Uddrag fra en dagbog #7
Intro: På dette tidspunkt i mit liv er vi flyttet fra Århus til Randers, men jeg bor faktisk i Mariager, hvor jeg er på efterskole.
Tirsdag d. 30/1 2001 (Miriam, 15 år, 9. klasse)
Ja, nu er vi inde i år 2001. JEG ER FORELSKET! Han hedder K og går på [anden efterskole ved siden af min]. I starten af året var jeg fuldstændig væk i D… Men han er et svein. (Ja, stavet sådan. Og udtalt sådan. Teenageslang er en form for kunst, red.) Han ser pisse-godt ud, men har lort som personlighed!
Lidt om K: Han ser godt ud! Han har de skønneste dådyrøjne på Guds grønne jord! Jeg smelter fuldstændig, når han kigger på mig (og det gør han faktisk tit)! Han har en kanon-god overkrop… Vi kan nemlig se deres soveværelse heroppefra, og nogle gange glemmer de at rulle for om aftenen… Det nyder vi synet af.
Nå, men shit. Så blev Miriam lige en horny teenager. 😀 Jeg er i øvrigt stensikker på, at K på dette tidspunkt ikke havde den fjerneste idé om, at jeg overhovedet eksisterede, men jeg kan godt forstå, at mit 15-årige, meget forelskede jeg ikke kunne bære at acceptere det faktum.
Læs også første, andet, tredje, fjerde, femte og sjette indlæg i føljetonen.
Kirstine
Det kan da kun være frydensberg du har gået på så, Miriam 🙂 og kigget over på Alterna!
miriamsblok
Det var det nemlig!
Marie-Louise
Tak for et dejligt mandagsgrin! Du vil gøre dig godt i Kære Dagbog, hvis de laver endnu en sæson
miriamsblok
Jeg blev skam spurgte til denne sæson, men sagde pænt nej tak. 🙂
Lisbeth
Haha, stalker Miriam før Facebook kom og ødelagde festen. Jeg er fan! Der var meget mere snavs i ærlig stalking, førhen 😉
// http://www.moonlitmadness.dk
miriamsblok
Facebook har dog hjulper lidt på stalkingevnerne!
H
Jeg ELSKER teenage-slang!! Min dagbog fra 99 er fyldt med det 😀
miriamsblok
Det er også konge!