre sig umage for at være den bedste version af sig selv, men i sidste ende handler det i bund og grund om at møde det rigtige menneske. Og så kan jeg ikke lade være med at smile lidt ad, at du skriver om alle de ting, der er galt med “folk”, når det kommer til moderne dating, men lige med dig handlede det mere om, at så fandt du endelig din kæreste, der vidste, hvad der virkede. Det lyder liiiiidt selvfedt. 😀 Der er TO mennesker, der skal finde hinanden attraktive, ikke ét menneske, der skal sælge sig selv til det andet.

    • julie

      David. Jeg syntes det er en trist opfattelse du har af kemi, og jeg syntes det er en meget uheldig måde du får formulere din kommentar på. Det er dejligt at du har fundet en kæreste du har god kemi med, men det gør dig ikke til ekspert på ”hvordan kemi opstår”. Kemi er (i mine øjne) en ting der ikke kan sættes op i en formel, der er ikke nogen tjekliste for hvordan en fyr skal være før kemi opstår imellem ham og jeg. Jeg har en masse præferencer angående mænds personlighed/væremåde osv. men det er ikke det der afgør udfaldet af kemi. Jeg er allermest tiltrukket af veltrænede, sunde mænd med mega sød og dejlig personlighed, MEN jeg kan sagtens have kemi med en fyr der er overvægtig, har grimt tøj på, uglet hår etc. Jeg siger ikke at man ikke skal gøre sig umage på dates, ikke skal gøre sig selv i stand, eller at man skal komme for sent, men jeg ser kemi som en interaktion imellem to mennesker, hvor hvis man har god kemi er man på bølgelænge. At du skriver ”småting som at man ikke er overvægtig øger ens chance for kemi” er bullshit, og i øvrigt totalt nedladende over for dem der er overvægtige.

Der er lukket for kommentarer.