5 ting I (temmelig sikkert!) ikke ved om mig

img_2522

Jeg elsker de her indlæg andre steder. Elsker! De der tilfældige oplysninger om mine yndlingsbloggeres liv, der totalt får mig til at føle, at vi er hjerteveninder, selvom vi aldrig har mødtes. Jeg lavede dem en del selv engang, men nu har jeg i al seriøsitet blogget så længe, at det er dumt svært at komme på nye ting, I ikke allerede ved om mig. I dag har jeg imidlertid forsøgt at grave virkelig dybt, så here goes:

  1. Da jeg gik på efterskole, havde vi jobskrivningskursus(?!), og vinderen af den bedste ansøgning fra hver klasse vandt en tur på restaurant i Hobro. (Hobro var den nærmeste storby, forstås). Jeg vandt sammen med en veninde. Vi havde fundet en annonce, hvor en salon søgte to frisører, og konkluderet, at hvis vi skrev en fælles ansøgning, så ville der være mindre arbejde. Dommerne syntes, det var innovativt. Jeg synes stadig, det var åndssvagt, men gratis pizza er gratis pizza.
  2. Jeg kan ikke huske navnet på gutten, der tog min mødom. Overhovedet. Taget i betragtning at det var en meget længe ventet hændelse, burde jeg nok have haft tilpas taknemmelighed til at huske bare de allermest vigtige detaljer, men selve akten var nok bare væsentligt vigtigere end manden, og jeg havde til mit forsvar drukket usandsynligt meget fisk.
  3. Apropos sex, så har jeg et modermærke på mit venstre inderlår, som jeg har haft hele mit liv, men åbenbart grangiveligt ligner noget, der skal associeres med cancer. Til almen info er det ikke topfrækt at være nøgen med en flirt for første gang, når en af hans første reaktioner er noget i stil med: “Næh, et modermærke! Har du kræft?”
  4. Da jeg stoppede på mit allerførste arbejde, gav min chef mig en pakke ørepropper i afskedsgave. Til min næste chef. Fordi jeg tilsyneladende taler en del. Men det ville du også gøre, hvis du hankede spande på akkord otte timer om dagen.
  5. Jeg købte engang i midten af 00’erne for flere hundrede kroner lottokuponer, fordi ham den søde med smilehullerne bag kassen i min Føtex gjorde mig opmærksom på, at det statistisk ville give mig bedre chancer for at vinde ugens enorme præmie. Jeg vandt absolut intet, han vandt adskillige tusinde. Jeg fristes ikke længere af smilehuller.

Tidligere random facts-indlæg kan fx findes her, her, her og her. 😀

Kommentarer (20)

  • Elsker også den slags indlæg….. men har stadig ikke fundet en måde at lave dem på… bloggen er jo primært om Zorro…
    Hmm kunne man lave den om ham?

    Nr 1 sjov og speciel ide for en efterskole
    nr 4 Lyder som det mest dødssyge job…. jeg ville nok også snakke meget, eller høre musik og synge med (jeg har ikke en god sang stemme)

  • Gud, jeg har også sådan et modermærke på venstre inderlår som vistnok ligner noget cancer-værk. Har også haft det hele livet, og er lige så røvtræt af folks reaktioner 😛

  • Jeg har et stort, brunt modermærke på hoften. Da jeg var barn blev jeg altid spurgt om det var lort.

  • Jeg brugte en overgang, når jeg mødte nye mennesker, at sige ‘hej. Jeg gider ikke høre hvad du arbejder med, for det spørger man altid om. Men hvad brænder du for?’ eller ‘fortæl mig en ting om dig selv, jeg aldrig ville lave gættet.’

    Det giver nogle langt mere huskværdige samtaler end ‘jeg er projektleder i en IT-afdeling i et firma, der sælger hanke til spande.’ eller den evige hovsa med ‘for tiden er jeg mellem jobs (og har ikke lyst til at tale om det, så tak for lort)’

      • ‘Fortæl mig en ting om dig selv, jeg aldrig ville have gættet’
        ‘I går brugte jeg fire timer på at hjælpe en kollega med at fjerne et dødt marsvin fra en fremmed mands tyktarm.’
        ‘works for meget.’

    • Dejlig indgang
      Jeg er så træt af det spørgsmål om arbejde, når jeg så svare førtidspension, spørg de altid “hvorfor?” eller “kan du så slet ikke arbejde?”
      1 hvem siger jeg guder dele syge historie med dig, når vi lige har mødt hinanden
      2 øh nej det ligesom en del af argumentet for at få det
      Suk 😧

Der er lukket for kommentarer.